Marku 3
1 I uðe opet u zbornicu, i ondje bješe èovjek sa suhom rukom.
Og han gikk atter inn i en synagoge, og der var en mann som hadde en vissen hånd.
2 I motrahu za njim neæe li ga u subotu iscijeliti da ga okrive.
Og de lurte på ham, om han vilde helbrede ham på sabbaten, forat de kunde føre klagemål imot ham.
3 I reèe èovjeku sa suhom rukom: stani na srijedu.
Og han sa til mannen som hadde den visne hånd: Stå op og kom frem!
4 I reèe im: valja li u subotu dobro èiniti ili zlo èiniti? dušu održati, ili pogubiti? A oni muèahu.
Og han sa til dem: Er det tillatt på sabbaten å gjøre godt eller å gjøre ondt, å berge liv eller å slå ihjel? Men de tidde.
5 I pogledavši na njih s gnjevom od žalosti što su im onako srca odrvenila reèe èovjeku: pruži ruku svoju. I pruži; i posta ruka zdrava kao i druga.
Og han så omkring på dem med harme, full av sorg over deres hjertes forherdelse, og sa til mannen: Rekk din hånd ut! Og han rakte den ut, og hans hånd blev frisk igjen.
6 I izišavši fariseji odmah uèiniše za njega vijeæu s Irodovcima kako bi ga pogubili.
Og fariseerne gikk ut og holdt straks råd imot ham sammen med herodianerne, hvorledes de skulde få ryddet ham av veien.
7 A Isus otide s uèenicima svojijem k moru; i mnogi narod iz Galileje ide za njim i iz Judeje;
Og Jesus drog bort med sine disipler til sjøen, og en stor mengde fra Galilea og fra Judea fulgte ham,
8 I iz Jerusalima i iz Idumeje i ispreko Jordana i od Tira i Sidona mnoštvo veliko èuvši šta on èini doðe k njemu.
og fra Jerusalem og fra Idumea og fra landet på hin side Jordan og omkring Tyrus og Sidon kom de til ham, en stor mengde, da de hørte hvor store gjerninger han gjorde.
9 I reèe uèenicima svojijem da bude laða u njega gotova zbog naroda, da mu ne dosaðuje.
Og han bød sine disipler at en båt skulde ligge ferdig til ham for folkets skyld, forat de ikke skulde trenge ham;
10 Jer mnoge iscijeli tako da navaljivahu na njega koji bijahu nakaženi bolestima da ga se dotaknu.
for han helbredet mange, så at alle de som hadde plager, trengte sig inn på ham for å få røre ved ham.
11 I dusi neèisti kad ga viðahu, pripadahu k njemu i vikahu govoreæi: ti si sin Božij.
Og når de urene ånder så ham, falt de ned for ham og ropte: Du er Guds Sønn!
12 I mnogo im prijeæaše da ga ne prokažu.
Og han bød dem med mange strenge ord at de ikke skulde gjøre ham kjent.
13 I iziðoše na goru, i dozva koje on šæaše; i doðoše mu.
Og han gikk op i fjellet og kalte til sig dem han selv vilde, og de gikk til ham.
14 I postavi dvanaestoricu da budu s njim, i da ih pošilje da propovijedaju,
Og han utvalgte tolv, som skulde være med ham, og som han kunde sende ut for å forkynne ordet
15 I da imaju vlast da iscjeljuju od bolesti, i da izgone ðavole:
og ha makt til å drive ut de onde ånder,
16 Prvoga Simona, i nadjede mu ime Petar;
og han gav Simon navnet Peter,
17 I Jakova Zevedejeva i Jovana brata Jakovljeva, i nadjede im imena Voanerges, koje znaèi sinovi gromovi;
og Jakob, Sebedeus' sønn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det er tordensønner,
18 I Andriju i Filipa i Vartolomija i Mateja i Tomu i Jakova Alfejeva i Tadiju i Simona Kananita,
og Andreas og Filip og Bartolomeus og Matteus og Tomas og Jakob, Alfeus' sønn, og Taddeus og Simon Kananeus
19 I Judu Iskariotskoga, koji ga i izdade.
og Judas Iskariot, han som forrådte ham.
20 I doðoše u kuæu, i sabra se opet narod da ne mogahu ni hljeba jesti.
Og de kom hjem, og folket kom atter sammen, så de ikke engang kunde få sig mat.
21 I èuvši to rod njegov iziðoše da ga uhvate; jer govorahu da je izvan sebe.
Og da hans nærmeste fikk høre om det, gikk de hjemmefra for å få fatt på ham; for de sa: Han er fra sig selv.
22 A književnici koji bijahu sišli iz Jerusalima govorahu: u njemu je Veelzevul; i: on pomoæu kneza ðavolskoga izgoni ðavole.
Og de skriftlærde, som var kommet ned fra Jerusalem, sa: Han er besatt av Be'elsebul, og: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.
23 I dozvavši ih govoraše im u prièama: kako može sotona sotonu izgoniti?
Og han kalte dem til sig og sa til dem i lignelser: Hvorledes kan Satan drive Satan ut?
24 I ako se carstvo samo po sebi razdijeli, ne može ostati carstvo ono;
Om et rike kommer i strid med sig selv, kan dette rike ikke bli stående,
25 I ako se dom sam po sebi razdijeli, ne može ostati dom onaj;
og om et hus kommer i strid med sig selv, kan dette hus ikke bli stående.
26 I ako sotona ustane sam na se i razdijeli se, ne može ostati, nego æe propasti.
Og dersom Satan setter sig op mot sig selv og kommer i strid med sig selv, kan han ikke bli stående, men det er ute med ham.
27 Niko ne može pokuæstvo jakoga, ušavši u kuæu njegovu, oteti ako najprije jakoga ne sveže: i onda æe kuæu njegovu oplijeniti.
Men ingen kan gå inn i den sterkes hus og røve hans gods uten at han først har bundet den sterke; da kan han plyndre hans hus.
28 Zaista vam kažem: svi grijesi oprostiæe se sinovima èovjeèijim, i huljenja na Boga, makar kakova bila:
Sannelig sier jeg eder: Alle synder skal bli menneskenes barn forlatt, og alle bespottelser som de taler;
30 Jer govorahu: u njemu je neèisti duh.
det var fordi de sa: Han er besatt av en uren ånd.
31 I doðe mati njegova i braæa njegova, i stojeæi napolju poslaše k njemu da ga zovu.
Så kom hans mor og hans brødre, og de stod utenfor og sendte bud til ham og bad ham komme ut.
32 I sjeðaše narod oko njega. I rekoše mu: eto mati tvoja i braæa tvoja i sestre tvoje napolju pitaju za te.
Og folket satt omkring ham, og de sa til ham: Se, din mor og dine brødre er utenfor og spør efter dig.
33 I odgovori im govoreæi: ko je mati moja ili braæa moja?
Og han svarte dem og sa: Hvem er min mor og mine brødre?
34 I pogledavši oko sebe na narod koji sjeðaše reèe: evo mati moja i braæa moja.
Og han så på dem som satt omkring ham, og sa: Se, det er min mor og mine brødre!
35 Jer ko izvrši volju Božiju onaj je brat moj i sestra moja i mati moja.
Den som gjør Guds vilje, han er min bror og søster og mor.
