< پْرَکاشِتَں 6 >
اَنَنْتَرَں مَیِ نِرِیکْشَمانے میشَشاوَکینَ تاساں سَپْتَمُدْرانامْ ایکا مُدْرا مُکْتا تَتَسْتیشاں چَتُرْنامْ ایکَسْیَ پْرانِنَ آگَتْیَ پَشْییتِواچَکو میگھَگَرْجَنَتُلْیو رَوو مَیا شْرُتَح۔ | 1 |
Og jeg saa, da Lammet aabnede et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!
تَتَح پَرَمْ ایکَح شُکْلاشْچو درِشْٹَح، تَدارُوڈھو جَنو دھَنُ رْدھارَیَتِ تَسْمَے چَ کِرِیٹَمیکَمْ اَدایِ تَتَح سَ پْرَبھَوَنْ پْرَبھَوِشْیَںشْچَ نِرْگَتَوانْ۔ | 2 |
Og jeg saa, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejr.
اَپَرَں دْوِتِییَمُدْرایاں تینَ موچِتایاں دْوِتِییَسْیَ پْرانِنَ آگَتْیَ پَشْییتِ واکْ مَیا شْرُتا۔ | 3 |
Og da det aabnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige: Kom!
تَتو رُنَوَرْنو پَرَ ایکو شْوو نِرْگَتَوانْ تَداروہِنِ پرِتھِوِیتَح شانْتْیَپَہَرَنَسْیَ لوکاناں مَدھْیے پَرَسْپَرَں پْرَتِگھاتوتْپادَنَسْیَ چَ سامَرْتھْیَں سَمَرْپِتَمْ، ایکو برِہَتْکھَنْگو پِ تَسْما اَدایِ۔ | 4 |
Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad paa den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.
اَپَرَں ترِتِییَمُدْرایاں تَنَ موچِتایاں ترِتِییَسْیَ پْرانِنَ آگَتْیَ پَشْییتِ واکْ مَیا شْرُتا، تَتَح کالَوَرْنَ ایکو شْوو مَیا درِشْٹَح، تَداروہِنو ہَسْتے تُلا تِشْٹھَتِ | 5 |
Og da det aabnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen sige: Kom! Og jeg saa, og se en sort Hest, og han, der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand.
اَنَنْتَرَں پْرانِچَتُشْٹَیَسْیَ مَدھْیادْ واگِیَں شْرُتا گودھُومانامیکَح سیٹَکو مُدْراپادَیکَمُولْیَح، یَوانانْچَ سیٹَکَتْرَیَں مُدْراپادَیکَمُولْیَں تَیلَدْراکْشارَساشْچَ تْوَیا ما ہِںسِتَوْیاح۔ | 6 |
Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som sagde: Et Maal Hvede for en Denar og tre Maal Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade.
اَنَنْتَرَں چَتُرْتھَمُدْرایاں تینَ موچِتایاں چَتُرْتھَسْیَ پْرانِنَ آگَتْیَ پَشْییتِ واکْ مَیا شْرُتا۔ | 7 |
Og da det aabnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det fjerde Væsen sige: Kom!
تَتَح پانْڈُرَوَرْنَ ایکو شْوو مَیا درِشْٹَح، تَداروہِنو نامَ مرِتْیُرِتِ پَرَلوکَشْچَ تَمْ اَنُچَرَتِ کھَنْگینَ دُرْبھِکْشینَ مَہامارْیّا وَنْیَپَشُبھِشْچَ لوکاناں بَدھایَ پرِتھِوْیاشْچَتُرْتھاںشَسْیادھِپَتْیَں تَسْما اَدایِ۔ (Hadēs ) | 8 |
Og jeg saa, og se en grøngul Hest, og han, som sad paa den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af. Jorden til at ihjelslaa med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. (Hadēs )
اَنَنْتَرَں پَنْچَمَمُدْرایاں تینَ موچِتایامْ اِیشْوَرَواکْیَہیتوسْتَتْرَ ساکْشْیَداناچَّ چھیدِتاناں لوکاناں دیہِنو ویدْیا اَدھو مَیادرِشْیَنْتَ۔ | 9 |
Og da det aabnede det femte Segl, saa jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
تَ اُچَّیرِدَں گَدَنْتِ، ہے پَوِتْرَ سَتْیَمَیَ پْرَبھو اَسْماکَں رَکْتَپاتے پرِتھِوِینِواسِبھِ رْوِوَدِتُں تَسْیَ پھَلَ داتُنْچَ کَتِ کالَں وِلَمْبَسے؟ | 10 |
Og de raabte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod paa dem, som bo paa Jorden?
تَتَسْتیشامْ ایکَیکَسْمَے شُبھْرَح پَرِچّھَدو دایِ واگِیَنْچاکَتھْیَتَ یُویَمَلْپَکالَمْ اَرْتھَتو یُشْماکَں یے سَہاداسا بھْراتَرو یُویَمِوَ گھانِشْیَنْتے تیشاں سَںکھْیا یاوَتْ سَمْپُورْنَتاں نَ گَچّھَتِ تاوَدْ وِرَمَتَ۔ | 11 |
Og der blev givet dem hver især en lang hvid Klædning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil ogsaa Tallet paa deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke skulde ihjelslaas ligesom de.
اَنَنْتَرَں یَدا سَ شَشْٹھَمُدْرامَموچَیَتْ تَدا مَیِ نِرِیکْشَمانے مَہانْ بھُوکَمْپو بھَوَتْ سُورْیَّشْچَ اُشْٹْرَلومَجَوَسْتْرَوَتْ کرِشْنَوَرْنَشْچَنْدْرَماشْچَ رَکْتَسَنْکاشو بھَوَتْ | 12 |
Og jeg saa, da det aabnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev helt som Blod.
گَگَنَسْتھَتاراشْچَ پْرَبَلَوایُنا چالِتادْ اُڈُمْبَرَورِکْشاتْ نِپاتِتانْیَپَکَّپھَلانِیوَ بھُوتَلے نْیَپَتَنْ۔ | 13 |
Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, ligesom et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det rystes af et stærkt Vejr.
آکاشَمَنْڈَلَنْچَ سَنْکُچْیَمانَگْرَنْتھَاِوانْتَرْدھانَمْ اَگَمَتْ گِرَیَ اُپَدْوِیپاشْچَ سَرْوّے سْتھانانْتَرَں چالِتاح | 14 |
Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
پرِتھِوِیسْتھا بھُوپالا مَہالّوکاح سَہَسْتْرَپَتَیو دھَنِنَح پَراکْرَمِنَشْچَ لوکا داسا مُکْتاشْچَ سَرْوّے پِ گُہاسُ گِرِسْتھَشَیلیشُ چَ سْوانْ پْراچّھادَیَنْ۔ | 15 |
Og Kongerne paa Jorden og Stormændene og Krigsøversterne og de rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Kløfter,
تے چَ گِرِینْ شَیلاںشْچَ وَدَنْتِ یُویَمْ اَسْمَدُپَرِ پَتِتْوا سِںہاسَنوپَوِشْٹَجَنَسْیَ درِشْٹِتو میشَشاوَکَسْیَ کوپاچّاسْمانْ گوپایَتَ؛ | 16 |
og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Tronen, og for Lammets Vrede!
یَتَسْتَسْیَ کْرودھَسْیَ مَہادِنَمْ اُپَسْتھِتَں کَح سْتھاتُں شَکْنوتِ؟ | 17 |
Thi deres Vredes store Dag er kommen; og hvem kan bestaa?