< مارْکَح 2 >
تَدَنَنْتَرَں یِیشَے کَتِپَیَدِنانِ وِلَمْبْیَ پُنَح کَپھَرْناہُومْنَگَرَں پْرَوِشْٹے سَ گرِہَ آسْتَ اِتِ کِںوَدَنْتْیا تَتْکْشَنَں تَتْسَمِیپَں بَہَوو لوکا آگَتْیَ سَمُپَتَسْتھُح، | 1 |
Og nogen dager derefter gikk han atter inn i Kapernaum, og det spurtes at han var hjemme.
تَسْمادْ گرِہَمَدھْیے سَرْوّیشاں کرِتے سْتھانَں نابھَوَدْ دْوارَسْیَ چَتُرْدِکْشْوَپِ نابھَوَتْ، تَتْکالے سَ تانْ پْرَتِ کَتھاں پْرَچارَیانْچَکْرے۔ | 2 |
Og mange samlet sig, så de ikke lenger fikk rum, ikke engang ved døren, og han talte ordet til dem.
تَتَح پَرَں لوکاشْچَتُرْبھِ رْمانَوَیریکَں پَکْشاگھاتِنَں واہَیِتْوا تَتْسَمِیپَمْ آنِنْیُح۔ | 3 |
Og de kom til ham med en verkbrudden, som blev båret av fire mann;
کِنْتُ جَناناں بَہُتْواتْ تَں یِیشوح سَمُّکھَمانیتُں نَ شَکْنُوَنْتو یَسْمِنْ سْتھانے سَ آسْتے تَدُپَرِگرِہَپرِشْٹھَں کھَنِتْوا چھِدْرَں کرِتْوا تینَ مارْگینَ سَشَیَّں پَکْشاگھاتِنَمْ اَوَروہَیاماسُح۔ | 4 |
og da de ikke kunde komme frem til ham for folketrengselen, tok de taket av der hvor han var, og brøt hull og firte ned sengen som den verkbrudne lå på.
تَتو یِیشُسْتیشاں وِشْواسَں درِشْٹْوا تَں پَکْشاگھاتِنَں بَبھاشے ہے وَتْسَ تَوَ پاپاناں مارْجَنَں بھَوَتُ۔ | 5 |
Og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Sønn! dine synder er dig forlatt.
تَدا کِیَنْتودھْیاپَکاسْتَتْروپَوِشَنْتو مَنوبھِ رْوِتَرْکَیانْچَکْرُح، ایشَ مَنُشْیَ ایتادرِشِیمِیشْوَرَنِنْداں کَتھاں کُتَح کَتھَیَتِ؟ | 6 |
Men nogen skriftlærde satt der og tenkte i sine hjerter:
اِیشْوَرَں وِنا پاپانِ مارْشْٹُں کَسْیَ سامَرْتھْیَمْ آسْتے؟ | 7 |
Hvorfor taler denne mann så? Han spotter Gud; hvem kan forlate synder uten en, det er Gud?
اِتّھَں تے وِتَرْکَیَنْتِ یِیشُسْتَتْکْشَنَں مَنَسا تَدْ بُدْوّا تانَوَدَدْ یُویَمَنْتَحکَرَنَیح کُتَ ایتانِ وِتَرْکَیَتھَ؟ | 8 |
Og Jesus kjente straks i sin ånd at de tenkte så ved sig selv, og han sa til dem: Hvorfor tenker I slikt i eders hjerter?
تَدَنَنْتَرَں یِیشُسْتَتْسْتھاناتْ پُنَح سَمُدْرَتَٹَں یَیَو؛ لوکَنِوَہے تَتْسَمِیپَماگَتے سَ تانْ سَمُپَدِدیشَ۔ | 9 |
Hvad er lettest, enten å si til den verkbrudne: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og ta din seng og gå?
کِنْتُ پرِتھِوْیاں پاپانِ مارْشْٹُں مَنُشْیَپُتْرَسْیَ سامَرْتھْیَمَسْتِ، ایتَدْ یُشْمانْ جْناپَیِتُں (سَ تَسْمَے پَکْشاگھاتِنے کَتھَیاماسَ) | 10 |
Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt på jorden til å forlate synder - så sier han til den verkbrudne:
اُتِّشْٹھَ تَوَ شَیّاں گرِہِیتْوا سْوَگرِہَں یاہِ، اَہَں تْوامِدَمْ آجْناپَیامِ۔ | 11 |
Jeg sier dig: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!
