2 karinthinaH 5
1 aparam asmAkam etasmin pArthive dUSyarUpe vezmani jIrNe satIzvareNa nirmmitam akarakRtam asmAkam anantakAlasthAyi vezmaikaM svarge vidyata iti vayaM jAnImaH| (aiōnios g166)
Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
2 yato hetoretasmin vezmani tiSThanto vayaM taM svargIyaM vAsaM paridhAtum AkAGkSyamANA niHzvasAmaH|
Ja, ogsaa i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
3 tathApIdAnImapi vayaM tena na nagnAH kintu parihitavasanA manyAmahe|
saa sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
4 etasmin dUSye tiSThanato vayaM klizyamAnA niHzvasAmaH, yato vayaM vAsaM tyaktum icchAmastannahi kintu taM dvitIyaM vAsaM paridhAtum icchAmaH, yatastathA kRte jIvanena martyaM grasiSyate|
Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
5 etadarthaM vayaM yena sRSTAH sa Izvara eva sa cAsmabhyaM satyaGkArasya paNasvarUpam AtmAnaM dattavAn|
Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.
6 ataeva vayaM sarvvadotsukA bhavAmaH kiJca zarIre yAvad asmAbhi rnyuSyate tAvat prabhuto dUre proSyata iti jAnImaH,
Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren —
7 yato vayaM dRSTimArge na carAmaH kintu vizvAsamArge|
thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse —
8 aparaJca zarIrAd dUre pravastuM prabhoH sannidhau nivastuJcAkAGkSyamANA utsukA bhavAmaH|
ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
9 tasmAdeva kAraNAd vayaM tasya sannidhau nivasantastasmAd dUre pravasanto vA tasmai rocituM yatAmahe|
Derfor sætte vi ogsaa vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
10 yasmAt zarIrAvasthAyAm ekaikena kRtAnAM karmmaNAM zubhAzubhaphalaprAptaye sarvvaismAbhiH khrISTasya vicArAsanasammukha upasthAtavyaM|
Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
11 ataeva prabho rbhayAnakatvaM vijJAya vayaM manujAn anunayAmaH kiJcezvarasya gocare saprakAzA bhavAmaH, yuSmAkaM saMvedagocare'pi saprakAzA bhavAma ityAzaMsAmahe|
Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja, jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for eders Samvittigheder.
12 anena vayaM yuSmAkaM sannidhau punaH svAn prazaMsAma iti nahi kintu ye mano vinA mukhaiH zlAghante tebhyaH pratyuttaradAnAya yUyaM yathAsmAbhiH zlAghituM zaknutha tAdRzam upAyaM yuSmabhyaM vitarAmaH|
Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
13 yadi vayaM hatajJAnA bhavAmastarhi tad IzvarArthakaM yadi ca sajJAnA bhavAmastarhi tad yuSmadarthakaM|
Thi naar vi „bleve afsindige‟, var det for Guds Skyld, og naar vi ere besindige, er det for eders Skyld.
14 vayaM khrISTasya premnA samAkRSyAmahe yataH sarvveSAM vinimayena yadyeko jano'mriyata tarhi te sarvve mRtA ityAsmAbhi rbudhyate|
Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
15 aparaJca ye jIvanti te yat svArthaM na jIvanti kintu teSAM kRte yo jano mRtaH punarutthApitazca tamuddizya yat jIvanti tadarthameva sa sarvveSAM kRte mRtavAn|
idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
16 ato hetoritaH paraM ko'pyasmAbhi rjAtito na pratijJAtavyaH|yadyapi pUrvvaM khrISTo jAtito'smAbhiH pratijJAtastathApIdAnIM jAtitaH puna rna pratijJAyate|
Saaledes vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi ogsaa have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
17 kenacit khrISTa Azrite nUtanA sRSTi rbhavati purAtanAni lupyante pazya nikhilAni navInAni bhavanti|
Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
18 sarvvaJcaitad Izvarasya karmma yato yIzukhrISTena sa evAsmAn svena sArddhaM saMhitavAn sandhAnasambandhIyAM paricaryyAm asmAsu samarpitavAMzca|
Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
19 yataH IzvaraH khrISTam adhiSThAya jagato janAnAm AgAMsi teSAm RNamiva na gaNayan svena sArddhaM tAn saMhitavAn sandhivArttAm asmAsu samarpitavAMzca|
efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
20 ato vayaM khrISTasya vinimayena dautyaM karmma sampAdayAmahe, IzvarazcAsmAbhi ryuSmAn yAyAcyate tataH khrISTasya vinimayena vayaM yuSmAn prArthayAmahe yUyamIzvareNa sandhatta|
Vi ere altsaa Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
21 yato vayaM tena yad IzvarIyapuNyaM bhavAmastadarthaM pApena saha yasya jJAteyaM nAsIt sa eva tenAsmAkaM vinimayena pApaH kRtaH|
Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
