یاکُوبَح 1
| اِیشْوَرَسْیَ پْرَبھو رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ چَ داسو یاکُوبْ وِکِیرْنِیبھُوتانْ دْوادَشَں وَںشانْ پْرَتِ نَمَسْکرِتْیَ پَتْرَں لِکھَتِ۔ | 1 |
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
| ہے مَمَ بھْراتَرَح، یُویَں یَدا بَہُوِدھَپَرِیکْشاشُ نِپَتَتَ تَدا تَتْ پُورْنانَنْدَسْیَ کارَنَں مَنْیَدھْوَں۔ | 2 |
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
| یَتو یُشْماکَں وِشْواسَسْیَ پَرِیکْشِتَتْوینَ دھَیرْیَّں سَمْپادْیَتَ اِتِ جانِیتھَ۔ | 3 |
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
| تَچَّ دھَیرْیَّں سِدّھَپھَلَں بھَوَتُ تینَ یُویَں سِدّھاح سَمْپُورْناشْچَ بھَوِشْیَتھَ کَسْیاپِ گُنَسْیابھاوَشْچَ یُشْماکَں نَ بھَوِشْیَتِ۔ | 4 |
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
| یُشْماکَں کَسْیاپِ جْنانابھاوو یَدِ بھَویتْ تَرْہِ یَ اِیشْوَرَح سَرَلَبھاوینَ تِرَسْکارَنْچَ وِنا سَرْوّیبھْیو دَداتِ تَتَح سَ یاچَتاں تَتَسْتَسْمَے دایِشْیَتے۔ | 5 |
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
| کِنْتُ سَ نِحسَنْدیہَح سَنْ وِشْواسینَ یاچَتاں یَتَح سَنْدِگْدھو مانَوو وایُنا چالِتَسْیوتْپْلَوَمانَسْیَ چَ سَمُدْرَتَرَنْگَسْیَ سَدرِشو بھَوَتِ۔ | 6 |
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
| تادرِشو مانَوَح پْرَبھوح کِنْچِتْ پْراپْسْیَتِیتِ نَ مَنْیَتاں۔ | 7 |
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
| دْوِمَنا لوکَح سَرْوَّگَتِشُ چَنْچَلو بھَوَتِ۔ | 8 |
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
| یو بھْراتا نَمْرَح سَ نِجونَّتْیا شْلاگھَتاں۔ | 9 |
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
| یَشْچَ دھَنَوانْ سَ نِجَنَمْرَتَیا شْلاگھَتاںیَتَح سَ ترِنَپُشْپَوَتْ کْشَیَں گَمِشْیَتِ۔ | 10 |
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
| یَتَح سَتاپینَ سُورْیّینودِتْیَ ترِنَں شوشْیَتے تَتْپُشْپَنْچَ بھْرَشْیَتِ تینَ تَسْیَ رُوپَسْیَ سَونْدَرْیَّں نَشْیَتِ تَدْوَدْ دھَنِلوکوپِ سْوِییَمُوڈھَتَیا مْلاسْیَتِ۔ | 11 |
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
| یو جَنَح پَرِیکْشاں سَہَتے سَ ایوَ دھَنْیَح، یَتَح پَرِیکْشِتَتْوَں پْراپْیَ سَ پْرَبھُنا سْوَپْریمَکارِبھْیَح پْرَتِجْناتَں جِیوَنَمُکُٹَں لَپْسْیَتے۔ | 12 |
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
| اِیشْوَرو ماں پَرِیکْشَتَ اِتِ پَرِیکْشاسَمَیے کوپِ نَ وَدَتُ یَتَح پاپاییشْوَرَسْیَ پَرِیکْشا نَ بھَوَتِ سَ چَ کَمَپِ نَ پَرِیکْشَتے۔ | 13 |
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
| کِنْتُ یَح کَشْچِتْ سْوِییَمَنووانْچھَیاکرِشْیَتے لوبھْیَتے چَ تَسْیَیوَ پَرِیکْشا بھَوَتِ۔ | 14 |
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
