gAlAtinaH 1
1 manuSyebhyo nahi manuSyairapi nahi kintu yIzukhrISTena mRtagaNamadhyAt tasyotthApayitrA pitrezvareNa ca prerito yo'haM paulaH so'haM
Paulus, Apostel, ikke af Mennesker, ikke heller ved noget Menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde,
2 matsahavarttino bhrAtarazca vayaM gAlAtIyadezasthAH samitIH prati patraM likhAmaH|
og alle Brødrene, som ere med mig, til Menighederne i Galatien:
3 pitrezvareNAsmAMka prabhunA yIzunA khrISTena ca yuSmabhyam anugrahaH zAntizca dIyatAM|
Nåde være med eder og Fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
som gav sig selv for vore Synder, for at han kunde udfri os af den nærværende onde Verden, efter vor Guds og Faders Villie, (aiōn g165)
ham være Æren i Evigheders Evighed! Amen. (aiōn g165)
6 khrISTasyAnugraheNa yo yuSmAn AhUtavAn tasmAnnivRtya yUyam atitUrNam anyaM susaMvAdam anvavarttata tatrAhaM vismayaM manye|
Jeg undrer mig over, at I så snart lade eder føre bort fra ham, som kaldte eder til Kristi Nåde, hen til et anderledes Evangelium;
7 so'nyasusaMvAdaH susaMvAdo nahi kintu kecit mAnavA yuSmAn caJcalIkurvvanti khrISTIyasusaMvAdasya viparyyayaM karttuM ceSTante ca|
hvilket dog ikke er et andet, men det er kun nogle, som forvirre eder. og ville vende op og ned på Kristi Evangelium.
8 yuSmAkaM sannidhau yaH susaMvAdo'smAbhi rghoSitastasmAd anyaH susaMvAdo'smAkaM svargIyadUtAnAM vA madhye kenacid yadi ghoSyate tarhi sa zapto bhavatu|
Men selv om vi eller en Engel fra Himmelen forkynder eder Evangeliet anderledes; end vi have forkyndt eder det, han være en Forbandelse!
9 pUrvvaM yadvad akathayAma, idAnImahaM punastadvat kathayAmi yUyaM yaM susaMvAdaM gRhItavantastasmAd anyo yena kenacid yuSmatsannidhau ghoSyate sa zapto bhavatu|
Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse!
10 sAmprataM kamaham anunayAmi? IzvaraM kiMvA mAnavAn? ahaM kiM mAnuSebhyo rocituM yate? yadyaham idAnImapi mAnuSebhyo ruruciSeya tarhi khrISTasya paricArako na bhavAmi|
Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
11 he bhrAtaraH, mayA yaH susaMvAdo ghoSitaH sa mAnuSAnna labdhastadahaM yuSmAn jJApayAmi|
Men jeg kundgør eder, Brødre! at det Evangelium, som er forkyndt af mig, er ikke Menneskeværk;
12 ahaM kasmAccit manuSyAt taM na gRhItavAn na vA zikSitavAn kevalaM yIzoH khrISTasya prakAzanAdeva|
thi heller ikke jeg har modtaget det eller er bleven undervist derom af noget Menneske, men ved Åbenbarelse at Jesus Kristus.
13 purA yihUdimatAcArI yadAham AsaM tadA yAdRzam AcaraNam akaravam Izvarasya samitiM pratyatIvopadravaM kurvvan yAdRk tAM vyanAzayaM tadavazyaM zrutaM yuSmAbhiH|
I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Måde forfulgte Guds Menighed og søgte at udrydde den.
14 aparaJca pUrvvapuruSaparamparAgateSu vAkyeSvanyApekSAtIvAsaktaH san ahaM yihUdidharmmate mama samavayaskAn bahUn svajAtIyAn atyazayi|
Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer.
15 kiJca ya Izvaro mAtRgarbhasthaM mAM pRthak kRtvA svIyAnugraheNAhUtavAn
Men da det behagede Gud, som fra min Moders Liv havde udtaget mig og havde kaldet mig ved sin Nåde,
16 sa yadA mayi svaputraM prakAzituM bhinnadezIyAnAM samIpe bhayA taM ghoSayituJcAbhyalaSat tadAhaM kravyazoNitAbhyAM saha na mantrayitvA
at åbenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde forkynde Evangeliet om ham iblandt Hedningerne: da spurgte jeg straks ikke Kød og Blod til Råds,
17 pUrvvaniyuktAnAM preritAnAM samIpaM yirUzAlamaM na gatvAravadezaM gatavAn pazcAt tatsthAnAd dammeSakanagaraM parAvRtyAgatavAn|
drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som før mig vare Apostle, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damaskus.
18 tataH paraM varSatraye vyatIte'haM pitaraM sambhASituM yirUzAlamaM gatvA paJcadazadinAni tena sArddham atiSThaM|
Senere, tre År efter, drog jeg op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas og blev hos ham i femten Dage.
19 kintu taM prabho rbhrAtaraM yAkUbaJca vinA preritAnAM nAnyaM kamapyapazyaM|
Men nogen anden af Apostlene så jeg ikke, men kun Jakob, Herrens Broder.
20 yAnyetAni vAkyAni mayA likhyante tAnyanRtAni na santi tad Izvaro jAnAti|
Men hvad jeg skriver til eder - se, for Guds Åsyn vidner jeg, at jeg ikke lyver.
21 tataH param ahaM suriyAM kilikiyAJca dezau gatavAn|
Derefter kom jeg til Syriens og Kilikiens Egne.
22 tadAnIM yihUdAdezasthAnAM khrISTasya samitInAM lokAH sAkSAt mama paricayamaprApya kevalaM janazrutimimAM labdhavantaH,
Men personlig var jeg ukendt for Judæas Menigheder i Kristus;
23 yo janaH pUrvvam asmAn pratyupadravamakarot sa tadA yaM dharmmamanAzayat tamevedAnIM pracArayatIti|
de hørte kun sige: Han, som forhen forfulgte os, forkynder nu Evangeliet om den Tro, som han forhen vilde udrydde;
24 tasmAt te mAmadhIzvaraM dhanyamavadan|
og de priste Gud for mig.
