Holy Bible Aionian Edition® ~ Sakachep---Sakachep-Bible ~ Matthew Chapter 18

< Matthew 18 >

1 Ma zora han ruoisingei Jisua kôm an honga, “Invân Rêngrama tumo alientak?” tiin an rekela.

I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟

2 Masikin Jisua'n nâipangte a koia, an makunga a minding pe ngeia, an kôm,

Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

3 “Adiktakin nangni ki ti, nin hong inthûla, nâipangte ngei angin nin om nônchu invân Rêngrama lût thei tet no tunui.

og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

4 Invân Rêngrama alientak chu amananâkin nuninêma hi nâipangte anga hong om hih ani.

Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

5 Male tukhom ki riming sika hi nâipangte anga lei modôm chu keima mi modôm an ni.”

Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

6 “Tukhomin ka chunga taksônna dônngei lâia nâipangte inkhat khom hih a minpalin chu a ringa bu nôina lung lienpa minlîn tuikhanglien inthûk taka inchôm senla ata rangin sa uol atih.

Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

7 Mingei an taksônna minmang pe ngâi neinunngei sikin rammuol rangin ichi aom bâk na! Inpalna ngei chu om bang a ta, aniatachu, inpalna ngei min ompu chungroi chu ichi aombâk na!

Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

8 Nu kutin mo, ne ke'n mo, nang aminpalin chu tan pai inla, pai kelen roh! Kut inik mo, ke inik mo dôna kumtuong meidîla nang pai nêkin chu kut boi mo, ke boia mo ringna han lût chu na ta rangin asa uol. (aiōnios g166)

Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)

9 Ni mit khomin nang aminpalin chu kêlpai inla, pai kelen roh! Mit inik dôna meidîla nang pai nêkin chu inkhat vai dôna ringna taka lût chu na ta rangin asa uol ani.” (Geenna g1067)

Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)

10 “En roi, hi mi chînte ngei lâia inkhat luo hih mumâkloi rangin indîn roi. Invâna an vântîrtonngei hih invâna ka Pa makunga an om tit ngâi ti nangni ki ril.

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

11 Miriem Nâipasal hi ânmang ngei roka, sanminring rang piela juong ani.

[Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]

12 “Mi inkhatin belri razakhat dôn senla, an lâia inkhat inmang rese, kho angin mo a tho rangin nin mindôn? Sômkuoleikuo ngei hah muol panga bu min sâk a ta, male sêng a ta, ânmangpu hah va rok a tih.

Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?

13 Nangni ki ril, ava manin chu sômkuoleikuo ânmangloi ngei nêkin inkhatpu chunga han a râisân uol ok a tih.

Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

14 Ma angdênin, hi mi chînte ngei lâia inkhat inmang khom hih nin Pa invâna omin nuom mak.

Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.

15 “Na lâibungpa nang doiin sietna a sinin chu, senla a minchâina min mûn la, dâirekin nin ruona riet rang vaiin ril roh. No chong a rangâiin chu na lâibungpa hah ne mene nôk nîng a tih.

Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

16 Aniatachu no chong a rangâi nôn chu midang inkhat mini, inik mini tuong sân la, masikin Pathien lekhabu'n a ti anghan, saloinônna chong nâm hah rietpuipungei mi inik mo, inthum mo bâia mindet ani theina rangin.

Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟

17 Hanchu an chong khom arngâi non chu, neinun murdi koiindang kôm min tung roh. Azoinataka chu koiindang chong khom a rangâi nuom nôn chu ha mi hah chu sonong anghan mini, sum rusuongpu angin mini be roh.

Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

18 “Masikin nin rêngin nangni ki ril: pilchunga nin khap kai invâna khap nîng a ta, pilchunga nin phal kai invâna phal nîng atih.

Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

19 “Nangni ki ril uol sa: pilchunga hin mi inikin nin ngênna han nin inruolin chu, invâna ka Pa'n nangni tho pe a tih.

Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

20 Mi inik mo, inthum mo ki riminga an hong intûpna muna han anni leh ko om ngâi sikin,” a tia.

Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟

21 Male Peter hah Jisua kôm a honga, “Pumapa ka lâibungpa'n ku chunga sietna sin bang senla, voizet mo ka ngâidam rang? Voi sari mo?” tiin a rekela.

Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟

22 Jisua'n a kôm, “Nimak, voi sari ni loiin, voi sômsari mun sari tena,” tiin a thuona,

Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

23 “Invân Rêngram chu, voikhat chu rêngpa inkhatin a tîrlâmngei kôm an sum thurchi enmindik ranga masatpu angin ani sikin.

Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

24 A hong enmindik phutin chu mi inkhat talent isângsôm intâng a kôm an hong tuonga.

Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

25 Ma tîrlâm han a lakâi pêk rang ahundôr a dônloi sikin rêngpa han ama, a lômnu, a nâingei leh a dôn murdi juorin, a lakâi thuon rangin chong a pêka.

Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

26 Tîrlâm han rêngpa makunga khûkinbilin ânboka. ‘Ka chunga nu phûkminsei viet inla, anrêngin nang thuon let ki tih!’ tiin ânvûia.

Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.

27 Rêngpa han inrieng a mua, hanchu a lakâi hah a ngâidam phara, a min se zoi.

Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

28 “Hanchu ha mi hah a jôkpaia, a tîrlâm champui ngei lâia inkhat duli razakhat intâng ava mua. Ava sûrrapa, a ringôn a sôm pea, Na lakâi hah ni thuon ta roh!” a tia.

Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

29 A tîrlâm champui hah ânbôka, “Ku chunga nu phûkminsei viet inla, nang thuon ki tih!” tiin ânvuia.

Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.

30 Hannirese nuom maka; manêkin a lakâi a thuon mâka chu intâng ina a khum zoi.

Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

31 Tîrlâm dang ngeiin a sintho lam hah an mûn chu an mulunghoi maka, rêngpa kôm an sea, neinun nâm an va misîr pea.

Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

32 Masikin rêngpa han tîrlâm hah a koia, a kôm, Nangma tîrlâm kâmnângloi! nên vûi sikin na lakâi murdi nang ka ngâidam ani.

Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

33 Keiman nu chunga moroina ko dôn anghan, nang khomin ni tîrlâm champui chunga moroina no dôn rang kêng ani, a tipea.

Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

34 Rêngpa hah atakasi sabaka, male ha tîrlâm hah a lakâi a thuon suo mâka rangin intâng ina a khum zoi.

Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.

35 Jisua'n, “Ma angdênin mitinin nin lâibungngei nin mulungrîl tatak renga nin ngâidam nônchu invâna ka Pa khomin nin chunga ma angdênin thông a tih,” tiin chongkhârnân a ti ani.

Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟

Go to > Bookmark / Concordance / Maps / Report Issue