< Matthew 23 >

1 Hanchu, Jisua'n mipuingei le a ruoisingei kôm chong a rila.
Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2 “Balam minchupungei le Phariseengei hih Moses Balamngei rilminthârpu ngei ni ranga phal an ni.
På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3 Masikin itho ranga nangni an be murdi chu nin jômin nin jûi rang ani; Hannirese, an omchan chu jûi no roi, an misîr ngei hih an mang ngâi loi sikin.
Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4 Puok arik le apêl intak takngei an siema, mingei chunga an bâng ngâia, aniatachu, ha mingei sanna rangin an kutpârngei luo mang nuom ngâi mak ngei.
Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5 An sintho murdi khom miriem mu rangin kêng an sin ngâi. An machalngei le an bânngei khitna hih Pathien chong miziek ngei hih en ta u, an inrol bâk na! An kâncholiinchuol minvona ngei khom hih en ta u, asei bâk na!
Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.
6 Ruolhoi thona muna munhoi tatakna ngei le synagog ngeia sukmun asa an ngên ngâia;
Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
7 Bazar mun ngeia min chubai an mûk le ‘Minchupu’ tia an koingei an minlut ngâia.
og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8 Nangni chu ‘Minchupu’ tiin koi ni tet no tunui, urêng korong nin nia, minchupu inkhat mang nin dôn sikin.
Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9 Pilchung hin tute O, Pa, ti no roi, Pa inkhat mamang invâna nin dôn sikin.
Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
10 ‘Ruoipu’ ti khomin koi ni no tunui. Messiah mang hih nin ruoipu ani sikin.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
11 Nin lâia a roiinpuitak chu nin tîrlâm ani rang ani.
Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12 Tutu a omlien kai chu chîn an ta, a omchîn kai chu minlutin om an tih.”
Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13 “Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Invân Rêngram inkhâr hah mingei nin khâr pea; nangni laka lût uol mak cheia mi a lût rang ngei khom nin khap ngâi.
Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
14 Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Meithâingei sum nin sâk pea, mi huongnân asôt zazan chubai nin tho ngâi; masikin nin dûk tuong rik uol ok atih!
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.
15 Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Mi inkhat insîrna rangin tuikhanglien le ram pumpui nin sir ngâia; a hong inletin chu ha mi hah nangni nêka bâknika dûkmuna se rangin nin tho ngâi! (Geenna g1067)
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
16 Nangni ruoipu mitcho, Tukhom Biekin dêna khomâkinsâm chu ite nâng ngâi maka; aniatachu tukhom Biekina rângkachak dêna khomakinsâm chu anângna aom.” Ti ngâi ngei nin chung arik.
Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17 Mitcho inmôlngei! Imo akâm aom uol, rângkachak mo aninônchu rângkachak inthieng Biekin hah mo?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18 Mapêna Tukhom mâichâm dêna khomakinsâm chu ite anângna omaka, ania mâichâm chunga neinunpêk dêna khomakinsâm chu anângna aom, nin ti sa ngâi.
Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19 Idôra mitcho nin ni! Imo akâmaom uol, neinunpêk minthieng ngâipu mâichâm ha mo, mo neinunpêk ha mo?
I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20 Masikin tukhom mâichâm le a chunga neinunpêk aom murdi'n ânsâmdelsa ani.
Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
21 Tukhom Biekin dêna khomâkinsâm kaiin chu Biekin leh a sûnga Pathien om hah dênin ân sâm ania;
Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 male tukhom invân dêna khomâkinsâm chu Pathien sukmun le a chunga insungpu dênin ân sâm ani.
Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
23 Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Sâkruo avâng ngâi chimungei, lêngmesêr le sâkbakhêr tenah khom sômakhat nin pêk ngâia, hannirese, Balama akâm aom uol, dikna ngei le mulungjûrpuina le iemomna ngei jôm rangin chu lunghâng tho ngâi mak chei. Hi ngei hih nin jôm rang ani, adangngei khom mathân uol loiin.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24 Ruoipu mitcho ngei! Nin tui nêkna thoihir chu nin rithît minsâia, ania saringsei chu nin movol ngâi ani.
I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Nin kilât le nin mâirâng pêntieng nin minsâia, a sûngtieng chu, inrûksâkna le indînloi nân ai sip ani.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26 Pharisee mitcho ngei! Kilât sûngtieng hah minsâi bak ungla, hanchu apêntieng khom sâi sâng atih!
Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27 “Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Thân lung, nôtminvâra apêntieng chu en ahoi zata, hannirese, asûngtieng chu ru le ruok athûa sip angha nin ni.
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28 Ma anghan mitin mitmua pêntieng chu asa anghan nin inlanga, hannirese, nin sûngtieng chu asarotholna le sietnangeia sipmat nin ni.
Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29 “Nangni Balam minchupungei le Pharisee asarotholngei! Nin chung arik! Dêipungei thân nin sinsiama, midikngei riettit nân lungngei nin minvo ngâia;
Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30 male ei richibulngei om lâia han ei lei omsai nikhom senla, dêipungei thisen an musuok han chu inchel no ih, nin ti ngâi.
Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31 Masikin Dêipungei lei that ngei richia mi nin ni ti nin minlang chak ani.
Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
32 Se ungla, nin richibulngeiin an lei phut hah minzoi roi.
Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
33 Nangni murûlngei le murûl nâingei! Dûkmuna se ranga jêkmasatna renga inmo jôk thei rangin nin insabei? (Geenna g1067)
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom? (Geenna g1067)
34 Masikin nangni ki ril, nin kôm dêipungei, mivârngei, minchupungei juongtîr ka ta, an lâia senkhat chu that nin ta, senkhat chu jêmdel nin ta, senkhat chu synagog ngeia jêm nin ta, khopui ankhat renga khopui ankhata rujûlpai nin tih.
Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35 Masikin midiktak Abel thisen renga Biekin le mâichâm kâra Barakia nâipasal, theiloinaboi, Zakaria nin that thisen tena han, pilchunga midikngei thatna sika dûktuongna chu nin chunga la chul atih.
for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36 Adiktakin nangni ki ril: ha mingei thatna sika dûktuongna ngei murdi chu atûna mingei chunga chul let atih.
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37 “Jerusalem, Jerusalem! Dêipungei thata, Pathien'n no kôma thangthei a hongtîr ngei lung leh a dêng thatpu! Ârpuinu'n ate ngei a mantha nuoia ai opbûm ngâi anghan ni mingei anrêngin voizet mo ka bân nuoia opbûm rang ko bôka, hankhoma nuom mak che!
Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38 Masikin nin Biekin hah mâkrakin, a korongin om atih.
Se, eders Hus lades eder øde!
39 Nangni ki ril, ‘Pumapa riminga hong chu Pathien'n satvur rese,’ nin ti mâka chu atûn renga ni mu nôk khâi no tunui a tia.”
Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

< Matthew 23 >