< گالاتِنَح 1 >
مَنُشْییبھْیو نَہِ مَنُشْیَیرَپِ نَہِ کِنْتُ یِیشُکھْرِیشْٹینَ مرِتَگَنَمَدھْیاتْ تَسْیوتّھاپَیِتْرا پِتْریشْوَرینَ چَ پْریرِتو یوہَں پَولَح سوہَں | 1 |
Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
مَتْسَہَوَرْتِّنو بھْراتَرَشْچَ وَیَں گالاتِییَدیشَسْتھاح سَمِتِیح پْرَتِ پَتْرَں لِکھامَح۔ | 2 |
og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
پِتْریشْوَریناسْماںکَ پْرَبھُنا یِیشُنا کھْرِیشْٹینَ چَ یُشْمَبھْیَمْ اَنُگْرَہَح شانْتِشْچَ دِییَتاں۔ | 3 |
Naade være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
اَسْماکَں تاتیشْوَریسْییچّھانُسارینَ وَرْتَّماناتْ کُتْسِتَسَںسارادْ اَسْمانْ نِسْتارَیِتُں یو (aiōn ) | 4 |
som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn )
یِیشُرَسْماکَں پاپَہیتوراتْموتْسَرْگَں کرِتَوانْ سَ سَرْوَّدا دھَنْیو بھُویاتْ۔ تَتھاسْتُ۔ (aiōn ) | 5 |
ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn )
کھْرِیشْٹَسْیانُگْرَہینَ یو یُشْمانْ آہُوتَوانْ تَسْمانِّورِتْیَ یُویَمْ اَتِتُورْنَمْ اَنْیَں سُسَںوادَمْ اَنْوَوَرْتَّتَ تَتْراہَں وِسْمَیَں مَنْیے۔ | 6 |
Jeg undrer mig over, at I saa i snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Naade, hen til et anderledes Evangelium;
سونْیَسُسَںوادَح سُسَںوادو نَہِ کِنْتُ کیچِتْ مانَوا یُشْمانْ چَنْچَلِیکُرْوَّنْتِ کھْرِیشْٹِییَسُسَںوادَسْیَ وِپَرْیَّیَں کَرْتُّں چیشْٹَنْتے چَ۔ | 7 |
hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder og ville vende op og ned paa Kristi Evangelium.
یُشْماکَں سَنِّدھَو یَح سُسَںوادوسْمابھِ رْگھوشِتَسْتَسْمادْ اَنْیَح سُسَںوادوسْماکَں سْوَرْگِییَدُوتاناں وا مَدھْیے کینَچِدْ یَدِ گھوشْیَتے تَرْہِ سَ شَپْتو بھَوَتُ۔ | 8 |
Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes, end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
پُورْوَّں یَدْوَدْ اَکَتھَیامَ، اِدانِیمَہَں پُنَسْتَدْوَتْ کَتھَیامِ یُویَں یَں سُسَںوادَں گرِہِیتَوَنْتَسْتَسْمادْ اَنْیو یینَ کینَچِدْ یُشْمَتْسَنِّدھَو گھوشْیَتے سَ شَپْتو بھَوَتُ۔ | 9 |
Som vi før have sagt, saa siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
سامْپْرَتَں کَمَہَمْ اَنُنَیامِ؟ اِیشْوَرَں کِںوا مانَوانْ؟ اَہَں کِں مانُشیبھْیو روچِتُں یَتے؟ یَدْیَہَمْ اِدانِیمَپِ مانُشیبھْیو رُرُچِشییَ تَرْہِ کھْرِیشْٹَسْیَ پَرِچارَکو نَ بھَوامِ۔ | 10 |
Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
ہے بھْراتَرَح، مَیا یَح سُسَںوادو گھوشِتَح سَ مانُشانَّ لَبْدھَسْتَدَہَں یُشْمانْ جْناپَیامِ۔ | 11 |
Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
اَہَں کَسْماچِّتْ مَنُشْیاتْ تَں نَ گرِہِیتَوانْ نَ وا شِکْشِتَوانْ کیوَلَں یِیشوح کھْرِیشْٹَسْیَ پْرَکاشَنادیوَ۔ | 12 |
thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Aabenbarelse af Jesus Kristus.
