Luki 23
1 I ustavši njih sve mnoštvo odvedoše ga k Pilatu.
Og hele hopen stod op og førte ham for Pilatus;
2 I poèeše ga tužiti govoreæi: ovoga naðosmo da otpaðuje narod naš, i zabranjuje davati æesaru danak, i govori da je on Hristos car.
og de begynte å føre klagemål imot ham og sa: Denne mann har vi funnet vill-leder vårt folk og forbyder å gi keiseren skatt, og sier om sig selv at han er Messias, en konge.
3 A Pilat ga zapita: ti li si car Judejski? A on odgovarajuæi reèe mu: ti kažeš.
Da spurte Pilatus ham: Er du jødenes konge? Han svarte ham: Du sier det.
4 A Pilat reèe glavarima sveštenièkijem i narodu: ja ne nalazim nikakve krivice na ovom èovjeku.
Da sa Pilatus til yppersteprestene og folket: Jeg finner ingen skyld hos denne mann.
5 A oni navaljivahu govoreæi: on buni ljude uèeæi po svoj Judeji poèevši od Galileje dovde.
Men de tok sterkere i og sa: Han opvigler folket, han lærer over hele Jødeland, fra Galilea av, hvor han begynte, og like hit.
6 A Pilat èuvši za Galileju zapita: zar je on Galilejac?
Da Pilatus hørte det, spurte han om mannen var fra Galilea,
7 I razumjevši da je iz podruèja Irodova posla ga Irodu, koji takoðer bijaše u Jerusalimu onijeh dana.
og da han fikk vite at han hørte under Herodes, sendte han ham til Herodes, som også var i Jerusalem i de dager.
8 A Irod vidjevši Isusa bi mu vrlo milo; jer je odavno željeo da ga vidi, jer je mnogo slušao za njega, i nadaše se da æe vidjeti od njega kako èudo.
Og da Herodes så Jesus, blev han meget glad; for han hadde i lang tid ønsket å få se ham, fordi han hadde hørt om ham, og han håpet å få se et tegn av ham.
9 I pita ga mnogo koje za što; ali mu on ništa ne odgovori.
Han spurte ham da med mange ord; men Jesus svarte ham intet.
10 A glavari sveštenièki i književnici stajahu, i jednako tužahu ga.
Og yppersteprestene og de skriftlærde stod og klaget hårdt på ham.
11 A Irod osramotivši ga sa svojijem vojnicima, i narugavši mu se, obuèe mu bijelu haljinu, i posla ga natrag Pilatu.
Men Herodes med sine krigsfolk hånte og spottet ham; derefter kastet han et skinnende klædebon om ham og sendte ham således tilbake til Pilatus.
12 I u taj se dan pomiriše Pilat i Irod meðu sobom; jer prije bijahu u zavadi.
Den dag blev Pilatus og Herodes venner; før hadde de ligget i fiendskap med hverandre.
13 A Pilat sazvavši glavare sveštenièke i knezove i narod
Da kalte Pilatus yppersteprestene og rådsherrene og folket sammen
14 Reèe im: dovedoste mi ovoga èovjeka kao koji narod otpaðuje, i eto ja ga pred vama ispitah, i ne nalazim na ovom èovjeku nijedne krivice što vi na njega govorite;
og sa til dem: I har ført denne mann frem for mig som en som forfører folket til frafall; og se, jeg har tatt ham i forhør for eders øine, men jeg har ikke funnet denne mann skyldig i noget av det I klager på ham for;
15 A ni Irod, jer sam ga slao k njemu; i eto se ne nalazi ništa da je uèinio što bi zasluživalo smrt.
Herodes heller ikke; for jeg sendte eder til ham; og se, han har ikke gjort noget som fortjener døden.
16 Daklem da ga izbijem pa da pustim.
Derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.
17 A trebaše o svakom prazniku pashe da im pusti po jednoga sužnja.
Men på høitiden måtte han gi dem én fri.
18 Ali narod sav povika govoreæi: uzmi ovoga, a pusti nam Varavu;
De ropte da alle som én: Bort med denne, men gi oss Barabbas fri!
19 Koji bijaše baèen u tamnicu za nekakvu bunu uèinjenu u gradu i za krv.
Dette var en som var kastet i fengsel for et oprør som hadde vært i byen, og for et mord.
