Marku 15
1 I odmah ujutru uèiniše vijeæu glavari sveštenièki sa starješinama i književnicima, i sav sabor, i svezavši Isusa odvedoše ga i predadoše Pilatu.
Og straks om morgenen holdt ypperstepresten samråd med de eldste og de skriftlærde, hele rådet, og de bandt Jesus, og førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
2 I upita ga Pilat: jesi li ti car Judejski? A on odgovarajuæi reèe mu: ti kažeš.
Og Pilatus spurte ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham og sa: Du sier det.
3 I tužahu ga glavari sveštenièki vrlo.
Og yppersteprestene førte mange klagemål imot ham.
4 A Pilat opet upita ga govoreæi: zar ništa ne odgovaraš? Gledaj šta svjedoèe na tebe.
Da spurte Pilatus ham atter: Svarer du ikke et ord? Se hvor svære klagemål de fører mot dig!
5 Ali Isus više ne odgovori ništa tako da se divljaše Pilat.
Men Jesus svarte ikke mere, så Pilatus undret sig.
6 A o svakom prazniku puštaše im po jednoga sužnja koga iskahu.
Men på høitiden pleide han å gi dem en fange fri, hvem de bad om.
7 A bijaše jedan zatvoren, po imenu Varava, sa svojijem drugarima koji su u buni uèinili krv.
Nu var det en som hette Barabbas; han var kastet i fengsel sammen med nogen oprørere som hadde gjort et mord under oprøret;
8 I povikavši narod stade iskati što im svagda èinjaše.
og folket kom op og begynte å be Pilatus om det som han alltid pleide å gjøre.
9 A Pilat im odgovori govoreæi: hoæete li da vam pustim cara Judejskoga?
Da svarte han dem og sa: Vil I jeg skal gi eder jødenes konge fri?
10 Jer znadijaše da su ga iz zavisti predali glavari sveštenièki.
For han visste at det var av avind yppersteprestene hadde overgitt ham til ham.
11 Ali glavari sveštenièki podgovoriše narod bolje Varavu da ištu da im pusti.
Men yppersteprestene egget folket op til å be om at han heller skulde gi dem Barabbas fri.
12 A Pilat opet odgovarajuæi reèe im: a šta hoæete da èinim s tijem što ga zovete carem Judejskijem?
Da svarte Pilatus atter og sa til dem: Hvad vil I da jeg skal gjøre med ham som I kaller jødenes konge?
13 A oni opet povikaše: raspni ga.
De ropte igjen: Korsfest ham!
14 A Pilat im reèe: a kakvo je zlo uèinio? A oni iza glasa vikahu: raspni ga.
Pilatus sa til dem: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: Korsfest ham!
15 A Pilat želeæi ugoditi narodu pusti im Varavu, a Isusa šibavši predade da ga razapnu.
Da nu Pilatus vilde gjøre folket til lags, gav han dem Barabbas fri og lot Jesus hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
16 A vojnici ga odvedoše u sudnicu, i sazvaše svu èetu vojnika,
Og stridsmennene førte ham bort, inn i gården, det er borgen, og kalte hele vakten sammen,
17 I obukoše mu skerletnu kabanicu, i opletavši vijenac od trnja metnuše na nj.
og de klædde ham i en purpurkappe, og flettet en tornekrone og satte på ham,
18 I stadoše ga pozdravljati govoreæi: zdravo, care Judejski!
og begynte å hilse ham: Vær hilset, du jødenes konge!
19 I bijahu ga po glavi trskom, i pljuvahu na nj, i padajuæi na koljena poklanjahu mu se.
Og de slo ham i hodet med et rør og spyttet på ham og falt på kne og hyldet ham.
20 I kad mu se narugaše, svukoše s njega skerletnu kabanicu, i obukoše ga u njegove haljine i izvedoše ga da ga razapnu.
Og da de hadde spottet ham, tok de purpurkappen av ham og klædde ham i hans egne klær. Så førte de ham ut for å korsfeste ham.
21 I natjeraše nekoga Simona iz Kirine, oca Aleksandrova i Rufova, koji iðaše iz polja, da mu ponese krst.
Og det møtte dem en mann som kom ute fra landet, Simon fra Kyrene, far til Aleksander og Rufus; ham tvang de til å bære hans kors.
22 I dovedoše ga na mjesto Golgotu, koje æe reæi: košturnica.
Og de førte ham til stedet Golgata, det er utlagt: Hodeskallestedet,
23 I davahu mu da pije vino sa smirnom, a on ne uze.
og de gav ham vin med myrra i; men han tok den ikke.
24 I kad ga razapeše, razdijeliše haljine njegove bacajuæi kocke za njih ko æe šta uzeti.
Og de korsfestet ham og delte hans klær imellem sig og kastet lodd om hvad hver skulde få.