تَتَح سَ تَتْکْشَنَمْ اُتّھایَ شَیّاں گرِہِیتْوا سَرْوّیشاں ساکْشاتْ جَگامَ؛ سَرْوّے وِسْمِتا ایتادرِشَں کَرْمَّ وَیَمْ کَداپِ ناپَشْیامَ، اِماں کَتھاں کَتھَیِتْویشْوَرَں دھَنْیَمَبْرُوَنْ۔ | 12 |
Og han stod op og tok straks sin seng og gikk ut for alles øine, så alle blev ute av sig selv av forundring og priste Gud og sa: Slikt har vi aldri sett.
تَدَنَنْتَرَں یِیشُسْتَتْسْتھاناتْ پُنَح سَمُدْرَتَٹَں یَیَو؛ لوکَنِوَہے تَتْسَمِیپَماگَتے سَ تانْ سَمُپَدِدیشَ۔ | 13 |
Og han gikk atter ut til sjøen, og alt folket kom til ham, og han lærte dem.
اَتھَ گَچّھَنْ کَرَسَنْچَیَگرِہَ اُپَوِشْٹَمْ آلْپھِییَپُتْرَں لیوِں درِشْٹْوا تَماہُویَ کَتھِتَوانْ مَتْپَشْچاتْ تْوامامَچّھَ تَتَح سَ اُتّھایَ تَتْپَشْچادْ یَیَو۔ | 14 |
Og da han gikk videre, så han Levi, Alfeus' sønn, sitte på tollboden, og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.
اَنَنْتَرَں یِیشَو تَسْیَ گرِہے بھوکْتُمْ اُپَوِشْٹے بَہَوَح کَرَمَنْچایِنَح پاپِنَشْچَ تینَ تَچّھِشْیَیشْچَ سَہوپَوِوِشُح، یَتو بَہَوَسْتَتْپَشْچاداجَگْمُح۔ | 15 |
Og det skjedde at han satt til bords i hans hus; og mange toldere og syndere satt til bords med Jesus og hans disipler; for det var mange av dem, og de fulgte ham.
تَدا سَ کَرَمَنْچایِبھِح پاپِبھِشْچَ سَہَ کھادَتِ، تَدْ درِشْٹْوادھْیاپَکاح پھِرُوشِنَشْچَ تَسْیَ شِشْیانُوچُح کَرَمَنْچایِبھِح پاپِبھِشْچَ سَہایَں کُتو بھُںکْتے پِوَتِ چَ؟ | 16 |
Og da de skriftlærde og fariseerne så at han åt sammen med toldere og syndere, sa de til hans disipler: Han eter og drikker med toldere og syndere!
تَدْواکْیَں شْرُتْوا یِیشُح پْرَتْیُواچَ،اَروگِلوکاناں چِکِتْسَکینَ پْرَیوجَنَں ناسْتِ، کِنْتُ روگِنامیوَ؛ اَہَں دھارْمِّکاناہْواتُں ناگَتَح کِنْتُ مَنو وْیاوَرْتَّیِتُں پاپِنَ ایوَ۔ | 17 |
Og da Jesus hørte det, sa han til dem: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt; jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.
تَتَح پَرَں یوہَنَح پھِرُوشِنانْچوپَواساچارِشِشْیا یِیشوح سَمِیپَمْ آگَتْیَ کَتھَیاماسُح، یوہَنَح پھِرُوشِنانْچَ شِشْیا اُپَوَسَنْتِ کِنْتُ بھَوَتَح شِشْیا نوپَوَسَنْتِ کِں کارَنَمَسْیَ؟ | 18 |
Og Johannes' og fariseernes disipler holdt faste, og de kom og sa til ham: Hvorfor faster Johannes' disipler og fariseernes disipler, men dine disipler faster ikke?
تَدا یِیشُسْتانْ بَبھاشے یاوَتْ کالَں سَکھِبھِح سَہَ کَنْیایا وَرَسْتِشْٹھَتِ تاوَتْکالَں تے کِمُپَوَسْتُں شَکْنُوَنْتِ؟ یاوَتْکالَں وَرَسْتَیح سَہَ تِشْٹھَتِ تاوَتْکالَں تَ اُپَوَسْتُں نَ شَکْنُوَنْتِ۔ | 19 |
Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene faste så lenge brudgommen er hos dem? Så lenge de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.