20 A Pilat opet reèe da bi on htio pustiti Isusa.
Pilatus talte da atter til dem, fordi han gjerne vilde gi Jesus fri.
21 A oni vikahu govoreæi: raspni ga, raspni.
Men de ropte til ham og sa: Korsfest, korsfest ham!
22 A on im treæi put reèe: kakvo je dakle on zlo uèinio? ja ništa na njemu ne naðoh što bi zasluživalo smrt; daklem da ga izbijem pa da pustim.
Da sa han for tredje gang til dem: Hvad ondt har da denne mann gjort? Jeg har ikke funnet nogen dødsskyld hos ham; derfor vil jeg refse ham og så gi ham fri.
23 A oni jednako navaljivahu s velikom vikom, i iskahu da se on razapne; i nadvlada vika njihova i glavara sveštenièkijeh.
Men de trengte på med stort skrik og krevde at han skulde korsfestes; og deres skrik fikk overhånd.
24 I Pilat presudi da bude kao što oni ištu.
Så felte da Pilatus den dom at det skulde skje som de krevde;
25 I pusti onoga što iskahu, koji bješe baèen u tamnicu za bunu i za krv; a Isusa ostavi na njihovu volju.
og han gav den fri som var kastet i fengsel for oprør og mord, ham som de bad om; men Jesus overgav han til deres vilje.
26 I kad ga povedoše, uhvatiše nekoga Simona Kirinca koji iðaše iz polja, i metnuše na njega krst da nosi za Isusom.
Og da de førte ham bort, tok de fatt på en mann ved navn Simon, fra Kyrene, som kom fra landet, og de la korset på ham, forat han skulde bære det efter Jesus.
27 A za njim iðaše mnoštvo naroda i žena, koje plakahu i naricahu za njim.
Og en stor mengde av folket fulgte ham og mange kvinner, som jamret sig og gråt over ham.
28 A Isus obazrevši se na njih reèe: kæeri Jerusalimske! ne plaèite za mnom, nego plaèite za sobom i za djecom svojom.
Men Jesus vendte sig om til dem og sa: I Jerusalems døtre! gråt ikke over mig, men gråt over eder selv og over eders barn!
29 Jer gle, idu dani u koje æe se reæi: blago nerotkinjama, i utrobama koje ne rodiše, i sisama koje ne dojiše.
For se, de dager skal komme da de skal si: Salige er de ufruktbare og det liv som ikke fødte, og det bryst som ikke gav die.
30 Tada æe poèeti govoriti gorama: padnite na nas; i bregovima: pokrijte nas.
Da skal de begynne å si til fjellene: Fall over oss! og til haugene: Skjul oss!
31 Jer kad se ovako radi od sirova drveta, šta æe biti od suha?
For gjør de så med det grønne tre, hvorledes skal det da gå det tørre?
32 Voðahu pak i druga dva zloèinca da pogube s njim.
Også to andre, to ugjerningsmenn, blev ført bort med ham for å avlives.
33 I kad doðoše na mjesto koje se zvaše košturnica, ondje razapeše njega i zloèince, jednoga s desne strane a drugoga s lijeve.
Og da de var kommet til det sted som kalles Hodeskallen, korsfestet de der både ham og ugjerningsmennene, den ene på hans høire og den andre på hans venstre side.
34 A Isus govoraše: oèe! oprosti im; jer ne znadu šta èine. A dijeleæi njegove haljine bacahu kocke.
Men Jesus sa: Fader, forlat dem! for de vet ikke hvad de gjør. Og de delte hans klær mellem sig og kastet lodd om dem.
35 I narod stajaše te gledaše, a i knezovi s njima rugahu mu se govoreæi: drugima pomože, neka pomože i sebi, ako je on Hristos, izbranik Božij.
Og folket stod og så på; men rådsherrene spottet ham og sa: Andre har han frelst, la ham nu frelse sig selv dersom han er Guds Messias, den utvalgte!
36 A i vojnici mu se rugahu, i pristupahu k njemu i davahu mu ocat,
Også stridsmennene hånte ham, de gikk bort til ham og rakte ham eddik og sa:
37 I govorahu: ako si ti car Judejski pomozi sam sebi.
Er du jødenes konge, da frels dig selv!
