Jov 27
1 I Jov nastavi besjedu svoju i reèe:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Tako da je živ Bog, koji je odbacio parbu moju, i svemoguæi, koji je ojadio dušu moju,
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Dok je duša moja u meni, i duh Božji u nozdrvama mojim,
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 Neæe usne moje govoriti bezakonja, niti æe jezik moj izricati prijevare.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Ne dao Bog da pristanem da imate pravo; dokle dišem, neæu otstupiti od svoje dobrote.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Držaæu se pravde svoje, niti æu je ostaviti; neæe me prekoriti srce moje dokle sam živ.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Neprijatelj moj biæe kao bezbožnik, i koji ustaje na me, kao bezakonik.
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Jer kako je nadanje licemjeru, kad se lakomi a Bog æe išèupati dušu njegovu?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Hoæe li Bog uslišiti viku njegovu kad na nj doðe nevolja?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Hoæe li se svemoguæemu radovati? hoæe li prizivati Boga u svako vrijeme?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Uèim vas ruci Božjoj, i kako je u svemoguæega ne tajim.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Eto, vi svi vidite, zašto dakle jednako govorite zaludne stvari?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 To je dio èovjeku bezbožnom od Boga, i našljedstvo koje primaju nasilnici od svemoguæega.
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Ako mu se množe sinovi, množe se za maè, i natražje njegovo neæe se nasititi hljeba.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Koji ostanu iza njega, na smrti æe biti pogrebeni, i udovice njihove neæe plakati.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Ako nakupi srebra kao praha, i nabavi haljina kao blata,
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 Što nabavi, obuæi æe pravednik, i srebro æe dijeliti bezazleni.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Gradi sebi kuæu kao moljac, i kao kolibu koju naèini èuvar.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Bogat æe umrijeti a neæe biti pribran; otvoriæe oèi a nièega neæe biti.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Stignuæe ga strahote kao vode; noæu æe ga odnijeti oluja.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Uzeæe ga vjetar istoèni, i otiæi æe; vihor æe ga odnijeti s mjesta njegova.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 To æe Bog pustiti na nj, i neæe ga žaliti; on æe jednako bježati od ruke njegove.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 Drugi æe pljeskati rukama za njim, i zviždaæe za njim s mjesta njegova.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
