Jov 36
1 Još govori Elijuj i reèe:
Og videre sagde Elihu:
2 Potrpi me malo, i pokazaæu ti, jer još ima što bih govorio za Boga.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Poèeæu izdaleka besjedu svoju, i pokazaæu da je tvorac moj pravedan.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Doista, neæe biti lažne rijeèi moje, kod tebe je koji pravo misli.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 Gle, Bog je silan, ali nikoga ne odbacuje, silan je snagom srèanom.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Ne da živjeti bezbožniku, a nevoljnicima èini pravdu.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 Ne odvraæa od pravednika oèiju svojih, nego još s carevima na prijesto posaðuje ih navijek, te se uzvišuju.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 Ako li su okovani u puta i svezani užima nevoljnièkim,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 Tada im napominje djela njihova i bezakonja njihova kako su silna.
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 I otvora im uho da bi se popravili, i govori im da se vrate od bezakonja.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Ako poslušaju i stanu mu služiti, dovršuju dane svoje u dobru i godine svoje u radosti.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 Ako li ne poslušaju, ginu od maèa i umiru s bezumlja.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 A koji su licemjerna srca, navlaèe gnjev i ne vièu kad ih poveže;
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 Umire u mladosti duša njihova i život njihov meðu kurvama.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 Izbavlja nevoljnika iz nevolje njegove i otvora mu uho u muci.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 Tako bi i tebe izveo iz tjeskobe na prostrano mjesto, gdje ništa ne dosaðuje, i mirni sto tvoj bio bi pun pretiline.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Ali si zaslužio sud bezbožnièki; i sud i pravda snaðe te.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Doista, gnjev je na tebi; gledaj da te ne odbaci u karanju, te te veliki otkup neæe izbaviti.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Hoæe li gledati na tvoje bogatstvo? neæe ni na zlato ni na kaku silu blaga tvojega.
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Ne uzdiši za noæu u koju narodi odlaze na svoje mjesto.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Èuvaj se da ne pogledaš na taštinu i voliš nju nego nevolju.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 Gle, Bog je najviši svojom silom, ko je uèitelj kao on?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Ko mu je odredio put njegov? ili ko æe mu reæi: èiniš nepravo?
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Opominji se da velièaš djela njegova, koja gledaju ljudi.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Svi ljudi vide ih, svaki ih gleda izdaleka.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Gle, Bog je velik, i ne možemo ga poznati, broj godina njegovijeh ne može se dokuèiti.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 Jer on steže kaplje vodene, koje liju dažd iz oblaka njegovijeh;
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 Kad teku oblaci, kaplju na mnoštvo ljudsko.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 I ko bi razumio prostor oblacima i grmljavu u šatoru njegovu?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Kako prostire nad njim svjetlost svoju, i dubine morske pokriva?
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Tijem sudi narodima, daje hrane izobila.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Rukama zaklanja svjetlost, i nareðuje koga da srete,
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 Javljajuæi prema njemu dobru volju svoju, i prema stoci i prema rodu zemaljskom.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
