Levitski Zakonik 11

1 I reèe Gospod Mojsiju i Aronu govoreæi im:

HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:

2 Kažite sinovima Izrailjevim i recite: ovo su životinje koje æete jesti izmeðu svijeh životinja na zemlji:

Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr paa Jorden maa du spise følgende:

3 Što god ima papke i papci su mu razdvojeni i preživa izmeðu životinja, to jedite.

Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, maa I spise.

4 Ali onijeh što samo preživaju ili što samo imaju papke razdvojene, ne jedite, kao što je kamila, jer preživa ali nema papaka razdvojenih; da vam je neèista;

Men følgende maa I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

5 I pitomi zec, jer preživa ali nema papaka razdvojenih; neèist da vam je;

Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;

6 I zec divlji, jer preživa ali nema papaka razdvojenih; neèist da vam je;

Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

7 I svinja, jer ima papke razdvojene ali ne preživa; neèista da vam je;

Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.

8 Mesa od njih ne jedite niti se strva njihova dodijevajte; jer vam je neèisto.

Deres Kød maa I ikke spise, og ved Aadslerne af dem maa I ikke røre; de skal være eder urene.

9 A izmeðu svega što je u vodi ovo jedite: što god ima pera i ljusku u vodi, po moru i po rijekama, jedite.

Af alt, hvad der lever i Vandet, maa I spise følgende: Alt i Vandet, baade i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, maa I spise;

10 A što nema pera i ljuske u moru i u rijekama izmeðu svega što se mièe po vodi i živi u vodi, da vam je gadno.

men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.

11 Gadno da vam je; mesa da im ne jedete, i na strv njihov da se gadite.

De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød maa I ikke spise, og Aadslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.

12 Što god nema pera i ljuske u vodi, to da vam je gadno.

Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.

13 A izmeðu ptica ove da su vam gadne i da ih ne jedete: orao i jastrijeb i morski orao,

Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de maa ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

14 Eja i kraguj po svojim vrstama,

Glenten, de forskellige Arter af Falke,

15 I svaki gavran po svojim vrstama,

alle de forskellige Arter af Ravne,

16 I sovuljaga i æuk i liska i kobac po svojim vrstama,

Strudsen, Takmasfuglen, Maagen, de forskellige Arter af Høge,

17 I buljina i gnjurac i ušara,

Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,

18 I labud i gem i svraka,

Tinsjemetfuglen, Pelikanen, Aadselgribben,

19 I roda i èaplja po svojim vrstama, i pupavac i ljiljak.

Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

20 Što god gamiže a ima krila i ide na èetiri noge, da vam je gadno.

Alt vinget Kryb der gaar paa fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

21 Ali izmeðu svega što gamiže a ima krila i ide na èetiri noge jedite što ima stegna na nogama svojim, kojima skaèe po zemlji.

Af alt det vingede Kryb, som gaar paa fire, maa I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med paa Jorden.

22 Izmeðu njih jedite ove: arba po vrstama njegovim, salema po vrstama njegovim, argola po vrstama njegovim i agava po vrstama njegovim.

Af dem maa I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.

23 A što još gamiže a ima krila i èetiri noge, da vam je gadno.

Men alt andet vinget Kryb, der gaar paa fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

24 I o njih æete se oskvrniti; ko se god dotakne mrtva tijela njihova, da je neèist do veèera.

Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Aadslerne af dem, bliver uren til Aften,

25 I ko bi god nosio mrtva tijela njihova, neka opere haljine svoje, i da je neèist do veèera.

og enhver, der bærer et Aadsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:

26 Svaka životinja koja ima papke ali nerazdvojene i ne preživa, da vam je neèista; ko ih se god dotakne, da je neèist.

Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.

27 I što god ide na šapama izmeðu svijeh životinja èetvoronogih, da vam je neèisto; ko bi se dotakao strva njihova, da je neèist do veèera.