25 A bijaše sahat treæi kad ga razapeše.
Det var den tredje time da de korsfestet ham.
26 I bijaše natpis njegove krivice natpisan: car Judejski.
Og innskriften med klagemålet imot ham lød: Jødenes konge.
27 I s njim raspeše dva hajduka, jednoga s desne a jednoga s lijeve strane njemu.
Og sammen med ham korsfestet de to røvere, en på hans høire og en på hans venstre side;
28 I izvrši se pismo koje govori: i metnuše ga meðu zloèince.
og Skriften blev opfylt, som sier: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn.
29 I koji prolažahu huljahu na nj mašuæi glavama svojima i govoreæi: aha! ti što crkvu razvaljuješ i za tri dana naèinjaš,
Og de som gikk forbi, spottet ham, og rystet på hodet og sa: Tvi dig, du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager!
30 Pomozi sam sebi i siði s krsta.
frels dig selv og stig ned av korset!
31 Tako i glavari sveštenièki s književnicima rugahu se govoreæi jedan drugome: drugima pomože, a sebi ne može pomoæi.
Likeså spottet også yppersteprestene ham sig imellem sammen med de skriftlærde og sa: Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse!
32 Hristos car Izrailjev neka siðe sad s krsta da vidimo, pa æemo mu vjerovati. I oni što bijahu s njim razapeti rugahu mu se.
La nu Messias, Israels konge, stige ned av korset, så vi kan se det og tro! Også de som var korsfestet sammen med ham, hånte ham.
33 A u šestome sahatu bi tama po svoj zemlji do sahata devetoga.
Og da den sjette time var kommet, blev det mørke over hele landet like til den niende time.
34 I u devetome sahatu povika Isus iza glasa govoreæi: Eloi! Eloi! lama savahtani? koje znaèi: Bože moj! Bože moj! zašto si me ostavio?
Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst: Elo'i! Elo'i! lama sabaktani? det er utlagt: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
35 I neki od onijeh što stajahu ondje èuvši to govorahu: eno zove Iliju.
Og da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Se, han roper på Elias!
36 A jedan otrèa te napuni sunðer octa, pa nataknuvši na trsku pojaše ga govoreæi: stanite da vidimo hoæe li doæi Ilija da ga skine.
Men en løp frem og fylte en svamp med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke og sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å ta ham ned!
37 A Isus povika iza glasa, i izdahnu.
Men Jesus ropte med høi røst og utåndet.
38 I zavjes crkveni razdrije se nadvoje s vrha do na dno.
Og forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst.
39 A kad vidje kapetan koji stajaše prema njemu da s takom vikom izdahnu, reèe: zaista èovjek ovaj sin Božij bješe.
Men da høvedsmannen, som stod like imot ham, så at han utåndet med et sådant rop, sa han: Sannelig, denne mann var Guds Sønn!
40 A bijahu i žene koje gledahu izdaleka, meðu kojima bješe i Marija Magdalina i Marija Jakova maloga i Josije mati, i Solomija,
Men der var også nogen kvinner som så på i frastand; blandt dem var også Maria Magdalena og Maria, mor til Jakob den yngre og Joses, og Salome,
41 Koje iðahu za njim i kad bješe u Galileji, i služahu mu; i druge mnoge koje bijahu došle s njim u Jerusalim.
som hadde fulgt ham og tjent ham da han var i Galilea, og mange andre kvinner som hadde draget op med ham til Jerusalem.
42 I kad bi uveèe jer bijaše petak, to jest uoèi subote
Og da det alt var blitt aften - det var beredelses-dagen, det er dagen før sabbaten -
43 Doðe Josif iz Arimateje, pošten savjetnik, koji i sam carstva Božijega èekaše, i usudi se te uðe k Pilatu i zaiska tijelo Isusovo.
kom Josef av Arimatea, en høit aktet rådsherre, som også ventet på Guds rike, og han vågde sig til å gå inn til Pilatus og be om Jesu legeme.
44 A Pilat se zaèudi da je veæ umro; i dozvavši kapetana zapita ga: je li davno umro?
Men Pilatus undret sig om han alt skulde være død,
45 I doznavši od kapetana, dade tijelo Josifu.
og han kalte høvedsmannen for sig og spurte ham om det var lenge siden han døde; og da han hadde fått det å vite av høvedsmannen, gav han liket til Josef.
46 I kupivši platno, i skinuvši ga, obavi platnom, i metnu ga u grob koji bješe isjeèen u kamenu, i navali kamen na vrata od groba.
Og Josef kjøpte fint linklæde og tok ham ned og svøpte ham i linklædet og la ham i en grav som var uthugget i klippen, og veltet en sten for døren til graven.
47 A Marija Magdalina i Marija Josijna gledahu gdje ga metahu.
Men Maria Magdalena og Maria, mor til Joses, så hvor han blev lagt.
