Jov 18
1 A Vildad Sušanin odgovori i reèe:
Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Kad æete svršiti razgovor? Orazumite se, pa æemo onda govoriti.
Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Zašto se misli da smo kao stoka? zašto smo gadni u vašim oèima?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
4 Koji rastržeš dušu svoju u jarosti svojoj, hoæe li se tebe radi ostaviti zemlja i stijena se premjestiti sa svojega mjesta?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Da, vidjelo bezbožnijeh ugasiæe se, i iskra ognja njihova neæe sijati.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Vidjelo æe pomrknuti u šatoru njegovu, i žižak æe se njegov ugasiti u njemu.
Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Silni koraci njegovi stegnuæe se, i oboriæe ga njegova namjera.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
8 Jer æe se uvaliti u zamku nogama svojim i naiæi æe na mrežu;
thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
9 Uhvatiæe ga zamka za petu i svladaæe ga lupež.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Sakriveno mu je pruglo na zemlji, i klopka na stazi.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
11 Otsvuda æe ga strahote strašiti i tjeraæe ga ustopce.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Izgladnjeæe sila njegova, i nevolja æe biti gotova uza nj.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
13 Poješæe žile kože njegove, poješæe žile njegove prvenac smrti.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Išèupaæe se iz stana njegova uzdanica njegova, i to æe ga odvesti k caru strašnom.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Nastavaæe se u šatoru njegovu, koji neæe biti njegov, posuæe se sumporom stan njegov.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
16 Žile æe se njegove posušiti ozdo, i ozgo æe se sasjeæi grane njegove.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Spomen æe njegov poginuti na zemlji, niti æe mu imena biti po ulicama.
hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Odagnaæe se iz svjetlosti u mrak, i izbaciæe se iz svijeta.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Ni sina ni unuka neæe mu biti u narodu njegovu, niti kakoga ostatka u stanovima njegovijem.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Èudiæe se danu njegovu koji budu poslije njega, a koji su bili prije obuzeæe ih strah.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Taki su stanovi bezakonikovi, i tako je mjesto onoga koji ne zna za Boga.
Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