یَسْمِنْ کالے تیبھْیَح سَکاشادْ وَرو نیشْیَتے سَ کالَ آگَچّھَتِ، تَسْمِنْ کالے تے جَنا اُپَوَتْسْیَنْتِ۔ | 20 |
Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste, på den dag.
کوپِ جَنَح پُراتَنَوَسْتْرے نُوتَنَوَسْتْرَں نَ سِیوْیَتِ، یَتو نُوتَنَوَسْتْرینَ سَہَ سیوَنے کرِتے جِیرْنَں وَسْتْرَں چھِدْیَتے تَسْماتْ پُنَ رْمَہَتْ چھِدْرَں جایَتے۔ | 21 |
Ingen syr en lapp av ukrympet tøi på et gammelt klædebon, ellers river den nye lapp et stykke med sig av det gamle, og riften blir verre.
کوپِ جَنَح پُراتَنَکُتُوشُ نُوتَنَں دْراکْشارَسَں نَ سْتھاپَیَتِ، یَتو نُوتَنَدْراکْشارَسَسْیَ تیجَسا تاح کُتْوو وِدِیرْیَّنْتے تَتو دْراکْشارَسَشْچَ پَتَتِ کُتْوَشْچَ نَشْیَنْتِ، اَتَایوَ نُوتَنَدْراکْشارَسو نُوتَنَکُتُوشُ سْتھاپَنِییَح۔ | 22 |
Og ingen fyller ny vin i gamle skinnsekker; ellers vil vinen sprenge sekkene og vinen spilles og sekkene ødelegges; men ny vin i nye skinnsekker!
تَدَنَنْتَرَں یِیشُ رْیَدا وِشْرامَوارے شَسْیَکْشیتْرینَ گَچّھَتِ تَدا تَسْیَ شِشْیا گَچّھَنْتَح شَسْیَمَنْجَرِیشْچھیتُّں پْرَورِتّاح۔ | 23 |
Og det skjedde at han gikk igjennem en aker på sabbaten, og hans disipler begynte å plukke aks mens de gikk der.
اَتَح پھِرُوشِنو یِیشَوے کَتھَیاماسُح پَشْیَتُ وِشْرامَواسَرے یَتْ کَرْمَّ نَ کَرْتَّوْیَں تَدْ اِمے کُتَح کُرْوَّنْتِ؟ | 24 |
Og fariseerne sa til ham: Se, hvorfor gjør de på sabbaten det som ikke er tillatt?
تَدا سَ تیبھْیوکَتھَیَتْ دایُودْ تَتْسَںنْگِنَشْچَ بھَکْشْیابھاواتْ کْشُدھِتاح سَنْتو یَتْ کَرْمَّ کرِتَوَنْتَسْتَتْ کِں یُشْمابھِ رْنَ پَٹھِتَمْ؟ | 25 |
Og han sa til dem: Har I aldri lest hvad David gjorde da han var i nød og sultet, han selv og de som var med ham,
اَبِیاتھَرْنامَکے مَہایاجَکَتاں کُرْوَّتِ سَ کَتھَمِیشْوَرَسْیاواسَں پْرَوِشْیَ یے دَرْشَنِییَپُوپا یاجَکانْ وِنانْیَسْیَ کَسْیاپِ نَ بھَکْشْیاسْتانیوَ بُبھُجے سَنْگِلوکیبھْیوپِ دَدَو۔ | 26 |
hvorledes han gikk inn i Guds hus, da Abjatar var yppersteprest, og åt skuebrødene, som ingen har lov til å ete uten prestene, og gav også dem som var med ham?
سوپَرَمَپِ جَگادَ، وِشْرامَوارو مَنُشْیارْتھَمیوَ نِرُوپِتوسْتِ کِنْتُ مَنُشْیو وِشْرامَوارارْتھَں نَیوَ۔ | 27 |
Og han sa til dem: Sabbaten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld.
مَنُشْیَپُتْرو وِشْرامَوارَسْیاپِ پْرَبھُراسْتے۔ | 28 |
Så er da Menneskesønnen herre også over sabbaten.