Matthew 27
1 Jîng ahongnin chu Ochaisingei murdi le Upangei han Jisua that rang lampui an sinna.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 Zingjirûiin an khita, an tuonga, Pilat, Rom râiôt kôm an pêka.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 A minsûrpu Judas han, Jisua theiloi an mintum ti a riet inchu ânsîra, a sumdâr sômthum hah Ochaisingei le Upangei kôm a hongchôi nôka.
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 “Midik thi ranga ki minsûr ha chu ki minchâi sabak kêng ani zoi,” a tia. Anni han a kôm han, “Mahah kan ta rangin imo asena. Maha chu nangma sintho kêng!” an tipea.
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
5 Judas han ma sumdâr hah Biekin sunga a paia, a rota; hanchu, a sea, avan khâi that zoi.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Ochaisingei han sum hah an rûta, “Mahih chu thisen man sum ani sikin Biekina sum darna munna dar rangin chu inthieng mak” an tia.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
7 Hanchu, an inruola, ramdangmingei phûmna mun rangin Bêlvuokpu mun an rochôka.
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Masikin ma mun hah atûn tena (Akeldama) “Thisen Mun” an ti tit zoi.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Hanchu Dêipu Jeremiah'n, “sumdâr sômthum hah an lâka Israelngeiin ama man ranga adôr an masat hah,
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 male Pumapa chongpêk anghan, bêlvuokpu mun man rangin sum hah an mang zoi,” ai ti hah ahong dik zoi ani.
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
11 Jisua hah Rom râiôt makunga ândinga, râiôt'n, “Judangei rêng nini mo?” tiin chong a rekela, Jisua'n, “Ni ni, ni ni ti zoi hate,” tiin a thuona.
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
12 Hannirese, Ochaisingei le Upangeiin an nônna roia chu itên thuon mak.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Masikin, Pilat'n a kôm, “Nang an nônna roi hih ni riet loi mini?” a tia.
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
14 Nikhomrese, bâikhat luo khomin thuon maka, Râiôt chu asân a kamâma.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 Hanchu Rom râiôt han Kalkân Kût zora racham mi intâng inkhat lokongei an ti tak a mojôk pe ngei ngâia,
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 Ha lâia han mi intâng, riming inthang tak Barabbas an ti hah a oma.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Masikin lokongei an hong intûp inchu Pilat han an kôm, “Tu himo nangni mojôk pe inlang nin nuom? Barabbas himo, Jisua Messiah an tipu himo?” tiin a rekela.
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
18 Juda rachamneipungei han Jisua hah an narsa sika a kutah an hong pêk ani ti ânthârtakin a rieta.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Hanchu Pilat hah roijêkna munah ânsung lâitakin a lômnûn, “Ha midik chunga han ite tho no roh, jânin han ka ramangin ama sikin ku tuong ok kêng” tiin chong a hong bea.
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
20 Ochaisingei le Upangeiin Barabbas mojôka Jisua that ranga Pilat kôma ngên rangin mipui ngei an methêma.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 Hannirese Pilat'n mipui ngei kôm han, “Hi mi inik ngei lâia hin tu himo nangni mojôk pe ronga nin nuom?” tiin a rekela. Anni han, “Barabbas” tiin an thuona.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
22 Pilat'n an kôm, “Hanchu, Jisua Messiah an ti hih, imo ko lo rang ani zoi?” tiin a rekel ngeia. “Khrosa jêmdel roh” tiin an thuona
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
23 Nikhomrese, Pilat'n an kôm, “Imo ai tho minchâi?” tiin a rekel ngeia. “Khrosa jêmdel roh!” tiin an rât dodôrin an inieka.
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
24 Pilat'n ite anêmna om no nia, injêlna vai kêng ai suok rang ti amun chu tui a lâka, lokongei makunga a kut a rusuka, an kôm, “Hi miriem thina hin ite theiloina dôn mu-ung! Mahih nin sintho kêng ani!” a tia.
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
25 Loko murdi'n, “Hi mi thina sika dûk chu keini le kin nâingei chungah chul rese!” an tia.
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
26 Hanchu Pilat'n Barabbas hah a mojôk pe ngeia; male Jisua hah a jêm suolechu Khrosa jêmdel rangin an kutah a pêk ngei zoi.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Hanchu, Pilat râlmingei'n Jisua hah râiôt inpuia an tuonga, an pâla mi murdi a kôla an intûpa.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 A puonngei an lîk pea, puon senduk an minsila.
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 Male, riling tapor an phana, an min khuma, a kut chang tieng khiengrol an min chôia; a makungah khûkinbilin, “Juda ngei Rêng ring sôt roh!” tiin an phengsana.
