مَتھِح 18

1 تَدانِیں شِشْیا یِیشوح سَمِیپَماگَتْیَ پرِشْٹَوَنْتَح سْوَرْگَراجْیے کَح شْریشْٹھَح؟

I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”

2 تَتو یِیشُح کْشُدْرَمیکَں بالَکَں سْوَسَمِیپَمانِییَ تیشاں مَدھْیے نِدھایَ جَگادَ،

Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

3 یُشْمانَہَں سَتْیَں بْرَوِیمِ، یُویَں مَنووِنِمَیینَ کْشُدْرَبالَوَتْ نَ سَنْتَح سْوَرْگَراجْیَں پْرَویشْٹُں نَ شَکْنُتھَ۔

og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

4 یَح کَشْچِدْ ایتَسْیَ کْشُدْرَبالَکَسْیَ سَمَماتْمانَں نَمْرِیکَروتِ، سَایوَ سْوَرْگَراجَیے شْریشْٹھَح۔

Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

5 یَح کَشْچِدْ ایتادرِشَں کْشُدْرَبالَکَمیکَں مَمَ نامْنِ گرِہْلاتِ، سَ مامیوَ گرِہْلاتِ۔

Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

6 کِنْتُ یو جَنو مَیِ کرِتَوِشْواسانامیتیشاں کْشُدْرَپْرانِنامْ ایکَسْیاپِ وِدھْنِں جَنَیَتِ، کَنْٹھَبَدّھَپیشَنِیکَسْیَ تَسْیَ ساگَراگادھَجَلے مَجَّنَں شْرییَح۔

Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

7 وِگھْناتْ جَگَتَح سَنْتاپو بھَوِشْیَتِ، وِگھْنووَشْیَں جَنَیِشْیَتے، کِنْتُ یینَ مَنُجینَ وِگھْنو جَنِشْیَتے تَسْیَیوَ سَنْتاپو بھَوِشْیَتِ۔

Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

8 تَسْماتْ تَوَ کَرَشْچَرَنو وا یَدِ تْواں بادھَتے، تَرْہِ تَں چھِتّوا نِکْشِپَ، دْوِکَرَسْیَ دْوِپَدَسْیَ وا تَوانَپْتَوَہْنَو نِکْشیپاتْ، کھَنْجَسْیَ وا چھِنَّہَسْتَسْیَ تَوَ جِیوَنے پْرَویشو وَرَں۔ (aiōnios g166)

Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)

9 اَپَرَں تَوَ نیتْرَں یَدِ تْواں بادھَتے، تَرْہِ تَدَپْیُتْپاوْیَ نِکْشِپَ، دْوِنیتْرَسْیَ نَرَکاگْنَو نِکْشیپاتْ کانَسْیَ تَوَ جِیوَنے پْرَویشو وَرَں۔ (Geenna g1067)

Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)

10 تَسْمادَوَدھَدّھَں، ایتیشاں کْشُدْرَپْرانِنامْ ایکَمَپِ ما تُچّھِیکُرُتَ،

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

11 یَتو یُشْمانَہَں تَتھْیَں بْرَوِیمِ، سْوَرْگے تیشاں دُوتا مَمَ سْوَرْگَسْتھَسْیَ پِتُراسْیَں نِتْیَں پَشْیَنْتِ۔ ایوَں یے یے ہارِتاسْتانْ رَکْشِتُں مَنُجَپُتْرَ آگَچّھَتْ۔

[Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]

12 یُویَمَتْرَ کِں وِوِںگّھوے؟ کَسْیَچِدْ یَدِ شَتَں میشاح سَنْتِ، تیشامیکو ہارْیَّتے چَ، تَرْہِ سَ ایکونَشَتَں میشانْ وِہایَ پَرْوَّتَں گَتْوا تَں ہارِتَمیکَں کِں نَ مرِگَیَتے؟

Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?

13 یَدِ چَ کَداچِتْ تَنْمیشودّیشَں لَمَتے، تَرْہِ یُشْمانَہَں سَتْیَں کَتھَیامِ، سووِپَتھَگامِبھْیَ ایکونَشَتَمیشیبھْیوپِ تَدیکَہیتورَدھِکَمْ آہْلادَتے۔

Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

14 تَدْوَدْ ایتیشاں کْشُدْرَپْرااےنامْ ایکوپِ نَشْیَتِیتِ یُشْماکَں سْوَرْگَسْتھَپِتُ رْنابھِمَتَمْ۔

Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.

15 یَدْیَپِ تَوَ بھْراتا تْوَیِ کِمَپْیَپَرادھْیَتِ، تَرْہِ گَتْوا یُوَیورْدْوَیوح سْتھِتَیوسْتَسْیاپَرادھَں تَں جْناپَیَ۔ تَتْرَ سَ یَدِ تَوَ واکْیَں شرِنوتِ، تَرْہِ تْوَں سْوَبھْراتَرَں پْراپْتَوانْ،

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

16 کِنْتُ یَدِ نَ شرِنوتِ، تَرْہِ دْوابھْیاں تْرِبھِ رْوا ساکْشِیبھِح سَرْوَّں واکْیَں یَتھا نِشْچِتَں جایَتے، تَدَرْتھَمْ ایکَں دْوَو وا ساکْشِنَو گرِہِیتْوا یاہِ۔

Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”

17 تینَ سَ یَدِ تَیو رْواکْیَں نَ مانْیَتے، تَرْہِ سَماجَں تَجّناپَیَ، کِنْتُ یَدِ سَماجَسْیاپِ واکْیَں نَ مانْیَتے،تَرْہِ سَ تَوَ سَمِیپے دیوَپُوجَکَاِوَ چَنْڈالَاِوَ چَ بھَوِشْیَتِ۔

Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

18 اَہَں یُشْمانْ سَتْیَں وَدامِ، یُشْمابھِح پرِتھِوْیاں یَدْ بَدھْیَتے تَتْ سْوَرْگے بھَںتْسْیَتے؛ میدِنْیاں یَتْ بھوچْیَتے، سْوَرْگےپِ تَتْ موکْشْیَتے۔

Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

19 پُنَرَہَں یُشْمانْ وَدامِ، میدِنْیاں یُشْماکَں یَدِ دْواویکَواکْیِیبھُویَ کِنْچِتْ پْرارْتھَییتے، تَرْہِ مَمَ سْوَرْگَسْتھَپِتْرا تَتْ تَیوح کرِتے سَمْپَنَّں بھَوِشْیَتِ۔

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

20 یَتو یَتْرَ دْوَو تْرَیو وا مَمَ نانِّ مِلَنْتِ، تَتْرَیواہَں تیشاں مَدھْیےسْمِ۔

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”

21 تَدانِیں پِتَرَسْتَتْسَمِیپَماگَتْیَ کَتھِتَوانْ ہے پْرَبھو، مَمَ بھْراتا مَمَ یَدْیَپَرادھْیَتِ، تَرْہِ تَں کَتِکرِتْوَح کْشَمِشْیے؟

Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”

22 کِں سَپْتَکرِتْوَح؟ یِیشُسْتَں جَگادَ، تْواں کیوَلَں سَپْتَکرِتْوو یاوَتْ نَ وَدامِ، کِنْتُ سَپْتَتْیا گُنِتَں سَپْتَکرِتْوو یاوَتْ۔

Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

23 اَپَرَں نِجَداسَیح سَہَ جِگَنَیِشُح کَشْچِدْ راجیوَ سْوَرْگَراجَیَں۔

Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

24 آرَبْدھے تَسْمِنْ گَنَنے سارْدّھَسَہَسْرَمُدْراپُورِتاناں دَشَسَہَسْرَپُٹَکانامْ ایکوگھَمَرْنَسْتَتْسَمَکْشَمانایِ۔

Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

25 تَسْیَ پَرِشودھَنایَ دْرَوْیابھاواتْ پَرِشودھَنارْتھَں سَ تَدِییَبھارْیّاپُتْرادِسَرْوَّسْوَنْچَ وِکْرِییَتامِتِ تَتْپْرَبھُرادِدیشَ۔

Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

26 تینَ سَ داسَسْتَسْیَ پادَیوح پَتَنْ پْرَنَمْیَ کَتھِتَوانْ ، ہے پْرَبھو بھَوَتا گھَیرْیّے کرِتے مَیا سَرْوَّں پَرِشودھِشْیَتے۔

Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.

27 تَدانِیں داسَسْیَ پْرَبھُح سَکَرُنَح سَنْ سَکَلَرْنَں کْشَمِتْوا تَں تَتْیاجَ۔

Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

28 کِنْتُ تَسْمِنْ داسے بَہِ رْیاتے، تَسْیَ شَتَں مُدْراچَتُرْتھاںشانْ یو دھارَیَتِ، تَں سَہَداسَں درِشْدْوا تَسْیَ کَنْٹھَں نِشْپِیڈْیَ گَدِتَوانْ، مَمَ یَتْ پْراپْیَں تَتْ پَرِشودھَیَ۔

Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

29 تَدا تَسْیَ سَہَداسَسْتَتْپادَیوح پَتِتْوا وِنِییَ بَبھاشے، تْوَیا دھَیرْیّے کرِتے مَیا سَرْوَّں پَرِشودھِشْیَتے۔

Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.

30 تَتھاپِ سَ تَتْ نانَگِیکرِتْیَ یاوَتْ سَرْوَّمرِنَں نَ پَرِشودھِتَوانْ تاوَتْ تَں کارایاں سْتھاپَیاماسَ۔

Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

31 تَدا تَسْیَ سَہَداساسْتَسْیَیتادرِگْ آچَرَنَں وِلوکْیَ پْرَبھوح سَمِیپَں گَتْوا سَرْوَّں ورِتّانْتَں نِویدَیاماسُح۔

Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

32 تَدا تَسْیَ پْرَبھُسْتَماہُویَ جَگادَ، رے دُشْٹَ داسَ، تْوَیا مَتْسَنِّدھَو پْرارْتھِتے مَیا تَوَ سَرْوَّمرِنَں تْیَکْتَں؛

Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

33 یَتھا چاہَں تْوَیِ کَرُناں کرِتَوانْ، تَتھَیوَ تْوَتْسَہَداسے کَرُناکَرَنَں کِں تَوَ نوچِتَں؟

Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

34 اِتِ کَتھَیِتْوا تَسْیَ پْرَبھُح کْرُدّھیَنْ نِجَپْراپْیَں یاوَتْ سَ نَ پَرِشودھِتَوانْ، تاوَتْ پْرَہارَکاناں کَریشُ تَں سَمَرْپِتَوانْ۔

Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.

35 یَدِ یُویَں سْوانْتَحکَرَنَیح سْوَسْوَسَہَجانامْ اَپَرادھانْ نَ کْشَمَدھْوے، تَرْہِ مَمَ سْوَرْگَسْیَح پِتاپِ یُشْمانْ پْرَتِیتّھَں کَرِشْیَتِ۔

Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”