یاکُوبَح 3
| ہے مَمَ بھْراتَرَح، شِکْشَکَیرَسْمابھِ رْگُرُتَرَدَنْڈو لَپْسْیَتَ اِتِ جْناتْوا یُویَمْ اَنیکے شِکْشَکا ما بھَوَتَ۔ | 1 |
Mine Brødre! ikke mange af eder bør blive Lærere, såsom I vide, at vi skulle få en desto tungere Dom.
| یَتَح سَرْوّے وَیَں بَہُوِشَییشُ سْکھَلامَح، یَح کَشْچِدْ واکْیے نَ سْکھَلَتِ سَ سِدّھَپُرُشَح کرِتْسْنَں وَشِیکَرْتُّں سَمَرْتھَشْچاسْتِ۔ | 2 |
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til også at holde hele Legemet i Tomme.
| پَشْیَتَ وَیَمْ اَشْوانْ وَشِیکَرْتُّں تیشاں وَکْتْریشُ کھَلِینانْ نِدھایَ تیشاں کرِتْسْنَں شَرِیرَمْ اَنُوَرْتَّیامَح۔ | 3 |
Men når vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, for at de skulle adlyde os, så dreje vi også hele deres Legeme.
| پَشْیَتَ یے پوتا اَتِیوَ برِہَداکاراح پْرَچَنْڈَواتَیشْچَ چالِتاسْتےپِ کَرْنَدھارَسْیَ مَنوبھِمَتادْ اَتِکْشُدْرینَ کَرْنینَ وانْچھِتَں سْتھانَں پْرَتْیَنُوَرْتَّنْتے۔ | 4 |
Se, også Skibene, endskønt de ere så store og drives af stærke Vinde, drejes med et såre lidet Ror, hvorhen Styrmandens Hu står.
| تَدْوَدْ رَسَناپِ کْشُدْرَتَرانْگَں سَنْتِی دَرْپَواکْیانِ بھاشَتے۔ پَشْیَ کِیدرِنْمَہارَنْیَں دَہْیَتے لْپینَ وَہْنِنا۔ | 5 |
Således er også Tungen et lille Lem og fører store Ord. Se, hvor lille en Ild der stikker så stor en Skov i Brand!
| رَسَناپِ بھَویدْ وَہْنِرَدھَرْمَّرُوپَپِشْٹَپے۔ اَسْمَدَنْگیشُ رَسَنا تادرِشَں سَنْتِشْٹھَتِ سا کرِتْسْنَں دیہَں کَلَنْکَیَتِ سرِشْٹِرَتھَسْیَ چَکْرَں پْرَجْوَلَیَتِ نَرَکانَلینَ جْوَلَتِ چَ۔ (Geenna g1067) | 6 |
Og Tungen er en Ild. Som en Verden af Uretfærdighed sidder Tungen iblandt vore Lemmer; den besmitter hele Legemet og sætter Livets Hjul i Brand, selv sat i Brand af Helvede. (Geenna g1067)
| پَشُپَکْشْیُروگَجَلَچَراناں سَرْوّیشاں سْوَبھاوو دَمَیِتُں شَکْیَتے مانُشِکَسْوَبھاوینَ دَمَیانْچَکْرے چَ۔ | 7 |
Thi enhver Natur, både Dyrs og Fugles, både Krybdyrs og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige Natur;
| کِنْتُ مانَواناں کیناپِ جِہْوا دَمَیِتُں نَ شَکْیَتے سا نَ نِوارْیَّمْ اَنِشْٹَں ہَلاہَلَوِشینَ پُورْنا چَ۔ | 8 |
men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødbringende Gift.
| تَیا وَیَں پِتَرَمْ اِیشْوَرَں دھَنْیَں وَدامَح، تَیا چیشْوَرَسْیَ سادرِشْیے سرِشْٹانْ مانَوانْ شَپامَح۔ | 9 |
Med den velsigne vi Herren og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere blevne til efter Guds Lighed.
| ایکَسْمادْ وَدَنادْ دھَنْیَوادَشاپَو نِرْگَچّھَتَح۔ ہے مَمَ بھْراتَرَح، ایتادرِشَں نَ کَرْتَّوْیَں۔ | 10 |
Af den samme Mund udgår Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være så.
| پْرَسْرَوَنَح کِمْ ایکَسْماتْ چھِدْراتْ مِشْٹَں تِکْتَنْچَ تویَں نِرْگَمَیَتِ؟ | 11 |
Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld?
| ہے مَمَ بھْراتَرَح، اُڈُمْبَرَتَرُح کِں جِتَپھَلانِ دْراکْشالَتا وا کِمْ اُڈُمْبَرَپھَلانِ پھَلِتُں شَکْنوتِ؟ تَدْوَدْ ایکَح پْرَسْرَوَنو لَوَنَمِشْٹے تویے نِرْگَمَیِتُں نَ شَکْنوتِ۔ | 12 |
Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand.
| یُشْماکَں مَدھْیے جْنانِی سُبودھَشْچَ کَ آسْتے؟ تَسْیَ کَرْمّانِ جْنانَمُولَکَمرِدُتایُکْتانِیتِ سَداچاراتْ سَ پْرَمانَیَتُ۔ | 13 |
Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
| کِنْتُ یُشْمَدَنْتَحکَرَنَمَدھْیے یَدِ تِکْتیرْشْیا وِوادیچّھا چَ وِدْیَتے تَرْہِ سَتْیَمَتَسْیَ وِرُدّھَں نَ شْلاگھَدھْوَں نَچانرِتَں کَتھَیَتَ۔ | 14 |
Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!
| تادرِشَں جْنانَمْ اُورْدّھوادْ آگَتَں نَہِ کِنْتُ پارْتھِوَں شَرِیرِ بھَوتِکَنْچَ۔ | 15 |
Dette er ikke den Visdom, som kommer ovenfra, men en jordisk, sjælelig, djævelsk;
| یَتو ہیتورِیرْشْیا وِوادیچّھا چَ یَتْرَ ویدْییتے تَتْرَیوَ کَلَہَح سَرْوَّں دُشْکرِتَنْچَ وِدْیَتے۔ | 16 |
thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel.
| کِنْتُورْدّھوادْ آگَتَں یَتْ جْنانَں تَتْ پْرَتھَمَں شُچِ تَتَح پَرَں شانْتَں کْشانْتَمْ آشُسَنْدھییَں دَیادِسَتْپھَلَیح پَرِپُورْنَمْ اَسَنْدِگْدھَں نِشْکَپَٹَنْچَ بھَوَتِ۔ | 17 |
Men Visdommen herovenfra er først ren, dernæst fredsommelig, mild, føjelig, fuld at Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk, uden Skrømt.
| شانْتْیاچارِبھِح شانْتْیا دھَرْمَّپھَلَں روپْیَتے۔ | 18 |
Men Retfærdigheds Frugt såes i Fred for dem, som stifte Fred.