| تَسْماتْ سا مَنووانْچھا سَگَرْبھا بھُوتْوا دُشْکرِتِں پْرَسُوتے دُشْکرِتِشْچَ پَرِنامَں گَتْوا مرِتْیُں جَنَیَتِ۔ | 15 |
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
| ہے مَمَ پْرِیَبھْراتَرَح، یُویَں نَ بھْرامْیَتَ۔ | 16 |
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
| یَتْ کِنْچِدْ اُتَّمَں دانَں پُورْنو وَرَشْچَ تَتْ سَرْوَّمْ اُورْدّھوادْ اَرْتھَتو یَسْمِنْ دَشانْتَرَں پَرِوَرْتَّنَجاتَچّھایا وا ناسْتِ تَسْمادْ دِیپْتْیاکَراتْ پِتُرَوَروہَتِ۔ | 17 |
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
| تَسْیَ سرِشْٹَوَسْتُوناں مَدھْیے وَیَں یَتْ پْرَتھَمَپھَلَسْوَرُوپا بھَوامَسْتَدَرْتھَں سَ سْویچّھاتَح سَتْیَمَتَسْیَ واکْییناسْمانْ جَنَیاماسَ۔ | 18 |
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
| اَتَایوَ ہے مَمَ پْرِیَبھْراتَرَح، یُشْماکَمْ ایکَیکو جَنَح شْرَوَنے تْوَرِتَح کَتھَنے دھِیرَح کْرودھےپِ دھِیرو بھَوَتُ۔ | 19 |
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
| یَتو مانَوَسْیَ کْرودھَ اِیشْوَرِییَدھَرْمَّں نَ سادھَیَتِ۔ | 20 |
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
| اَتو ہیتو رْیُویَں سَرْوّامْ اَشُچِکْرِیاں دُشْٹَتاباہُلْیَنْچَ نِکْشِپْیَ یُشْمَنْمَنَساں پَرِتْرانے سَمَرْتھَں روپِتَں واکْیَں نَمْرَبھاوینَ گرِہْلِیتَ۔ | 21 |
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
| اَپَرَنْچَ یُویَں کیوَلَمْ آتْمَوَنْچَیِتارو واکْیَسْیَ شْروتارو نَ بھَوَتَ کِنْتُ واکْیَسْیَ کَرْمَّکارِنو بھَوَتَ۔ | 22 |
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
| یَتو یَح کَشْچِدْ واکْیَسْیَ کَرْمَّکارِی نَ بھُوتْوا کیوَلَں تَسْیَ شْروتا بھَوَتِ سَ دَرْپَنے سْوِییَشارِیرِکَوَدَنَں نِرِیکْشَمانَسْیَ مَنُجَسْیَ سَدرِشَح۔ | 23 |
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
| آتْماکارے درِشْٹے سَ پْرَسْتھایَ کِیدرِشَ آسِیتْ تَتْ تَتْکْشَنادْ وِسْمَرَتِ۔ | 24 |
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
| کِنْتُ یَح کَشْچِتْ نَتْوا مُکْتیح سِدّھاں وْیَوَسْتھامْ آلوکْیَ تِشْٹھَتِ سَ وِسْمرِتِیُکْتَح شْروتا نَ بھُوتْوا کَرْمَّکَرْتَّیوَ سَنْ سْوَکارْیّے دھَنْیو بھَوِشْیَتِ۔ | 25 |
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
| اَنایَتَّرَسَنَح سَنْ یَح کَشْچِتْ سْوَمَنو وَنْچَیِتْوا سْوَں بھَکْتَں مَنْیَتے تَسْیَ بھَکْتِ رْمُدھا بھَوَتِ۔ | 26 |
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
| کْلیشَکالے پِترِہِیناناں وِدھَوانانْچَ یَدْ اَویکْشَنَں سَںساراچَّ نِشْکَلَنْکینَ یَدْ آتْمَرَکْشَنَں تَدیوَ پِتُرِیشْوَرَسْیَ ساکْشاتْ شُچِ رْنِرْمَّلا چَ بھَکْتِح۔ | 27 |
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
