< ۳ یوہَنَح 1 >
پْراچِینو ہَں سَتْیَمَتادْ یَسْمِنْ پْرِییے تَں پْرِیَتَمَں گایَں پْرَتِ پَتْرَں لِکھامِ۔ | 1 |
Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
ہے پْرِیَ، تَواتْما یادرِکْ شُبھانْوِتَسْتادرِکْ سَرْوَّوِشَیے تَوَ شُبھَں سْواسْتھْیَنْچَ بھُویاتْ۔ | 2 |
Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
بھْراترِبھِراگَتْیَ تَوَ سَتْیَمَتَسْیارْتھَتَسْتْوَں کِیدرِکْ سَتْیَمَتَماچَرَسْییتَسْیَ ساکْشْیے دَتّے مَمَ مَہانَنْدو جاتَح۔ | 3 |
Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
مَمَ سَنْتاناح سَتْیَمَتَماچَرَنْتِیتِوارْتّاتو مَمَ یَ آنَنْدو جایَتے تَتو مَہَتَّرو ناسْتِ۔ | 4 |
Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
ہے پْرِیَ، بھْراترِنْ پْرَتِ وِشیشَتَسْتانْ وِدیشِنو بھرِترِنْ پْرَتِ تْوَیا یَدْیَتْ کرِتَں تَتْ سَرْوَّں وِشْواسِنو یوگْیَں۔ | 5 |
Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
تے چَ سَمِتیح ساکْشاتْ تَوَ پْرَمْنَح پْرَمانَں دَتَّوَنْتَح، اَپَرَمْ اِیشْوَرَیوگْیَرُوپینَ تانْ پْرَسْتھاپَیَتا تْوَیا سَتْکَرْمَّ کارِشْیَتے۔ | 6 |
hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
یَتَسْتے تَسْیَ نامْنا یاتْراں وِدھایَ بھِنَّجاتِیییبھْیَح کِمَپِ نَ گرِہِیتَوَنْتَح۔ | 7 |
Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.
تَسْمادْ وَیَں یَتْ سَتْیَمَتَسْیَ سَہایا بھَویمَ تَدَرْتھَمیتادرِشا لوکا اَسْمابھِرَنُگْرَہِیتَوْیاح۔ | 8 |
Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
سَمِتِں پْرَتْیَہَں پَتْرَں لِکھِتَوانْ کِنْتُ تیشاں مَدھْیے یو دِیَتْرِپھِح پْرَدھانایَتے سو سْمانْ نَ گرِہْلاتِ۔ | 9 |
Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
اَتو ہَں یَدوپَسْتھاسْیامِ تَدا تینَ یَدْیَتْ کْرِیَتے تَتْ سَرْوَّں تَں سْمارَیِشْیامِ، یَتَح سَ دُرْوّاکْیَیرَسْمانْ اَپَوَدَتِ، تیناپِ ترِپْتِں نَ گَتْوا سْوَیَمَپِ بھْراترِنْ نانُگرِہْلاتِ یے چانُگْرَہِیتُمِچّھَنْتِ تانْ سَمِتِتو پِ بَہِشْکَروتِ۔ | 10 |
Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
ہے پْرِیَ، تْوَیا دُشْکَرْمَّ نانُکْرِیَتاں کِنْتُ سَتْکَرْمَّیوَ۔ یَح سَتْکَرْمّاچارِی سَ اِیشْوَراتْ جاتَح، یو دُشْکَرْمّاچارِی سَ اِیشْوَرَں نَ درِشْٹَوانْ۔ | 11 |
Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
دِیمِیتْرِیَسْیَ پَکْشے سَرْوَّیح ساکْشْیَمْ اَدایِ وِشیشَتَح سَتْیَمَتیناپِ، وَیَمَپِ تَتْپَکْشے ساکْشْیَں دَدْمَح، اَسْماکَنْچَ ساکْشْیَں سَتْیَمیویتِ یُویَں جانِیتھَ۔ | 12 |
Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
تْواں پْرَتِ مَیا بَہُونِ لیکھِتَوْیانِ کِنْتُ مَسِیلیکھَنِیبھْیاں لیکھِتُں نیچّھامِ۔ | 13 |
Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
اَچِرینَ تْواں دْرَکْشْیامِیتِ مَمَ پْرَتْیاشاسْتے تَداواں سَمُّکھِیبھُویَ پَرَسْپَرَں سَمْبھاشِشْیاوَہے۔ تَوَ شانْتِ رْبھُویاتْ۔ اَسْماکَں مِتْرانِ تْواں نَمَسْکارَں جْناپَیَنْتِ تْوَمَپْییکَیکَسْیَ نامَ پْروچْیَ مِتْریبھْیو نَمَسْکُرُ۔ اِتِ۔ | 14 |
Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!