مَتھِح 22
| اَنَنْتَرَں یِیشُح پُنَرَپِ درِشْٹانْتینَ تانْ اَوادِیتْ، | 1 |
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
| سْوَرْگِییَراجْیَمْ ایتادرِشَسْیَ نرِپَتیح سَمَں، یو نِجَ پُتْرَں وِواہَیَنْ سَرْوّانْ نِمَنْتْرِتانْ آنیتُں داسییانْ پْرَہِتَوانْ، | 2 |
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
| کِنْتُ تے سَماگَنْتُں نیشْٹَوَنْتَح۔ | 3 |
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
| تَتو راجا پُنَرَپِ داسانَنْیانْ اِتْیُکْتْوا پْریشَیاماسَ، نِمَنْتْرِتانْ وَدَتَ، پَشْیَتَ، مَمَ بھیجْیَماسادِتَماسْتے، نِجَوْٹَشادِپُشْٹَجَنْتُونْ مارَیِتْوا سَرْوَّں کھادْیَدْرَوْیَماسادِتَوانْ، یُویَں وِواہَماگَچّھَتَ۔ | 4 |
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
| تَتھَپِ تے تُچّھِیکرِتْیَ کیچِتْ نِجَکْشیتْرَں کیچِدْ وانِجْیَں پْرَتِ سْوَسْوَمارْگینَ چَلِتَوَنْتَح۔ | 5 |
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
| اَنْیے لوکاسْتَسْیَ داسییانْ دھرِتْوا دَوراتْمْیَں وْیَوَہرِتْیَ تانَوَدھِشُح۔ | 6 |
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
| اَنَنْتَرَں سَ نرِپَتِسْتاں وارْتّاں شْرُتْوا کْرُدھْیَنْ سَینْیانِ پْرَہِتْیَ تانْ گھاتَکانْ ہَتْوا تیشاں نَگَرَں داہَیاماسَ۔ | 7 |
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
| تَتَح سَ نِجَداسییانْ بَبھاشے، وِواہِییَں بھوجْیَماسادِتَماسْتے، کِنْتُ نِمَنْتْرِتا جَنا اَیوگْیاح۔ | 8 |
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
| تَسْمادْ یُویَں راجَمارْگَں گَتْوا یاوَتو مَنُجانْ پَشْیَتَ، تاوَتَایوَ وِواہِییَبھوجْیایَ نِمَنْتْرَیَتَ۔ | 9 |
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
| تَدا تے داسییا راجَمارْگَں گَتْوا بھَدْرانْ اَبھَدْرانْ وا یاوَتو جَنانْ دَدرِشُح، تاوَتَایوَ سَںگرِہْیانَیَنْ؛ تَتوبھْیاگَتَمَنُجَے رْوِواہَگرِہَمْ اَپُورْیَّتَ۔ | 10 |
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
| تَدانِیں سَ راجا سَرْوّانَبھْیاگَتانْ دْرَشْٹُمْ اَبھْیَنْتَرَماگَتَوانْ؛ تَدا تَتْرَ وِواہِییَوَسَنَہِینَمیکَں جَنَں وِیکْشْیَ تَں جَگادْ، | 11 |
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
| ہے مِتْرَ،تْوَں وِواہِییَوَسَنَں وِنا کَتھَمَتْرَ پْرَوِشْٹَوانْ؟ تینَ سَ نِرُتَّرو بَبھُووَ۔ | 12 |
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
| تَدا راجا نِجانُچَرانْ اَوَدَتْ، ایتَسْیَ کَرَچَرَنانْ بَدّھا یَتْرَ رودَنَں دَنْتَیرْدَنْتَگھَرْشَنَنْچَ بھَوَتِ، تَتْرَ وَہِرْبھُوتَتَمِسْرے تَں نِکْشِپَتَ۔ | 13 |
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
