1 tImathiyaH 2
1 mama prathama Adezo'yaM, prArthanAvinayanivedanadhanyavAdAH karttavyAH,
Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
2 sarvveSAM mAnavAnAM kRte vizeSato vayaM yat zAntatvena nirvvirodhatvena cezcarabhaktiM vinItatvaJcAcarantaH kAlaM yApayAmastadarthaM nRpatInAm uccapadasthAnAJca kRte te karttavyAH|
for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
3 yato'smAkaM tArakasyezvarasya sAkSAt tadevottamaM grAhyaJca bhavati,
dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
4 sa sarvveSAM mAnavAnAM paritrANaM satyajJAnaprAptiJcecchati|
som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
5 yata eko'dvitIya Izvaro vidyate kiJcezvare mAnaveSu caiko 'dvitIyo madhyasthaH
Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
6 sa narAvatAraH khrISTo yIzu rvidyate yaH sarvveSAM mukte rmUlyam AtmadAnaM kRtavAn| etena yena pramANenopayukte samaye prakAzitavyaM,
som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
7 tadghoSayitA dUto vizvAse satyadharmme ca bhinnajAtIyAnAm upadezakazcAhaM nyayUjye, etadahaM khrISTasya nAmnA yathAtathyaM vadAmi nAnRtaM kathayAmi|
og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.
8 ato mamAbhimatamidaM puruSaiH krodhasandehau vinA pavitrakarAn uttolya sarvvasmin sthAne prArthanA kriyatAM|
Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
9 tadvat nAryyo'pi salajjAH saMyatamanasazca satyo yogyamAcchAdanaM paridadhatu kiJca kezasaMskAraiH kaNakamuktAbhi rmahArghyaparicchadaizcAtmabhUSaNaM na kurvvatyaH
Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
10 svIkRtezvarabhaktInAM yoSitAM yogyaiH satyarmmabhiH svabhUSaNaM kurvvatAM|
men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
11 nArI sampUrNavinItatvena nirvirodhaM zikSatAM|
En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
12 nAryyAH zikSAdAnaM puruSAyAjJAdAnaM vAhaM nAnujAnAmi tayA nirvvirodhatvam AcaritavyaM|
men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
13 yataH prathamam AdamastataH paraM havAyAH sRSTi rbabhUva|
Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
14 kiJcAdam bhrAntiyukto nAbhavat yoSideva bhrAntiyuktA bhUtvAtyAcAriNI babhUva|
og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
15 tathApi nArIgaNo yadi vizvAse premni pavitratAyAM saMyatamanasi ca tiSThati tarhyapatyaprasavavartmanA paritrANaM prApsyati|
Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.
