Jov 21
1 A Jov odgovori i reèe:
Men Job svarede og sagde:
2 Slušajte dobro rijeèi moje, i to æe mi biti od vas utjeha.
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Potrpite me da ja govorim, a kad izgovorim, potsmijevajte se.
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Eda li se ja èovjeku tužim? i kako ne bi bio žalostan duh moj?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Pogledajte na me, i divite se, i metnite ruku na usta.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Ja kad pomislim, strah me je, i groza poduzima tijelo moje.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Zašto bezbožnici žive? stare? i bogate se?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Sjeme njihovo stoji tvrdo pred njima zajedno s njima, i natražje njihovo pred njihovijem oèima.
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Kuæe su njihove na miru bez straha, i prut Božji nije nad njima.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Bikovi njihovi skaèu, i ne promašaju; krave njihove tele se, i ne jalove se.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 Ispuštaju kao stado djecu svoju, i sinovi njihovi poskakuju.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Podvikuju uz bubanj i uz gusle, vesele se uza sviralu.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 A Bogu kažu: idi od nas, jer neæemo da znamo za putove tvoje.
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 Šta je svemoguæi, da mu služimo? i kaka nam je korist, da mu se molimo?
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Gle, dobro njihovo nije u njihovoj ruci; namjera bezbožnièka daleko je od mene.
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 Koliko se puta gasi žižak bezbožnièki i dolazi im pogibao, dijeli im muke u gnjevu svom Bog?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Bivaju li kao pljeva na vjetru, kao prah koji raznosi vihor?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Èuva li Bog sinovima njihovijem pogibao njihovu, plaæa im da osjete?
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Vide li svojim oèima pogibao svoju, i piju li gnjev svemoguæega?
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Jer šta je njima stalo do kuæe njihove nakon njih, kad se broj mjeseca njihovijeh prekrati?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Eda li æe Boga ko uèiti mudrosti, koji sudi visokima?
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Jedan umire u potpunoj sili svojoj, u miru i u sreæi.
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Muzlice su mu pune mlijeka, i kosti su mu vlažne od moždina.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 A drugi umire ojaðene duše, koji nije uživao dobra.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Obojica leže u prahu, i crvi ih pokrivaju.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 Eto, znam vaše misli i sudove, kojima mi èinite krivo.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Jer govorite: gdje je kuæa silnoga, i gdje je šator u kom nastavaju bezbožnici?
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Nijeste li nikad pitali putnika? i što vam kazaše neæete da znate,
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 Da se na dan pogibli ostavlja zadac, kad se pusti gnjev.
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Ko æe ga ukoriti u oèi za život njegov? i ko æe mu vratiti što je uèinio?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Ali se iznosi u groblje i ostaje u gomili.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Slatke su mu grude od doline, i vuèe za sobom sve ljude, a onima koji ga pretekoše nema broja.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 Kako me dakle naprazno tješite kad u odgovorima vašim ostaje prijevara?
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