| اِتّھَں بَہَوَ آہُوتا اَلْپے مَنوبھِمَتاح۔ | 14 |
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
| اَنَنْتَرَں پھِرُوشِنَح پْرَگَتْیَ یَتھا سَںلاپینَ تَمْ اُنْماتھے پاتَیییُسْتَتھا مَنْتْرَیِتْوا | 15 |
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
| ہیرودِییَمَنُجَیح ساکَں نِجَشِشْیَگَنینَ تَں پْرَتِ کَتھَیاماسُح، ہے گُرو، بھَوانْ سَتْیَح سَتْیَمِیشْوَرِییَمارْگَمُپَدِشَتِ، کَمَپِ مانُشَں نانُرُدھْیَتے، کَمَپِ ناپیکْشَتے چَ، تَدْ وَیَں جانِیمَح۔ | 16 |
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
| اَتَح کَیسَرَبھُوپایَ کَروسْماکَں داتَوْیو نَ وا؟ اَتْرَ بھَوَتا کِں بُدھْیَتے؟ تَدْ اَسْمانْ وَدَتُ۔ | 17 |
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
| تَتو یِیشُسْتیشاں کھَلَتاں وِجْنایَ کَتھِتَوانْ، رے کَپَٹِنَح یُیَں کُتو ماں پَرِکْشَدھْوے؟ | 18 |
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
| تَتْکَرَدانَسْیَ مُدْراں ماں دَرْشَیَتَ۔ تَدانِیں تَیسْتَسْیَ سَمِیپَں مُدْراچَتُرْتھَبھاگَ آنِیتی | 19 |
Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
| سَ تانْ پَپْرَچّھَ، اَتْرَ کَسْیییَں مُورْتِّ رْنامَ چاسْتے؟ تے جَگَدُح، کَیسَرَبھُوپَسْیَ۔ | 20 |
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
| تَتَح سَ اُکْتَوانَ، کَیسَرَسْیَ یَتْ تَتْ کَیسَرایَ دَتَّ، اِیشْوَرَسْیَ یَتْ تَدْ اِیشْوَرایَ دَتَّ۔ | 21 |
De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
| اِتِ واکْیَں نِشَمْیَ تے وِسْمَیَں وِجْنایَ تَں وِہایَ چَلِتَوَنْتَح۔ | 22 |
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
| تَسْمِنَّہَنِ سِدُوکِنورْتھاتْ شْمَشاناتْ نوتّھاسْیَنْتِیتِ واکْیَں یے وَدَنْتِ، تے یِیشےرَنْتِکَمْ آگَتْیَ پَپْرَچّھُح، | 23 |
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
| ہے گُرو، کَشْچِنْمَنُجَشْچیتْ نِحسَنْتانَح سَنْ پْرانانْ تْیَجَتِ، تَرْہِ تَسْیَ بھْراتا تَسْیَ جایاں وْیُہْیَ بھْراتُح سَنْتانَمْ اُتْپادَیِشْیَتِیتِ مُوسا آدِشْٹَوانْ۔ | 24 |
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
| کِنْتْوَسْماکَمَتْرَ کےپِ جَناح سَپْتَسَہودَرا آسَنْ، تیشاں جْییشْٹھَ ایکاں کَنْیاں وْیَوَہاتْ، اَپَرَں پْرانَتْیاگَکالے سْوَیَں نِحسَنْتانَح سَنْ تاں سْتْرِیَں سْوَبھْراتَرِ سَمَرْپِتَوانْ، | 25 |
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
| تَتو دْوِتِییادِسَپْتَمانْتاشْچَ تَتھَیوَ چَکْرُح۔ | 26 |
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
| شیشے ساپِی نارِی مَمارَ۔ | 27 |
men sidst af alle døde Hustruen.
