Luki 20
1 I kad on u jedan od onijeh dana uèaše narod u crkvi i propovijedaše jevanðelje, doðoše glavari sveštenièki i književnici sa starješinama,
Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste
2 I rekoše mu govoreæi: kaži nam kakvom vlasti to èiniš? Ili ko ti je dao vlast tu?
og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?
3 A on odgovarajuæi reèe im: i ja æu vas upitati jednu rijeè, i kažite mi:
Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:
4 Krštenje Jovanovo ili bi s neba ili od ljudi?
Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?
5 A oni pomišljahu u sebi govoreæi: ako reèemo s neba, reæi æe: zašto mu dakle ne vjerovaste?
Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?
6 Ako li reèemo: od ljudi, sav æe nas narod pobiti kamenjem; jer svi vjerovahu da Jovan bješe prorok.
Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.
7 I odgovoriše: ne znamo otkuda.
Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.
8 A Isus im reèe: ni ja vama neæu kazati kakvom vlasti ovo èinim.
Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.
9 A narodu poèe kazivati prièu ovu: jedan èovjek posadi vinograd, i dade ga vinogradarima pa otide na podugo vremena.
Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.
10 I u vrijeme posla k vinogradarima slugu da mu dadu od roda vinogradskoga; ali vinogradari izbiše ga, i poslaše prazna.
Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.
11 I posla opet drugoga slugu; a oni i onoga izbiše i osramotivši poslaše prazna.
Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.
12 I posla opet treæega; a oni i onoga raniše, i istjeraše.
Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.
13 Onda reèe gospodar od vinograda: šta æu èiniti? Da pošljem sina svojega ljubaznoga: eda se kako zastide kad vide njega.
Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.
14 A vinogradari vidjevši njega mišljahu u sebi govoreæi: ovo je našljednik; hodite da ga ubijemo da naše bude dostojanje.
Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!
15 I izvedoše ga napolje iz vinograda i ubiše. Šta æe dakle uèiniti njima gospodar od vinograda?
Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?
16 Doæi æe i pogubiæe ove vinogradare, i daæe vinograd drugima. A oni što slušahu rekoše: ne dao Bog!
Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!
17 A on pogledavši na njih reèe: šta znaèi dakle ono u pismu: kamen koji odbaciše zidari onaj posta glava od ugla?
Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?
18 Svaki koji padne na taj kamen razbiæe se; a na koga on padne satræe ga.
Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.
19 I gledahu glavari sveštenièki i književnici u onaj èas da dignu ruke na nj; ali se pobojaše naroda, jer razumješe da njima ovu prièu kaza.
Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.
20 I pažahu na njega, i poslaše vrebaèe, koji se graðahu kao da su pobožni: ne bi li ga uhvatili u rijeèi da ga predadu poglavarima i vlasti sudijnoj.
Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.
21 I upitaše ga govoreæi: uèitelju! znamo da pravo govoriš i uèiš, i ne gledaš ko je ko, nego zaista uèiš putu Božijemu:
Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;
22 Treba li nam æesaru davati haraè, ili ne?
er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?
23 A on razumjevši njihovo lukavstvo reèe im: šta me kušate?
Men han merket deres list og sa til dem:
24 Pokažite mi dinar; èij je na njemu obraz i natpis? A oni odgovarajuæi rekoše: æesarev.
Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.
25 A on im reèe: podajte dakle što je æesarevo æesaru, a što je Božije Bogu.
Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!
26 I ne mogoše rijeèi njegove pokuditi pred narodom; i diviše se odgovoru njegovu, i umukoše.
Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.
27 A pristupiše neki od sadukeja koji kažu da nema vaskrsenija, i pitahu ga
Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
28 Govoreæi: uèitelju! Mojsije nam napisa: ako kome umre brat koji ima ženu, i umre bez djece, da brat njegov uzme ženu, i da podigne sjeme bratu svojemu.
Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.
29 Bijaše sedam braæe, i prvi uze ženu, i umrije bez djece;
Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.
30 I uze drugi ženu, i on umrije bez djece;
Og den annen
31 I treæi je uze; a tako i svi sedam; i ne ostaviše djece, i pomriješe;
og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.
32 A poslije sviju umrije i žena.
Til sist døde også kvinnen.
33 O vaskrseniju dakle koga æe od njih biti žena? jer je ona sedmorici bila žena.
Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.
Og Jesus sa til dem: Denne verdens barn tar til ekte og gis til ekte; (aiōn g165)
35 A koji se udostoje dobiti onaj svijet i vaskrsenije iz mrtvijeh niti æe se ženiti ni udavati; (aiōn g165)
men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte; (aiōn g165)
36 Jer više ne mogu umrijeti; jer su kao anðeli; i sinovi su Božiji kad su sinovi vaskrsenija.
for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.
37 A da mrtvi ustaju, i Mojsije pokaza kod kupine gdje naziva Gospoda Boga Avraamova i Boga Isakova i Boga Jakovljeva.
Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;
38 A Bog nije Bog mrtvijeh nego živijeh; jer su njemu svi živi.
men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.
39 A neki od književnika odgovarajuæi rekoše: uèitelju! dobro si kazao.
Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.
40 I veæ ne smijahu ništa da ga zapitaju. A on im reèe:
For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.
41 Kako govore da je Hristos sin Davidov?
Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?
42 Kad sam David govori u psaltiru: reèe Gospod Gospodu mojemu: sjedi meni s desne strane,
David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,
43 Dok položim neprijatelje tvoje podnožje nogama tvojima.
til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!
44 David dakle njega naziva Gospodom; pa kako mu je sin?
David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?
45 A kad sav narod slušaše, reèe uèenicima svojijem:
Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:
46 Èuvajte se od književnika, koji hoæe da idu u dugaèkijem haljinama, i traže da im se klanja po ulicama, i prvijeh mjesta po zbornicama, i zaèelja na gozbama;
Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;
47 Koji jedu kuæe udovièke, i lažno se mole Bogu dugo. Oni æe još veæma biti osuðeni.
de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.
