لُوکَح 8
| اَپَرَنْچَ یِیشُ رْدْوادَشَبھِح شِشْیَیح سارْدّھَں نانانَگَریشُ ناناگْرامیشُ چَ گَچّھَنْ اِشْوَرِییَراجَتْوَسْیَ سُسَںوادَں پْرَچارَیِتُں پْراریبھے۔ | 1 |
Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
| تَدا یَسْیاح سَپْتَ بھُوتا نِرَگَچّھَنْ سا مَگْدَلِینِیتِ وِکھْیاتا مَرِیَمْ ہیرودْراجَسْیَ گرِہادھِپَتیح ہوشے رْبھارْیّا یوہَنا شُوشانا | 2 |
og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
| پْرَبھرِتَیو یا بَہْوْیَح سْتْرِیَح دُشْٹَبھُوتیبھْیو روگیبھْیَشْچَ مُکْتاح سَتْیو نِجَوِبھُوتِی رْوْیَیِتْوا تَمَسیوَنْتَ، تاح سَرْوّاسْتینَ سارْدّھَمْ آسَنْ۔ | 3 |
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
| اَنَنْتَرَں نانانَگَریبھْیو بَہَوو لوکا آگَتْیَ تَسْیَ سَمِیپےمِلَنْ، تَدا سَ تیبھْیَ ایکاں درِشْٹانْتَکَتھاں کَتھَیاماسَ۔ ایکَح کرِشِیبَلو بِیجانِ وَپْتُں بَہِرْجَگامَ، | 4 |
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
| تَتو وَپَنَکالے کَتِپَیانِ بِیجانِ مارْگَپارْشْوے پیتُح، تَتَسْتانِ پَدَتَلَے رْدَلِتانِ پَکْشِبھِ رْبھَکْشِتانِ چَ۔ | 5 |
„En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
| کَتِپَیانِ بِیجانِ پاشانَسْتھَلے پَتِتانِ یَدْیَپِ تانْیَنْکُرِتانِ تَتھاپِ رَسابھاواتْ شُشُشُح۔ | 6 |
Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
| کَتِپَیانِ بِیجانِ کَنْٹَکِوَنَمَدھْیے پَتِتانِ تَتَح کَنْٹَکِوَنانِ سَںورِدّھیَ تانِ جَگْرَسُح۔ | 7 |
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
| تَدَنْیانِ کَتِپَیَبِیجانِ چَ بھُومْیامُتَّمایاں پیتُسْتَتَسْتانْیَنْکُرَیِتْوا شَتَگُنانِ پھَلانِ پھیلُح۔ سَ اِما کَتھاں کَتھَیِتْوا پْروچَّیح پْروواچَ، یَسْیَ شْروتُں شْروتْرے سْتَح سَ شرِنوتُ۔ | 8 |
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.” Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
| تَتَح پَرَں شِشْیاسْتَں پَپْرَچّھُرَسْیَ درِشْٹانْتَسْیَ کِں تاتْپَرْیَّں؟ | 9 |
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
| تَتَح سَ وْیاجَہارَ، اِیشْوَرِییَراجْیَسْیَ گُہْیانِ جْناتُں یُشْمَبھْیَمَدھِکارو دِییَتے کِنْتْوَنْیے یَتھا درِشْٹْواپِ نَ پَشْیَنْتِ شْرُتْواپِ مَ بُدھْیَنْتے چَ تَدَرْتھَں تیشاں پُرَسْتاتْ تاح سَرْوّاح کَتھا درِشْٹانْتینَ کَتھْیَنْتے۔ | 10 |
Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
| درِشْٹانْتَسْیاسْیابھِپْرایَح، اِیشْوَرِییَکَتھا بِیجَسْوَرُوپا۔ | 11 |
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
