Jov 40
1 I tako odgovarajuæi Gospod Jovu reèe:
Og Herren svara Job og sagde:
2 Ko se prepire s Bogom, hoæe li ga uèiti? koji kudi Boga, neka odgovori na to.
«Vil klandraren med Allvald trætta? Lat han som lastar Gud då svara!»
3 Tada Jov odgovori Gospodu i reèe:
Då svara Job Herren og sagde:
4 Gle, ja sam malen, šta bih ti odgovorio? Meæem ruku svoju na usta svoja.
«For ring eg er; kva skal eg svara? Eg handi legg på munnen min.
5 Jednom govorih, ali neæu odgovarati; i drugom, ali neæu više.
Ein gong eg tala, no eg tegjer, tvo gong’ - eg gjer det ikkje meir.»
6 A Gospod opet odgovarajuæi Jovu iz vihora reèe:
Og Herren svara Job or stormen og sagde:
7 Opaši se sada kao èovjek; ja æu te pitati, a ti mi kazuj.
«Spenn som mann ditt beltet på, gjev meg på mine spursmål svar:
8 Hoæeš li ti uništiti moj sud? hoæeš li mene osuditi da bi sebe opravdao?
Vil du forspille meg min rett, fordøma meg, so du fær rett?
9 Je li u tebe mišica kao u Boga? grmiš li glasom kao on?
Hev du vel slik ein arm som Gud? Kann du som han med røysti dundra?
10 Okiti se sada èašæu i velièanstvom, u slavu i krasotu obuci se.
Pryd deg med høgd og herredom, klæd deg i glans og herlegdom,
11 Prospi jarost gnjeva svojega, i pogledaj sve ponosite, i obori ih.
Lat so din vreide strøyma fram, sjå kvar ein stolt og audmyk han!
12 Pogledaj sve ponosite, i ponizi ih, i potri bezbožnike na mjestu njihovu.
Så kvar ein stolt og bøyg han ned, og slå til jord dei gudlause!
13 Zatrpaj ih sve u prah, i poveži im lice na skrivenu mjestu.
Og gøym deim alle under jordi, bitt deira andlit fast i løynd!
14 Tada æu te i ja hvaliti da te èuva desnica tvoja.
So skal eg og lovprisa deg, som siger med di høgre vann.
15 A gle, slon, kojega sam stvorio s tobom, jede travu kao vo;
Sjå elvhesten! Eg hev skapt han liksom deg; som ein ukse et han gras.
16 Gle, snaga mu je u bedrima njegovijem, i sila mu je u pupku trbuha njegova;
Sjå då krafti i hans lender, i bukmusklarne hans styrke!
17 Diže rep svoj kao kedar, žile od jaja njegovijeh spletene su kao grane;
Halen gjer han stiv som ceder, fast bogsenarne er tvinna.
18 Kosti su mu kao cijevi mjedene, zglavci kao poluge gvozdene.
Knokarne er koparrøyrer, beini som jarnstenger er.
19 On je prvo izmeðu djela Božijih, tvorac njegov dao mu je maè.
Av Guds verk er han det fyrste, av sin skapar fekk han sverd.
20 Gore nose mu piæu, i sve zvijerje poljsko igra se ondje.
Bergi ber åt honom for, alle villdyr leikar der.
21 U hladu liježe, u gustoj trsci i glibu.
Under lotusbusk han kviler, løyner seg i røyr og sev.
22 Granata drveta zaklanjaju ga sjenom svojim, i opkoljavaju ga vrbe na potocima.
Lotusbusk gjev honom skugge, piletre umkransar honom.
23 Gle, ustavlja rijeku da ne teèe, uzda se da æe ispiti Jordan gubicom svojom.
Strid gjeng elvi, ei han ottast; trygg er han um so sjølve Jordan fossar imot hans gap.
24 Hoæe li ga ko uhvatiti na oèi njegove? zamku mu provuæi kroz nos?
Kann ein tak han so han ser det, draga snara gjenom snuten?
