yohanaH 7
1 tataH paraM yihUdIyalokAstaM hantuM samaihanta tasmAd yIshu ryihUdApradeshe paryyaTituM nechChan gAlIl pradeshe paryyaTituM prArabhata|
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 kintu tasmin samaye yihUdIyAnAM dUShyavAsanAmotsava upasthite
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 tasya bhrAtarastam avadan yAni karmmANi tvayA kriyante tAni yathA tava shiShyAH pashyanti tadarthaM tvamitaH sthAnAd yihUdIyadeshaM vraja|
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 yaH kashchit svayaM prachikAshiShati sa kadApi guptaM karmma na karoti yadIdR^ishaM karmma karoShi tarhi jagati nijaM parichAyaya|
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 yatastasya bhrAtaropi taM na vishvasanti|
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 tadA yIshustAn avochat mama samaya idAnIM nopatiShThati kintu yuShmAkaM samayaH satatam upatiShThati|
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 jagato lokA yuShmAn R^itIyituM na shakruvanti kintu mAmeva R^itIyante yatasteShAM karmANi duShTAni tatra sAkShyamidam ahaM dadAmi|
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 ataeva yUyam utsave. asmin yAta nAham idAnIm asminnutsave yAmi yato mama samaya idAnIM na sampUrNaH|
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 iti vAkyam ukttvA sa gAlIli sthitavAn
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 kintu tasya bhrAtR^iShu tatra prasthiteShu satsu so. aprakaTa utsavam agachChat|
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 anantaram utsavam upasthitA yihUdIyAstaM mR^igayitvApR^ichChan sa kutra?
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 tato lokAnAM madhye tasmin nAnAvidhA vivAdA bhavitum ArabdhavantaH| kechid avochan sa uttamaH puruShaH kechid avochan na tathA varaM lokAnAM bhramaM janayati|
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 kintu yihUdIyAnAM bhayAt kopi tasya pakShe spaShTaM nAkathayat|
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 tataH param utsavasya madhyasamaye yIshu rmandiraM gatvA samupadishati sma|
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 tato yihUdIyA lokA AshcharyyaM j nAtvAkathayan eShA mAnuSho nAdhItyA katham etAdR^isho vidvAnabhUt?
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 tadA yIshuH pratyavochad upadeshoyaM na mama kintu yo mAM preShitavAn tasya|
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 yo jano nideshaM tasya grahIShyati mamopadesho matto bhavati kim IshvarAd bhavati sa ganastajj nAtuM shakShyati|
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 yo janaH svataH kathayati sa svIyaM gauravam Ihate kintu yaH prerayitu rgauravam Ihate sa satyavAdI tasmin kopyadharmmo nAsti|
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 mUsA yuShmabhyaM vyavasthAgranthaM kiM nAdadAt? kintu yuShmAkaM kopi tAM vyavasthAM na samAcharati| mAM hantuM kuto yatadhve?
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 tadA lokA avadan tvaM bhUtagrastastvAM hantuM ko yatate?
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 tato yIshuravochad ekaM karmma mayAkAri tasmAd yUyaM sarvva mahAshcharyyaM manyadhve|
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 mUsA yuShmabhyaM tvakChedavidhiM pradadau sa mUsAto na jAtaH kintu pitR^ipuruShebhyo jAtaH tena vishrAmavAre. api mAnuShANAM tvakChedaM kurutha|
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 ataeva vishrAmavAre manuShyANAM tvakChede kR^ite yadi mUsAvyavasthAma NganaM na bhavati tarhi mayA vishrAmavAre mAnuShaH sampUrNarUpeNa svastho. akAri tatkAraNAd yUyaM kiM mahyaM kupyatha?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 sapakShapAtaM vichAramakR^itvA nyAyyaM vichAraM kuruta|
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 tadA yirUshAlam nivAsinaH katipayajanA akathayan ime yaM hantuM cheShTante sa evAyaM kiM na?