| یے کَتھاماتْرَں شرِنْوَنْتِ کِنْتُ پَشْچادْ وِشْوَسْیَ یَتھا پَرِتْرانَں نَ پْراپْنُوَنْتِ تَداشَیینَ شَیتانیتْیَ ہرِدَیاترِ تاں کَتھامْ اَپَہَرَتِ تَ ایوَ مارْگَپارْشْوَسْتھَبھُومِسْوَرُوپاح۔ | 12 |
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
| یے کَتھَں شْرُتْوا سانَنْدَں گرِہْلَنْتِ کِنْتْوَبَدّھَمُولَتْواتْ سْوَلْپَکالَماتْرَں پْرَتِیتْیَ پَرِیکْشاکالے بھْرَشْیَنْتِ تَایوَ پاشانَبھُومِسْوَرُوپاح۔ | 13 |
Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
| یے کَتھاں شْرُتْوا یانْتِ وِشَیَچِنْتایاں دھَنَلوبھینَ اےہِکَسُکھے چَ مَجَّنْتَ اُپَیُکْتَپھَلانِ نَ پھَلَنْتِ تَ ایووپْتَبِیجَکَنْٹَکِبھُوسْوَرُوپاح۔ | 14 |
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
| کِنْتُ یے شْرُتْوا سَرَلَیح شُدّھَیشْچانْتَحکَرَنَیح کَتھاں گرِہْلَنْتِ دھَیرْیَّمْ اَوَلَمْبْیَ پھَلانْیُتْپادَیَنْتِ چَ تَ ایووتَّمَمرِتْسْوَرُوپاح۔ | 15 |
Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
| اَپَرَنْچَ پْرَدِیپَں پْرَجْوالْیَ کوپِ پاتْرینَ ناچّھادَیَتِ تَتھا کھَٹْوادھوپِ نَ سْتھاپَیَتِ، کِنْتُ دِیپادھاروپَرْیّیوَ سْتھاپَیَتِ، تَسْماتْ پْرَویشَکا دِیپْتِں پَشْیَنْتِ۔ | 16 |
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
| یَنَّ پْرَکاشَیِشْیَتے تادرِگْ اَپْرَکاشِتَں وَسْتُ کِمَپِ ناسْتِ یَچَّ نَ سُوْیَکْتَں پْرَچارَیِشْیَتے تادرِگْ گرِپْتَں وَسْتُ کِمَپِ ناسْتِ۔ | 17 |
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
| اَتو یُویَں کینَ پْرَکارینَ شرِنُتھَ تَتْرَ ساوَدھانا بھَوَتَ، یَسْیَ سَمِیپے بَرْدّھَتے تَسْمَے پُنَرْداسْیَتے کِنْتُ یَسْیاشْرَیے نَ بَرْدّھَتے تَسْیَ یَدْیَدَسْتِ تَدَپِ تَسْماتْ نیشْیَتے۔ | 18 |
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.”
| اَپَرَنْچَ یِیشو رْماتا بھْراتَرَشْچَ تَسْیَ سَمِیپَں جِگَمِشَوَح | 19 |
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
| کِنْتُ جَنَتاسَمْبادھاتْ تَتْسَنِّدھِں پْراپْتُں نَ شیکُح۔ تَتْپَشْچاتْ تَوَ ماتا بھْراتَرَشْچَ تْواں ساکْشاتْ چِکِیرْشَنْتو بَہِسْتِشْٹھَنَتِیتِ وارْتّایاں تَسْمَے کَتھِتایاں | 20 |
Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.”
| سَ پْرَتْیُواچَ؛ یے جَنا اِیشْوَرَسْیَ کَتھاں شْرُتْوا تَدَنُرُوپَماچَرَنْتِ تَایوَ مَمَ ماتا بھْراتَرَشْچَ۔ | 21 |
Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.”
| اَنَنْتَرَں ایکَدا یِیشُح شِشْیَیح سارْدّھَں ناوَمارُہْیَ جَگادَ، آیاتَ وَیَں ہْرَدَسْیَ پارَں یامَح، تَتَسْتے جَگْمُح۔ | 22 |
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen;” og de sejlede ud.
