philipinaH 1

1 paulatImathinAmAnau yIzukhrISTasya dAsau philipinagarasthAn khrISTayIzoH sarvvAn pavitralokAn samiteradhyakSAn paricArakAMzca prati patraM likhataH|

Paulus og Timotheus, Kristi Jesu Tjener, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi, med Tilsynsmænd og Menighedstjenere.

2 asmAkaM tAta IzvaraH prabhu ryIzukhrISTazca yuSmabhyaM prasAdasya zAntezca bhogaM deyAstAM|

Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3 ahaM nirantaraM nijasarvvaprArthanAsu yuSmAkaM sarvveSAM kRte sAnandaM prArthanAM kurvvan

Jeg takker min Gud, så ofte jeg kommer eder i Hu,

4 yati vArAn yuSmAkaM smarAmi tati vArAn A prathamAd adya yAvad

idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for eder alle med Glæde,

5 yuSmAkaM susaMvAdabhAgitvakAraNAd IzvaraM dhanyaM vadAmi|

for eders Deltagelse i Evangeliet fra den første Dag indtil nu;

6 yuSmanmadhye yenottamaM karmma karttum Arambhi tenaiva yIzukhrISTasya dinaM yAvat tat sAdhayiSyata ityasmin dRDhavizvAso mamAste|

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

7 yuSmAn sarvvAn adhi mama tAdRzo bhAvo yathArtho yato'haM kArAvasthAyAM pratyuttarakaraNe susaMvAdasya prAmANyakaraNe ca yuSmAn sarvvAn mayA sArddham ekAnugrahasya bhAgino matvA svahRdaye dhArayAmi|

således som det jo er ret for mig at mene dette om eder alle, efterdi jeg har eder i Hjertet både under mine Lænker og under Evangeliets Forsvar og Stadfæstelse, fælles som I jo alle ere med mig om Nåden.

8 aparam ahaM khrISTayIzoH snehavat snehena yuSmAn kIdRzaM kAGkSAmi tadadhIzvaro mama sAkSI vidyate|

Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle med Kristi Jesu inderlige Kærlighed.

9 mayA yat prArthyate tad idaM yuSmAkaM prema nityaM vRddhiM gatvA

Og derom beder jeg, at eders Kærlighed fremdeles må blive mere og mere rig på Erkendelse og al Skønsomhed,

10 jJAnasya viziSTAnAM parIkSikAyAzca sarvvavidhabuddhe rbAhulyaM phalatu,

så I kunne værdsætte de forskellige Ting, for at I må være rene og uden Anstød til Kristi Dag,

11 khrISTasya dinaM yAvad yuSmAkaM sAralyaM nirvighnatvaJca bhavatu, Izvarasya gauravAya prazaMsAyai ca yIzunA khrISTena puNyaphalAnAM pUrNatA yuSmabhyaM dIyatAm iti|

fyldte med Retfærdigheds Frugt, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Pris.

12 he bhrAtaraH, mAM prati yad yad ghaTitaM tena susaMvAdapracArasya bAdhA nahi kintu vRddhireva jAtA tad yuSmAn jJApayituM kAmaye'haM|

Men jeg vil, I skulle vide, Brødre! at mine Forhold snarere have tjent til Evangeliets Fremme,

13 aparam ahaM khrISTasya kRte baddho'smIti rAjapuryyAm anyasthAneSu ca sarvveSAM nikaTe suspaSTam abhavat,

så at det er blevet åbenbart for hele Livvagten og for alle de øvrige, at mine Lænker bæres for Kristi Skyld,

14 prabhusambandhIyA aneke bhrAtarazca mama bandhanAd AzvAsaM prApya varddhamAnenotsAhena niHkSobhaM kathAM pracArayanti|

og de fleste af Brødrene fik i Tillid til Herren ved mine Lænker end mere Dristighed til at tale Guds Ord uden Frygt.

15 kecid dveSAd virodhAccApare kecicca sadbhAvAt khrISTaM ghoSayanti;

Nogle prædike vel også Kristus for Avinds og Kivs Skyld, men nogle også i en god Mening.

16 ye virodhAt khrISTaM ghoSayanti te pavitrabhAvAt tanna kurvvanto mama bandhanAni bahutaraklozadAyIni karttum icchanti|

Disse gøre det af Kærlighed, vidende, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;

17 ye ca premnA ghoSayanti te susaMvAdasya prAmANyakaraNe'haM niyukto'smIti jJAtvA tat kurvvanti|

men hine forkynde Kristus af Egennytte, ikke ærligt, men i den Tanke at føje Trængsel til mine Lænker.

