Jov 21
1 A Jov odgovori i reèe:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Slušajte dobro rijeèi moje, i to æe mi biti od vas utjeha.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Potrpite me da ja govorim, a kad izgovorim, potsmijevajte se.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 Eda li se ja èovjeku tužim? i kako ne bi bio žalostan duh moj?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Pogledajte na me, i divite se, i metnite ruku na usta.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Ja kad pomislim, strah me je, i groza poduzima tijelo moje.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Zašto bezbožnici žive? stare? i bogate se?
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Sjeme njihovo stoji tvrdo pred njima zajedno s njima, i natražje njihovo pred njihovijem oèima.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Kuæe su njihove na miru bez straha, i prut Božji nije nad njima.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Bikovi njihovi skaèu, i ne promašaju; krave njihove tele se, i ne jalove se.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Ispuštaju kao stado djecu svoju, i sinovi njihovi poskakuju.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Podvikuju uz bubanj i uz gusle, vesele se uza sviralu.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 A Bogu kažu: idi od nas, jer neæemo da znamo za putove tvoje.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Šta je svemoguæi, da mu služimo? i kaka nam je korist, da mu se molimo?
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Gle, dobro njihovo nije u njihovoj ruci; namjera bezbožnièka daleko je od mene.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 Koliko se puta gasi žižak bezbožnièki i dolazi im pogibao, dijeli im muke u gnjevu svom Bog?
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Bivaju li kao pljeva na vjetru, kao prah koji raznosi vihor?
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Èuva li Bog sinovima njihovijem pogibao njihovu, plaæa im da osjete?
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Vide li svojim oèima pogibao svoju, i piju li gnjev svemoguæega?
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Jer šta je njima stalo do kuæe njihove nakon njih, kad se broj mjeseca njihovijeh prekrati?
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 Eda li æe Boga ko uèiti mudrosti, koji sudi visokima?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Jedan umire u potpunoj sili svojoj, u miru i u sreæi.
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 Muzlice su mu pune mlijeka, i kosti su mu vlažne od moždina.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 A drugi umire ojaðene duše, koji nije uživao dobra.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Obojica leže u prahu, i crvi ih pokrivaju.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 Eto, znam vaše misli i sudove, kojima mi èinite krivo.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Jer govorite: gdje je kuæa silnoga, i gdje je šator u kom nastavaju bezbožnici?
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Nijeste li nikad pitali putnika? i što vam kazaše neæete da znate,
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 Da se na dan pogibli ostavlja zadac, kad se pusti gnjev.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Ko æe ga ukoriti u oèi za život njegov? i ko æe mu vratiti što je uèinio?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Ali se iznosi u groblje i ostaje u gomili.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Slatke su mu grude od doline, i vuèe za sobom sve ljude, a onima koji ga pretekoše nema broja.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 Kako me dakle naprazno tješite kad u odgovorima vašim ostaje prijevara?
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