| تیشُ نَوکاں واہَیَتْسُ سَ نِدَدْرَو؛ | 23 |
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
| اَتھاکَسْماتْ پْرَبَلَجھَنْبھْشَگَمادْ ہْرَدے نَوکایاں تَرَنْگَیراچّھَنّایاں وِپَتْ تانْ جَگْراسَ۔ تَسْمادْ یِیشورَنْتِکَں گَتْوا ہے گُرو ہے گُرو پْرانا نو یانْتِیتِ گَدِتْوا تَں جاگَرَیامْبَبھُووُح۔ تَدا سَ اُتّھایَ وایُں تَرَنْگاںشْچَ تَرْجَیاماسَ تَسْمادُبھَو نِورِتْیَ سْتھِرَو بَبھُووَتُح۔ | 24 |
Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.” Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
| سَ تانْ بَبھاشے یُشْماکَں وِشْواسَح کَ؟ تَسْماتّے بھِیتا وِسْمِتاشْچَ پَرَسْپَرَں جَگَدُح، اَہو کِیدرِگَیَں مَنُجَح پَوَنَں پانِییَنْچادِشَتِ تَدُبھَیَں تَدادیشَں وَہَتِ۔ | 25 |
Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?” Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?”
| تَتَح پَرَں گالِیلْپْرَدیشَسْیَ سَمُّکھَسْتھَگِدیرِییَپْرَدیشے نَوکایاں لَگَنْتْیاں تَٹےوَروہَماوادْ | 26 |
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
| بَہُتِتھَکالَں بھُوتَگْرَسْتَ ایکو مانُشَح پُراداگَتْیَ تَں ساکْشاچَّکارَ۔ سَ مَنُشو واسو نَ پَرِدَدھَتْ گرِہے چَ نَ وَسَنْ کیوَلَں شْمَشانَمْ اَدھْیُواسَ۔ | 27 |
Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
| سَ یِیشُں درِشْٹْوَیوَ چِیچّھَبْدَں چَکارَ تَسْیَ سَمُّکھے پَتِتْوا پْروچَّیرْجَگادَ چَ، ہے سَرْوَّپْرَدھانیشْوَرَسْیَ پُتْرَ، مَیا سَہَ تَوَ کَح سَمْبَنْدھَح؟ تْوَیِ وِنَیَں کَرومِ ماں ما یاتَیَ۔ | 28 |
Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.”
| یَتَح سَ تَں مانُشَں تْیَکْتْوا یاتُمْ اَمیدھْیَبھُوتَمْ آدِدیشَ؛ سَ بھُوتَسْتَں مانُشَمْ اَسَکرِدْ دَدھارَ تَسْمالّوکاح شرِنْکھَلینَ نِگَڈینَ چَ بَبَنْدھُح؛ سَ تَدْ بھَںکْتْوا بھُوتَوَشَتْواتْ مَدھْییپْرانْتَرَں یَیَو۔ | 29 |
Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
| اَنَنْتَرَں یِیشُسْتَں پَپْرَچّھَ تَوَ کِنّامَ؟ سَ اُواچَ، مَمَ نامَ باہِنو یَتو بَہَوو بھُوتاسْتَماشِشْرِیُح۔ | 30 |
Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?” Men han sagde: „Legion”; thi mange onde Aander vare farne i ham.