18 kiM bahunA? kApaTyAt saralabhAvAd vA bhavet, yena kenacit prakAreNa khrISTasya ghoSaNA bhavatItyasmin aham AnandAmyAnandiSyAmi ca|

Hvad så? Kristus forkyndes dog på enhver Måde, være sig på Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder jeg mig, og jeg vil også fremdeles glæde mig.

19 yuSmAkaM prArthanayA yIzukhrISTasyAtmanazcopakAreNa tat mannistArajanakaM bhaviSyatIti jAnAmi|

Thi jeg ved, at dette skal blive mig til Frelse ved eders Bøn og Jesu Kristi Ånds Hjælp,

20 tatra ca mamAkAGkSA pratyAzA ca siddhiM gamiSyati phalato'haM kenApi prakAreNa na lajjiSye kintu gate sarvvasmin kAle yadvat tadvad idAnImapi sampUrNotsAhadvArA mama zarIreNa khrISTasya mahimA jIvane maraNe vA prakAziSyate|

efter min Længsel og mit Håb, at jeg i intet skal blive til Skamme, men at Kristus skal med al Frimodighed, som altid, så også nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.

21 yato mama jIvanaM khrISTAya maraNaJca lAbhAya|

Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.

22 kintu yadi zarIre mayA jIvitavyaM tarhi tat karmmaphalaM phaliSyati tasmAt kiM varitavyaM tanmayA na jJAyate|

Men dersom dette at leve i Kødet skaffer mig Frugt af min Gerning, så ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge;

23 dvAbhyAm ahaM sampIDye, dehavAsatyajanAya khrISTena sahavAsAya ca mamAbhilASo bhavati yatastat sarvvottamaM|

men jeg står tvivlrådig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var såre meget bedre;

24 kintu dehe mamAvasthityA yuSmAkam adhikaprayojanaM|

men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.

25 aham avasthAsye yuSmAbhiH sarvvaiH sArddham avasthitiM kariSye ca tayA ca vizvAse yuSmAkaM vRddhyAnandau janiSyete tadahaM nizcitaM jAnAmi|

Og i Forvisning herom ved jeg, at jeg skal blive i Live og forblive hos eder alle til eders Fremgang og Glæde i Troen,

26 tena ca matto'rthato yuSmatsamIpe mama punarupasthitatvAt yUyaM khrISTena yIzunA bahutaram AhlAdaM lapsyadhve|

for at eders Ros ved mig kan blive rig i Kristus Jesus, ved at jeg atter kommer til Stede iblandt eder.

27 yUyaM sAvadhAnA bhUtvA khrISTasya susaMvAdasyopayuktam AcAraM kurudhvaM yato'haM yuSmAn upAgatya sAkSAt kurvvan kiM vA dUre tiSThan yuSmAkaM yAM vArttAM zrotum icchAmi seyaM yUyam ekAtmAnastiSThatha, ekamanasA susaMvAdasambandhIyavizvAsasya pakSe yatadhve, vipakSaizca kenApi prakAreNa na vyAkulIkriyadhva iti|

Kun skulle I leve Kristi Evangelium værdigt, for at, hvad enten jeg kommer og ser eder eller er fraværende, jeg dog kan høre om eder, at I stå faste i een Ånd, så at I med een Sjæl stride tilsammen for Troen på Evangeliet

28 tat teSAM vinAzasya lakSaNaM yuSmAkaJcezvaradattaM paritrANasya lakSaNaM bhaviSyati|

og ikke lade eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne; thi dette er for dem et Tegn på Undergang, men for eder på Frelse, og det fra Gud.

29 yato yena yuSmAbhiH khrISTe kevalavizvAsaH kriyate tannahi kintu tasya kRte klezo'pi sahyate tAdRzo varaH khrISTasyAnurodhAd yuSmAbhiH prApi,

Thi eder er det forundt for Kristi Skyld - ikke alene at tro på ham, men også at lide for hans Skyld,

30 tasmAt mama yAdRzaM yuddhaM yuSmAbhiradarzi sAmprataM zrUyate ca tAdRzaM yuddhaM yuSmAkam api bhavati|

idet I have den samme Kamp, som I have set på mig og nu høre om mig.