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
30 An michila, a khiengrol hah an suta, a luah an tôka.
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 Hanchu, an phengsan suolechu puon senduk hah an lâk nôka, ama puon dên hah an minsil nôka. Hanchu, Khrosa jêmdel rangin an tuong zoi.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Hanchu, an se lâiin Cyrene khuo mi inkhat a riming Simon an tonga, râlmingei'n Jisua Khros ruput rangin an dândea.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Golgotha, “Luru Mun” an ti hah an hong tunga,
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
34 Mahan Jisua hah uain, tuikha leh inpol an pêka, a tem zoiin chu nêk nuom maka.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Hanchu, Khrosa an jêmdela, male, taruosânin a puonsilngei an insema.
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
36 Masuole chu, mahan insungin, an enna.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 A lu chungah an nônna miziek, “Hi mi hih Jisua, Judangei Rêng ani,” tiin an târa.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
38 Hanchu, ama leh lômin inru inik a voitieng inkhat, a changtieng inkhat an jêmdel sa.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 Hanchu, ânlôi murdi'n an lu thukin Jisua an deia.
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 “Biekin set na ta, sûnthumin ni minding nôk rang na! Pathien Nâipasal ni nîn chu ne theiin insaninjôk roh! Khros lêr renga juong chum ta roh!” an tia.
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
41 Ma angdên han, Ochaisingei le Balam minchupungei le Upangei khomin ama an deia:
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 “Mi dangngei laka a minjôk ngâia, ama chu injôk thei maka! Israelngei rêng ni mak mo? Atûn Khros lêr renga juong chum rese chu iem ei tih!
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 Pathien a iema, Pathien Nâipasal'n ânbea. Tho lei en rei u, Pathien'n atûn a minjôk nuom mo!” an tia.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
44 Inru, ama leh an jêmdel ngei khomin ha angdênin an dei sa.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Hanchu sûn dâr sômleinik renga kholoi dârthum tenah chu rammuol ajîng khapa.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 Dârthumin chu Jisua rôl inring takin ânieka, “Eloi, Eloi, lema Sabacthani?” a tia. Mahah aomtie chu, “Ka Pathien, Ka Pathien, ithomo nina mâksan?” tina ani.
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
47 Ha munah ânding senkhat ngeiin mahah an rieta, “Elizah ai koi kêng” an tia.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
48 Hanchu, an lâia mi inkhatin a tâna sponj a lâka, uain thûra a michia, tôkmol mongah a târa, hong min nêk rang a thoa.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 Hannirese, mi dang ngeiin, “La ngâk roh, a minjôk rangin Elizah mo a juong lei en bak hi rei” an tia.
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
50 Jisua rôl inring takin âniek nôka, arang achat zoi.
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 Hanchu, Biekina puonjâr hah alu renga among dênin akêr pata. Masuole chu pilchung ânnîka, lungpuingei an koia,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 thânngei ahôn onga, Pathien mi tamtak alei thi ngei hah kaithoiin an oma.
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 Thânngei hah an mâka, Jisua, thina renga ân thoinôk suoleh Khopuilien Inthiengah an lûta mahan mi tamtak kôm an inlâr zoi.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Râlmi ulien le a kôla râlmi aom Jisua thîr ngei han, ningnu innîk le neinun om tie ngei hah an mûn chu an chia, “Hi mi hih Pathien Nâi ani khêt!” an tia.
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
55 Ma munah han nupang tamtak, Galilee ram renga Jisua nûkjûia asan ngâi ngei han alazanna renga an thîra.
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Ha ngei hah Mary Magdalene ngei Jacob le Joseph nu Mary ngei le Jebedee lômnu ngei an ni.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Kholoi ahong nin chu mineipa Arimathea khuo mi a riming Joseph a hong tunga; ama khom Jisua ruoisi a lei nia.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 Pilat makunga ava sea Jisua ruok hah ava zonga, ruok hah Joseph kôm pêk rangin Pilat'n chong a pêka.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Masikin Joseph han ruok hah a musuma puoninnêm athar leh a thoma,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 male thân lunga iver zoisuobila han a min jâla. Hanchu thân bâi hah lung alienpa leh a hîp zoiin chu a sea.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Mary Magdalene le Mary dang hah thân tieng mâithakin an insunga.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Anangtûkah Sabbathni sûnin chu Ochaisingei le Phariseengei hah Pilat kôm an honga,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 male a kôm, “O pu, ha milaka han aring lâiin, ‘Sûnthum suoleh chu inthoinôk ki tih’ a ti kin riet.
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Masikin thân hah sûnthum sûng chu asadima ngâk rangin chong pêk roh, a ruoisingeiin an sea, an va muruka, mipui lâia, ‘Thina renga ânthoinôk zoi’ an ti thei loina rangin. Ma anghan aninônchu hi huongna nûktak hih motona nêkin siet uol nih,” an tia.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
65 Pilat'n an kôm, “Râlmi tuong ungla,” male “se ungla thân hah nin thei lam dôra asân min ngâk roi,” a tipe ngeia.
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
66 Hanchu an sea, thân lung hah sîn thôn, a ngâk rang ngei hah an min ngâk ngei zoi.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