Alle firføddede Dyr, der gaar paa Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Aadsel af dem, bliver uren til Aften,

28 I ko bi nosio strv njihov, neka opere haljine svoje, i da je neèist do veèera; to da vam je neèisto.

og den, som bærer et Aadsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.

29 I izmeðu životinja koje pužu po zemlji da su vam neèiste: lasica i miš i kornjaèa po svojim vrstama,

Af Krybet, der kryber paa Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,

30 I jež i gušter i tvor i puž i krtica.

Anakaen, Koadyret, Leta'aen, Hometdyret og Tinsjemetdyret.

31 To vam je neèisto izmeðu životinja koje pužu; ko ih se dotakne mrtvijeh, da je neèist do veèera.

Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, naar de er døde, skal være uren til Aften;

32 I svaka stvar na koju padne koje od njih mrtvo biæe neèista, bila sprava drvena ili haljina ili koža ili torba, i svaka stvar koja treba za kakav posao, neka se metne u vodu, i da je neèista do veèera, poslije da je èista.

alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned paa, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpaa skal det være rent.

33 A svaki sud zemljani, u koji padne što od toga, i što god u njemu bude, biæe neèist, i razbijte ga.

Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, saa bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert saadant Kar skal I slaa i Stykker;

34 I svako jelo što se jede, ako na njega doðe onaka voda, da je neèisto, i svako piæe što se pije u svakom takom sudu, da je neèisto.

alt spiseligt, som man kommer Vand paa, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et saadant Kar.

35 I na što bi palo što od tijela njihova mrtva sve da je neèisto, i peæ i ognjište neka se razvali, jer je neèisto i neka vam je neèisto.

Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned paa, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.

36 A studenac i ubao, gdje se voda skuplja, biæe èist; ali što se dotakne strva njihova, biæe neèisto.

Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Aadslerne deri, bliver uren.

37 Ako li što od strva njihova padne na sjeme, koje se sije, ono æe biti èisto.

Falder et dødt Dyr af den Slags ned paa nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;

38 Ali ako bude polito sjeme vodom, pa onda padne što od strva njihova na sjeme, da vam je neèisto.

men kommes der Vand paa Sæden, og der saa falder et dødt Dyr af den Slags ned paa den, skal den være eder uren.

39 I kad ugine životinja od onijeh koje jedete, ko se dotakne strva njezina, da je neèist do veèera.

Naar noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.

40 A ko bi jeo od strva njezina, neka opere haljine svoje i da je neèist do veèera; i ko bi odnio strv njezin, neka opere haljine svoje, i da je neèist do veèera.

Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.

41 I sve što puže po zemlji, da vam je gadno, da se ne jede.

Alt Kryb, der kryber paa Jorden, er en Vederstyggelighed, det maa ikke spises;

42 Što god ide na trbuhu i što god ide na èetiri noge ili ima više noga izmeðu svega što puže po zemlji, to ne jedite, jer je gad.

intet af det, der kryber paa Bugen, og intet af det, der gaar paa fire, saa lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber paa Jorden, maa I spise thi det er en Vederstyggelighed.

43 Nemojte se poganiti nièim što gamiže i nemojte se skvrniti njima, da ne budete neèisti s njih.

Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, saa I bliver urene deraf:

44 Jer ja sam Gospod Bog vaš; zato se osveæujte i budite sveti, jer sam ja svet; i nemojte se skvrniti nièim što puže po zemlji.

thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig paa Jorden;

45 Jer ja sam Gospod, koji sam vas izveo iz zemlje Misirske da vam budem Bog; budite dakle sveti, jer sam ja svet.

thi jeg er HERREN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!

46 Ovo je zakon za zvijeri i za ptice, i za sve životinje što se mièu po vodi, i za svaku dušu živu koja puže po zemlji,

Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber paa Jorden,

47 Da se raspoznaje neèisto od èistoga i životinja koja se jede od životinje koja se ne jede.

til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der maa spises, og dem, der ikke maa spises.