| مرِتانامْ اُتّھانَسَمَیے تیشاں سَپْتاناں مَدھْیے سا نارِی کَسْیَ بھارْیّا بھَوِشْیَتِ؟ یَسْماتْ سَرْوَّایوَ تاں وْیَوَہَنْ۔ | 28 |
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
| تَتو یِیشُح پْرَتْیَوادِیتْ، یُویَں دھَرْمَّپُسْتَکَمْ اِیشْوَرِییاں شَکْتِنْچَ نَ وِجْنایَ بھْرانْتِمَنْتَح۔ | 29 |
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
| اُتّھانَپْراپْتا لوکا نَ وِوَہَنْتِ، نَ چَ واچا دِییَنْتے، کِنْتْوِیشْوَرَسْیَ سْوَرْگَسْتھَدُوتاناں سَدرِشا بھَوَنْتِ۔ | 30 |
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
| اَپَرَں مرِتانامُتّھانَمَدھِ یُشْمانْ پْرَتِییَمِیشْوَروکْتِح، | 31 |
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
| "اَہَمِبْراہِیمَ اِیشْوَرَ اِسْہاکَ اِیشْوَرو یاکُوبَ اِیشْوَرَ" اِتِ کِں یُشْمابھِ رْناپاٹھِ؟ کِنْتْوِیشْوَرو جِیوَتامْ اِیشْوَرَ: ، سَ مرِتانامِیشْوَرو نَہِ۔ | 32 |
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
| اِتِ شْرُتْوا سَرْوّے لوکاسْتَسْیوپَدیشادْ وِسْمَیَں گَتاح۔ | 33 |
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
| اَنَنْتَرَں سِدُوکِنامْ نِرُتَّرَتْوَوارْتاں نِشَمْیَ پھِرُوشِنَ ایکَتْرَ مِلِتَوَنْتَح، | 34 |
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
| تیشامیکو وْیَوَسْتھاپَکو یِیشُں پَرِیکْشِتُں پَپَچّھَ، | 35 |
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
| ہے گُرو وْیَوَسْتھاشاسْتْرَمَدھْیے کاجْنا شْریشْٹھا؟ | 36 |
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
| تَتو یِیشُرُواچَ، تْوَں سَرْوّانْتَحکَرَنَیح سَرْوَّپْرانَیح سَرْوَّچِتَّیشْچَ ساکَں پْرَبھَو پَرَمیشْوَرے پْرِییَسْوَ، | 37 |
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
| ایشا پْرَتھَمَمَہاجْنا۔ تَسْیاح سَدرِشِی دْوِتِییاجْنَیشا، | 38 |
Dette er det store og første Bud.
| تَوَ سَمِیپَواسِنِ سْواتْمَنِیوَ پْریمَ کُرُ۔ | 39 |
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
| اَنَیو رْدْوَیوراجْنَیوح کرِتْسْنَوْیَوَسْتھایا بھَوِشْیَدْوَکْترِگْرَنْتھَسْیَ چَ بھارَسْتِشْٹھَتِ۔ | 40 |
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
| اَنَنْتَرَں پھِرُوشِنامْ ایکَتْرَ سْتھِتِکالے یِیشُسْتانْ پَپْرَچّھَ، | 41 |
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
| کھْرِیشْٹَمَدھِ یُشْماکَں کِیدرِگْبودھو جایَتے؟ سَ کَسْیَ سَنْتانَح؟ تَتَسْتے پْرَتْیَوَدَنْ، دایُودَح سَنْتانَح۔ | 42 |
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
| تَدا سَ اُکْتَوانْ، تَرْہِ دایُودْ کَتھَمْ آتْمادھِشْٹھانینَ تَں پْرَبھُں وَدَتِ ؟ | 43 |
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
| یَتھا مَمَ پْرَبھُمِدَں واکْیَمَوَدَتْ پَرَمیشْوَرَح۔ تَوارِینْ پادَپِیٹھَں تے یاوَنَّہِ کَرومْیَہَں۔ تاوَتْ کالَں مَدِییے تْوَں دَکْشَپارْشْوَ اُپاوِشَ۔ اَتو یَدِ دایُودْ تَں پْرَبھُں وَدَتِ، رْتِہَ سَ کَتھَں تَسْیَ سَنْتانو بھَوَتِ؟ | 44 |
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
| تَدانِیں تیشاں کوپِ تَدْواکْیَسْیَ کِمَپْیُتَّرَں داتُں ناشَکْنوتْ؛ | 45 |
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
| تَدِّنَمارَبھْیَ تَں کِمَپِ واکْیَں پْرَشْٹُں کَسْیاپِ ساہَسو نابھَوَتْ۔ | 46 |
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