| اَتھَ بھُوتا وِنَیینَ جَگَدُح، گَبھِیرَں گَرْتَّں گَنْتُں ماجْناپَیاسْمانْ۔ (Abyssos g12) | 31 |
Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
| تَدا پَرْوَّتوپَرِ وَراہَوْرَجَشْچَرَتِ تَسْمادْ بھُوتا وِنَیینَ پْروچُح، اَمُں وَراہَوْرَجَمْ آشْرَیِتُمْ اَسْمانْ اَنُجانِیہِ؛ تَتَح سونُجَجْنَو۔ | 32 |
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
| تَتَح پَرَں بھُوتاسْتَں مانُشَں وِہایَ وَراہَوْرَجَمْ آشِشْرِیُح وَراہَوْرَجاشْچَ تَتْکْشَناتْ کَٹَکینَ دھاوَنْتو ہْرَدے پْرانانْ وِجرِہُح۔ | 33 |
Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
| تَدْ درِشْٹْوا شُوکَرَرَکْشَکاح پَلایَمانا نَگَرَں گْرامَنْچَ گَتْوا تَتْسَرْوَّورِتّانْتَں کَتھَیاماسُح۔ | 34 |
Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
| تَتَح کِں ورِتَّمْ ایتَدَّرْشَنارْتھَں لوکا نِرْگَتْیَ یِیشوح سَمِیپَں یَیُح، تَں مانُشَں تْیَکْتَبھُوتَں پَرِہِتَوَسْتْرَں سْوَسْتھَمانُشَوَدْ یِیشوشْچَرَنَسَنِّدھَو سُوپَوِشَنْتَں وِلوکْیَ بِبھْیُح۔ | 35 |
Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
| یے لوکاسْتَسْیَ بھُوتَگْرَسْتَسْیَ سْواسْتھْیَکَرَنَں دَدرِشُسْتے تیبھْیَح سَرْوَّورِتّانْتَں کَتھَیاماسُح۔ | 36 |
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
| تَدَنَنْتَرَں تَسْیَ گِدیرِییَپْرَدیشَسْیَ چَتُرْدِکْسْتھا بَہَوو جَنا اَتِتْرَسْتا وِنَیینَ تَں جَگَدُح، بھَوانْ اَسْماکَں نِکَٹادْ وْرَجَتُ تَسْماتْ سَ ناوَمارُہْیَ تَتو وْیاگھُٹْیَ جَگامَ۔ | 37 |
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
| تَدانِیں تْیَکْتَبھُوتَمَنُجَسْتینَ سَہَ سْتھاتُں پْرارْتھَیانْچَکْری | 38 |
Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
| کِنْتُ تَدَرْتھَمْ اِیشْوَرَح کِیدرِنْمَہاکَرْمَّ کرِتَوانْ اِتِ نِویشَنَں گَتْوا وِجْناپَیَ، یِیشُح کَتھامیتاں کَتھَیِتْوا تَں وِسَسَرْجَ۔ تَتَح سَ وْرَجِتْوا یِیشُسْتَدَرْتھَں یَنْمَہاکَرْمَّ چَکارَ تَتْ پُرَسْیَ سَرْوَّتْرَ پْرَکاشَیِتُں پْراریبھے۔ | 39 |
„Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
| اَتھَ یِیشَو پَراورِتْیاگَتے لوکاسْتَں آدَرینَ جَگرِہُ رْیَسْماتّے سَرْوّے تَمَپیکْشانْچَکْرِرے۔ | 40 |
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
| تَدَنَنْتَرَں یایِیرْنامْنو بھَجَنَگیہَسْیَیکودھِپَ آگَتْیَ یِیشوشْچَرَنَیوح پَتِتْوا سْوَنِویشَناگَمَنارْتھَں تَسْمِنْ وِنَیَں چَکارَ، | 41 |
Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
| یَتَسْتَسْیَ دْوادَشَوَرْشَوَیَسْکا کَنْیَیکاسِیتْ سا مرِتَکَلْپابھَوَتْ۔ تَتَسْتَسْیَ گَمَنَکالے مارْگے لوکاناں مَہانْ سَماگَمو بَبھُووَ۔ | 42 |
thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