پُرا یِہُودِمَتاچارِی یَداہَمْ آسَں تَدا یادرِشَمْ آچَرَنَمْ اَکَرَوَمْ اِیشْوَرَسْیَ سَمِتِں پْرَتْیَتِیووپَدْرَوَں کُرْوَّنْ یادرِکْ تاں وْیَناشَیَں تَدَوَشْیَں شْرُتَں یُشْمابھِح۔ | 13 |
I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
اَپَرَنْچَ پُورْوَّپُرُشَپَرَمْپَراگَتیشُ واکْییشْوَنْیاپیکْشاتِیواسَکْتَح سَنْ اَہَں یِہُودِدھَرْمَّتے مَمَ سَمَوَیَسْکانْ بَہُونْ سْوَجاتِییانْ اَتْیَشَیِ۔ | 14 |
Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
کِنْچَ یَ اِیشْوَرو ماترِگَرْبھَسْتھَں ماں پرِتھَکْ کرِتْوا سْوِییانُگْرَہیناہُوتَوانْ | 15 |
Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Naade,
سَ یَدا مَیِ سْوَپُتْرَں پْرَکاشِتُں بھِنَّدیشِییاناں سَمِیپے بھَیا تَں گھوشَیِتُنْچابھْیَلَشَتْ تَداہَں کْرَوْیَشونِتابھْیاں سَہَ نَ مَنْتْرَیِتْوا | 16 |
at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: Da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Raads,
پُورْوَّنِیُکْتاناں پْریرِتاناں سَمِیپَں یِرُوشالَمَں نَ گَتْوارَوَدیشَں گَتَوانْ پَشْچاتْ تَتْسْتھانادْ دَمّیشَکَنَگَرَں پَراورِتْیاگَتَوانْ۔ | 17 |
drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
تَتَح پَرَں وَرْشَتْرَیے وْیَتِیتےہَں پِتَرَں سَمْبھاشِتُں یِرُوشالَمَں گَتْوا پَنْچَدَشَدِنانِ تینَ سارْدّھَمْ اَتِشْٹھَں۔ | 18 |
Senere, tre Aar efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
کِنْتُ تَں پْرَبھو رْبھْراتَرَں یاکُوبَنْچَ وِنا پْریرِتاناں نانْیَں کَمَپْیَپَشْیَں۔ | 19 |
Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
یانْییتانِ واکْیانِ مَیا لِکھْیَنْتے تانْیَنرِتانِ نَ سَنْتِ تَدْ اِیشْوَرو جاناتِ۔ | 20 |
Men hvad jeg skriver til eder — se, for Guds Aasyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
تَتَح پَرَمْ اَہَں سُرِیاں کِلِکِیانْچَ دیشَو گَتَوانْ۔ | 21 |
Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
تَدانِیں یِہُودادیشَسْتھاناں کھْرِیشْٹَسْیَ سَمِتِیناں لوکاح ساکْشاتْ مَمَ پَرِچَیَمَپْراپْیَ کیوَلَں جَنَشْرُتِمِماں لَبْدھَوَنْتَح، | 22 |
Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
یو جَنَح پُورْوَّمْ اَسْمانْ پْرَتْیُپَدْرَوَمَکَروتْ سَ تَدا یَں دھَرْمَّمَناشَیَتْ تَمیویدانِیں پْرَچارَیَتِیتِ۔ | 23 |
de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
تَسْماتْ تے مامَدھِیشْوَرَں دھَنْیَمَوَدَنْ۔ | 24 |
og de priste Gud for mig.