Jov 23

1 A Jov odgovori i reèe:

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 Još je tužnjava moja odmet? a nevolja je moja teža od uzdaha mojih.

Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!

3 O kad bih znao kako bih našao Boga! da otidem do prijestola njegova,

Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!

4 Da razložim pred njim parbu svoju, i usta svoja napunim razloga,

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

5 Da znam šta bi mi odgovorio, i razumijem šta bi mi rekao.

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

6 Bi li se prema velikoj sili svojoj preo sa mnom? Ne; nego bi mi pomogao.

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;

7 Ondje bi se pravedan èovjek mogao pravdati s njim, i oslobodio bih se zasvagda od svoga sudije.

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

8 Gle, ako poðem naprijed, nema ga; ako li natrag, ne nahodim ga;

Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

9 Ako nalijevo radi, ne vidim ga; ako nadesno, zaklonio se, ne mogu ga vidjeti.

jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

10 Ali on zna put moj; kad me okuša, izaæi æu kao zlato.

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.

11 Po stopama je njegovijem stupala noga moja; puta njegova držao sam se, i ne zaðoh.

Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

12 Od zapovijesti usta njegovijeh nijesam otstupao; èuvao sam rijeèi usta njegovijeh više nego svoj užitak.

fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

13 Ali kad on što naumi, ko æe ga odvratiti? što duša njegova zaželi, ono èini.

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.

14 I izvršiæe što je naumio za me; i toga ima u njega mnogo.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

15 Zato sam se uplašio od njega; i kad to mislim, strah me je od njega.

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

16 Bog je rastopio srce moje, svemoguæi me je uplašio.

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

17 Što ne pogiboh prije mraka? i što ne sakri mrak ispred mene?

thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.