| دْوادَشَوَرْشانِ پْرَدَرَروگَگْرَسْتا نانا وَیدْیَیشْچِکِتْسِتا سَرْوَّسْوَں وْیَیِتْواپِ سْواسْتھْیَں نَ پْراپْتا یا یوشِتْ سا یِیشوح پَشْچاداگَتْیَ تَسْیَ وَسْتْرَگْرَنْتھِں پَسْپَرْشَ۔ | 43 |
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
| تَسْماتْ تَتْکْشَناتْ تَسْیا رَکْتَسْراوو رُدّھَح۔ | 44 |
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
| تَدانِیں یِیشُرَوَدَتْ کیناہَں سْپرِشْٹَح؟ تَتونیکَیرَنَنْگِیکرِتے پِتَرَسْتَسْیَ سَنْگِنَشْچاوَدَنْ، ہے گُرو لوکا نِکَٹَسْتھاح سَنْتَسْتَوَ دیہے گھَرْشَیَنْتِ، تَتھاپِ کیناہَں سْپرِشْٹَاِتِ بھَوانْ کُتَح پرِچّھَتِ؟ | 45 |
Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”
| یِیشُح کَتھَیاماسَ، کیناپْیَہَں سْپرِشْٹو، یَتو مَتَّح شَکْتِ رْنِرْگَتیتِ مَیا نِشْچِتَمَجْنایِ۔ | 46 |
Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”
| تَدا سا نارِی سْوَیَں نَ گُپْتیتِ وِدِتْوا کَمْپَمانا سَتِی تَسْیَ سَمُّکھے پَپاتَ؛ یینَ نِمِتّینَ تَں پَسْپَرْشَ سْپَرْشَماتْراچَّ یینَ پْرَکارینَ سْوَسْتھابھَوَتْ تَتْ سَرْوَّں تَسْیَ ساکْشاداچَکھْیَو۔ | 47 |
Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
| تَتَح سَ تاں جَگادَ ہے کَنْیے سُسْتھِرا بھَوَ، تَوَ وِشْواسَسْتْواں سْوَسْتھامْ اَکارْشِیتْ تْوَں کْشیمینَ یاہِ۔ | 48 |
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!”
| یِیشوریتَدْواکْیَوَدَنَکالے تَسْیادھِپَتے رْنِویشَناتْ کَشْچِلّوکَ آگَتْیَ تَں بَبھاشے، تَوَ کَنْیا مرِتا گُرُں ما کْلِشانَ۔ | 49 |
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”
| کِنْتُ یِیشُسْتَداکَرْنْیادھِپَتِں وْیاجَہارَ، ما بھَیشِیح کیوَلَں وِشْوَسِہِ تَسْماتْ سا جِیوِشْیَتِ۔ | 50 |
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.”
| اَتھَ تَسْیَ نِویشَنے پْراپْتے سَ پِتَرَں یوہَنَں یاکُوبَنْچَ کَنْیایا ماتَرَں پِتَرَنْچَ وِنا، اَنْیَں کَنْچَنَ پْرَویشْٹُں وارَیاماسَ۔ | 51 |
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
| اَپَرَنْچَ یے رُدَنْتِ وِلَپَنْتِ چَ تانْ سَرْوّانْ جَنانْ اُواچَ، یُویَں ما رودِشْٹَ کَنْیا نَ مرِتا نِدْراتِ۔ | 52 |
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”
| کِنْتُ سا نِشْچِتَں مرِتیتِ جْناتْوا تے تَمُپَجَہَسُح۔ | 53 |
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
| پَشْچاتْ سَ سَرْوّانْ بَہِح کرِتْوا کَنْیایاح کَرَو دھرِتْواجُہُوے، ہے کَنْیے تْوَمُتِّشْٹھَ، | 54 |
Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!”
| تَسْماتْ تَسْیاح پْرانیشُ پُنَراگَتیشُ سا تَتْکْشَنادْ اُتَّسْیَو۔ تَدانِیں تَسْیَے کِنْچِدْ بھَکْشْیَں داتُمْ آدِدیشَ۔ | 55 |
Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
| تَتَسْتَسْیاح پِتَرَو وِسْمَیَں گَتَو کِنْتُ سَ تاوادِدیشَ گھَٹَنایا ایتَسْیاح کَتھاں کَسْمَیچِدَپِ ما کَتھَیَتَں۔ | 56 |
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