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 kintu pashyata nirbhayaH san kathAM kathayati tathApi kimapi a vadantyete ayamevAbhiShiktto bhavatIti nishchitaM kimadhipatayo jAnanti?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 manujoyaM kasmAdAgamad iti vayaM jAnomaH kintvabhiShiktta Agate sa kasmAdAgatavAn iti kopi j nAtuM na shakShyati|
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 tadA yIshu rmadhyemandiram upadishan uchchaiHkAram ukttavAn yUyaM kiM mAM jAnItha? kasmAchchAgatosmi tadapi kiM jAnItha? nAhaM svata Agatosmi kintu yaH satyavAdI saeva mAM preShitavAn yUyaM taM na jAnItha|
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 tamahaM jAne tenAhaM prerita agatosmi|
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 tasmAd yihUdIyAstaM dharttum udyatAstathApi kopi tasya gAtre hastaM nArpayad yato hetostadA tasya samayo nopatiShThati|
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 kintu bahavo lokAstasmin vishvasya kathitavAnto. abhiShikttapuruSha Agatya mAnuShasyAsya kriyAbhyaH kim adhikA AshcharyyAH kriyAH kariShyati?
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 tataH paraM lokAstasmin itthaM vivadante phirUshinaH pradhAnayAjakA ncheti shrutavantastaM dhR^itvA netuM padAtigaNaM preShayAmAsuH|
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 tato yIshuravadad aham alpadinAni yuShmAbhiH sArddhaM sthitvA matprerayituH samIpaM yAsyAmi|
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 mAM mR^igayiShyadhve kintUddeshaM na lapsyadhve ratra sthAsyAmi tatra yUyaM gantuM na shakShyatha|
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 tadA yihUdIyAH parasparaM vakttumArebhire asyoddeshaM na prApsyAma etAdR^ishaM kiM sthAnaM yAsyati? bhinnadeshe vikIrNAnAM yihUdIyAnAM sannidhim eSha gatvA tAn upadekShyati kiM?
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 no chet mAM gaveShayiShyatha kintUddeshaM na prApsyatha eSha kodR^ishaM vAkyamidaM vadati?
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 anantaram utsavasya charame. ahani arthAt pradhAnadine yIshuruttiShThan uchchaiHkAram Ahvayan uditavAn yadi kashchit tR^iShArtto bhavati tarhi mamAntikam Agatya pivatu|
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 yaH kashchinmayi vishvasiti dharmmagranthasya vachanAnusAreNa tasyAbhyantarato. amR^itatoyasya srotAMsi nirgamiShyanti|
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 ye tasmin vishvasanti ta AtmAnaM prApsyantItyarthe sa idaM vAkyaM vyAhR^itavAn etatkAlaM yAvad yIshu rvibhavaM na prAptastasmAt pavitra AtmA nAdIyata|
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 etAM vANIM shrutvA bahavo lokA avadan ayameva nishchitaM sa bhaviShyadvAdI|
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 kechid akathayan eShaeva sobhiShikttaH kintu kechid avadan sobhiShikttaH kiM gAlIl pradeshe janiShyate?
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 sobhiShiktto dAyUdo vaMshe dAyUdo janmasthAne baitlehami pattane janiShyate dharmmagranthe kimitthaM likhitaM nAsti?
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 itthaM tasmin lokAnAM bhinnavAkyatA jAtA|
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 katipayalokAstaM dharttum aichChan tathApi tadvapuShi kopi hastaM nArpayat|
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 anantaraM pAdAtigaNe pradhAnayAjakAnAM phirUshinA ncha samIpamAgatavati te tAn apR^ichChan kuto hetostaM nAnayata?
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 tadA padAtayaH pratyavadan sa mAnava iva kopi kadApi nopAdishat|
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 tataH phirUshinaH prAvochan yUyamapi kimabhrAmiShTa?
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 adhipatInAM phirUshinA ncha kopi kiM tasmin vyashvasIt?
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 ye shAstraM na jAnanti ta ime. adhamalokAeva shApagrastAH|
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 tadA nikadImanAmA teShAmeko yaH kShaNadAyAM yIshoH sannidhim agAt sa ukttavAn
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 tasya vAkye na shrute karmmaNi cha na vidite. asmAkaM vyavasthA kiM ka nchana manujaM doShIkaroti?
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 tataste vyAharan tvamapi kiM gAlIlIyalokaH? vivichya pashya galIli kopi bhaviShyadvAdI notpadyate|
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 tataH paraM sarvve svaM svaM gR^ihaM gatAH kintu yIshu rjaitunanAmAnaM shilochchayaM gatavAn|
Og de gik hver til sit Hus.