38 A bijaše nad njim i natpis napisan slovima Grèkijem i Latinskijem i Jevrejskijem: ovo je car Judejski.
Men det var også satt en innskrift over ham: Dette er jødenes konge.
39 A jedan od obješenijeh zloèinaca huljaše na njega govoreæi: ako si ti Hristos pomozi sebi i nama.
En av ugjerningsmennene som hang der, spottet ham og sa: Er ikke du Messias? Frels dig selv og oss!
40 A drugi odgovarajuæi šutkaše ga i govoraše: zar se ti ne bojiš Boga, kad si i sam osuðen tako?
Men den andre svarte og irettesatte ham og sa: Frykter du ikke engang for Gud, du som dog er under samme dom?
41 I mi smo još pravedno osuðeni; jer primamo po svojijem djelima kao što smo zaslužili; ali on nikakva zla nije uèinio.
Og vi med rette; for vi får igjen hvad våre gjerninger har forskyldt; men denne har ikke gjort noget galt.
42 I reèe Isusu: opomeni me se, Gospode! kad doðeš u carstvo svoje.
Og han sa: Jesus! kom mig i hu når du kommer i ditt rike!
43 I reèe mu Isus: zaista ti kažem: danas æeš biti sa mnom u raju.
Og han sa til ham: Sannelig sier jeg dig: Idag skal du være med mig i Paradis.
44 A bijaše oko šestoga sahata, i tama bi po svoj zemlji do sahata devetoga.
Og det var omkring den sjette time, da blev det mørke over hele landet like til den niende time,
45 I pomrèa sunce, i zavjes crkveni razdrije se napola.
og solen blev formørket, og forhenget i templet revnet midtefter.
46 I povikavši Isus iza glasa reèe: oèe! u ruke tvoje predajem duh svoj. I rekavši ovo izdahnu.
Og Jesus ropte med høi røst og sa: Fader! i dine hender overgir jeg min ånd! Og da han hadde sagt dette, utåndet han.
47 A kad vidje kapetan šta bi, stade hvaliti Boga govoreæi: zaista ovaj èovjek bješe pravednik.
Men da høvedsmannen så det som skjedde, gav han Gud æren og sa: Sannelig, denne mann var rettferdig!
48 I sav narod koji se bijaše skupio da gleda ovo, kad vidje šta biva, vrati se bijuæi se u prsi svoje.
Og alt folket som var kommet sammen for å se dette syn, slo sig for sitt bryst og vendte tilbake da de så hvad som skjedde.
49 A svi njegovi znanci stajahu izdaleka, i žene koje bijahu išle za njim iz Galileje, i gledahu ovo.
Men alle hans kjenninger og de kvinner som hadde fulgt ham fra Galilea, stod langt borte og så dette.
50 I gle, èovjek, po imenu Josif, savjetnik, èovjek dobar i pravedan,
Og se, det var en mann ved navn Josef, som var rådsherre, og en god og rettferdig mann -
51 On ne bijaše pristao na njihov savjet i na posao) iz Arimateje grada Judejskoga, koji i sam èekaše carstva Božijega,
han hadde ikke samtykket i deres råd og gjerning - fra den jødiske by Arimatea, og han ventet på Guds rike;
52 On pristupivši k Pilatu zaiska tijelo Isusovo.
han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme,
53 I skide ga, i obavi platnom, i metnu ga u grob isjeèen, u kome niko ne bijaše nikad metnut.
og han tok det ned og svøpte det i fint linklæde, og la det i en grav som var hugget i klippen, og som aldri nogen hadde ligget i.
54 I dan bijaše petak, i subota osvitaše.
Det var beredelses-dagen, og sabbaten stundet til.
55 A žene koje bijahu došle s Isusom iz Galileje, idoše za Josifom, i vidješe grob i kako se tijelo metnu.
Men nogen kvinner som var kommet med ham fra Galilea, fulgte med, og de så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt.
56 Vrativši se pak pripraviše mirise i miro; i u subotu dakle ostaše na miru po zakonu.
Så vendte de tilbake og tilberedte velluktende urter og salver, og sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud.
