Isaija 24

1 Gle, Gospod æe isprazniti zemlju i opustiti je, prevrnuæe je i rasijaæe stanovnike njezine.

Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;

2 I biæe sveštenik kao narod, gospodar kao sluga, gospoða kao sluškinja, prodavac kao kupac, koji daje u zajam kao koji uzima u zajam, koji uzima dobit kao koji daje.

det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.

3 Sasvijem æe se isprazniti zemlja, i sasvijem æe se oplijeniti. Jer Gospod reèe ovu rijeè.

Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

4 Tužiæe zemlja i opasti, iznemoæi æe vasiljena i opasti; iznemoæi æe glavari naroda zemaljskoga.

Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

5 Jer se zemlja oskvrni pod stanovnicima svojim, jer prestupiše zakone, izmijeniše uredbe, raskidoše zavjet vjeèni.

Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.

6 Zato æe prokletstvo proždrijeti zemlju, i zatræe se stanovnici njezini; zato æe izgorjeti stanovnici zemaljski, i malo æe ljudi ostati.

Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.

7 Tužiæe vino, uvenuæe loza vinova, uzdisaæe svi koji su vesela srca.

Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

8 Prestaæe veselje uz bubnje, nestaæe graje onijeh koji se vesele, prestaæe veselje uz gusle.

Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

9 Neæe piti vina uz pjesme, ogrknuæe silovito piæe onima koji ga piju.

De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

10 Razbiæe se pusti grad, zatvorene æe biti sve kuæe da niko ne ulazi.

Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

11 Tužnjava æe biti po ulicama radi vina, proæi æe svako veselje, otiæi æe radost zemaljska.

Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

12 Pustoš æe ostati u gradu, i vrata æe se razvaliti.

I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

13 Jer æe biti u zemlji i u narodima kao kad se oberu masline, i kao kad se paljetkuje poslije berbe.

Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:

14 Ovi æe podignuti glas svoj i pjevaæe, radi velièanstva Gospodnjega podvikivaæe od mora.

Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:

15 Zato slavite Gospoda u dolinama, na ostrvima morskim ime Gospoda Boga Izrailjeva.

»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«

16 S kraja zemlje èusmo pjesme u slavu pravednome; ali rekoh: ološah! ološah! teško meni! nevjernici nevjeru èine, baš nevjernici nevjeru èine.

Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

17 Strahota i jama i zamka pred tobom je, stanovnièe zemaljski!

Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!

18 I ko uteèe èuvši za strahotu, pašæe u jamu; a ko ižljeze iz jame, uhvatiæe se u zamku; jer æe se ustave na visini otvoriti i zatrešæe se temelji zemlji.

Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.

19 Sva æe se zemlja razbiti, sva æe se zemlja raspasti, sva æe se zemlja uskolebati.

Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

20 Sva æe se zemlja ljuljati kao pijan èovjek, i premjestiæe se kao koliba, jer æe joj otežati bezakonje njezino, te æe pasti i neæe više ustati.

Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.

21 I u to æe vrijeme pohoditi Gospod na visini vojsku visoku i na zemlji sve careve zemaljske.

Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.

22 I skupiæe se kao što se skupljaju sužnji u jamu, i biæe zatvoreni u tamnicu, i poslije mnogo vremena biæe pohoðeni.

De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.

23 I posramiæe se mjesec i sunce æe se zastidjeti kad Gospod nad vojskama stane carovati na gori Sionu i u Jerusalimu, i pred starješinama svojim proslavi se.

Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.