Jov 36
1 Još govori Elijuj i reèe:
Og Elihu blev ved og sa:
2 Potrpi me malo, i pokazaæu ti, jer još ima što bih govorio za Boga.
Vent litt på mig, så jeg kan få sagt dig min mening! For ennu er der noget å si til forsvar for Gud.
3 Poèeæu izdaleka besjedu svoju, i pokazaæu da je tvorac moj pravedan.
Jeg vil hente min kunnskap langt borte fra, og jeg vil vise at min skaper har rett.
4 Doista, neæe biti lažne rijeèi moje, kod tebe je koji pravo misli.
For sannelig, mine ord er ikke falske; en mann med fullkommen kunnskap har du for dig.
5 Gle, Bog je silan, ali nikoga ne odbacuje, silan je snagom srèanom.
Se, Gud er sterk, men han akter ikke nogen ringe; han er sterk i forstandens kraft.
6 Ne da živjeti bezbožniku, a nevoljnicima èini pravdu.
Han lar ikke en ugudelig leve, og de undertrykte hjelper han til deres rett.
7 Ne odvraæa od pravednika oèiju svojih, nego još s carevima na prijesto posaðuje ih navijek, te se uzvišuju.
Han tar ikke sine øine fra de rettferdige, og hos konger på tronen lar han dem sitte all deres tid høit hedret.
8 Ako li su okovani u puta i svezani užima nevoljnièkim,
Og om de blir bundet med lenker og fanget i ulykkens snarer,
9 Tada im napominje djela njihova i bezakonja njihova kako su silna.
så vil han dermed foreholde dem deres gjerninger, deres synder, at de viste sig gjenstridige,
10 I otvora im uho da bi se popravili, i govori im da se vrate od bezakonja.
og åpne deres øre for advarselen og formane dem til å vende om fra det onde.
11 Ako poslušaju i stanu mu služiti, dovršuju dane svoje u dobru i godine svoje u radosti.
Om de da hører og tjener ham, så får de leve sine dager i lykke og sine år i herlighet og glede.
12 Ako li ne poslušaju, ginu od maèa i umiru s bezumlja.
Hører de ikke, da skal de gjennembores av spydet og omkomme i sin uforstand.
13 A koji su licemjerna srca, navlaèe gnjev i ne vièu kad ih poveže;
Men mennesker med gudløst sinn huser vrede; de roper ikke til Gud når han legger dem i bånd.
14 Umire u mladosti duša njihova i život njihov meðu kurvama.
De dør i ungdommen, og deres liv ender som tempel-bolernes.
15 Izbavlja nevoljnika iz nevolje njegove i otvora mu uho u muci.
Han frelser de ulykkelige ved deres ulykke og åpner deres øre ved trengselen.
16 Tako bi i tebe izveo iz tjeskobe na prostrano mjesto, gdje ništa ne dosaðuje, i mirni sto tvoj bio bi pun pretiline.
Også dig lokker han ut av trengselens svelg til en åpen plass hvor det ikke er trangt; og ditt bord skal være fullt av fete retter.
17 Ali si zaslužio sud bezbožnièki; i sud i pravda snaðe te.
Men er du full av den ugudeliges brøde, så skal brøde og dom følges at.
18 Doista, gnjev je na tebi; gledaj da te ne odbaci u karanju, te te veliki otkup neæe izbaviti.
La bare ikke vrede lokke dig til spott, og la ikke den store bot lokke dig på avvei!
19 Hoæe li gledati na tvoje bogatstvo? neæe ni na zlato ni na kaku silu blaga tvojega.
Kan vel ditt skrik fri dig ut av trengsel, og kan vel alt ditt strev og slit utrette det?
20 Ne uzdiši za noæu u koju narodi odlaze na svoje mjesto.
Stund ikke efter natten, den natt da hele folkeslag blåses bort fra sitt sted!
21 Èuvaj se da ne pogledaš na taštinu i voliš nju nego nevolju.
Vokt dig, vend dig ikke til synd! For det har du mere lyst til enn til å lide.
22 Gle, Bog je najviši svojom silom, ko je uèitelj kao on?
Se, Gud er ophøiet i sin kraft; hvem er en læremester som han?
23 Ko mu je odredio put njegov? ili ko æe mu reæi: èiniš nepravo?
Hvem har foreskrevet ham hans vei, og hvem kan si: Du gjorde urett?
24 Opominji se da velièaš djela njegova, koja gledaju ljudi.
Kom i hu at du ophøier hans gjerning, den som menneskene har sunget om!
25 Svi ljudi vide ih, svaki ih gleda izdaleka.
All verden ser på den med lyst; menneskene skuer den langt borte fra.
26 Gle, Bog je velik, i ne možemo ga poznati, broj godina njegovijeh ne može se dokuèiti.
Se, Gud er stor, og vi forstår ham ikke; hans års tall er uutgrundelig;
27 Jer on steže kaplje vodene, koje liju dažd iz oblaka njegovijeh;
han drar vanndråper op til sig, og av tåken siler regnet ned;
28 Kad teku oblaci, kaplju na mnoštvo ljudsko.
fra skyene strømmer det og drypper ned over mange mennesker.
29 I ko bi razumio prostor oblacima i grmljavu u šatoru njegovu?
Kan også nogen forstå hvorledes skyene breder sig ut, hvorledes det braker fra hans telt?
30 Kako prostire nad njim svjetlost svoju, i dubine morske pokriva?
Se, han breder ut sitt lys omkring sig og dekker det med havets røtter.
31 Tijem sudi narodima, daje hrane izobila.
For således straffer han folkeslag, men gir også føde i overflod.
32 Rukama zaklanja svjetlost, i nareðuje koga da srete,
Han dekker sine hender med lys og byder det å fare ut mot fienden.
33 Javljajuæi prema njemu dobru volju svoju, i prema stoci i prema rodu zemaljskom.
Hans tordenbrak bærer bud om ham; endog feet varsler når han rykker frem.
