Mark 12
1 Hanchu Jisua'n chongmintêkin an kôm a misîra, “Voikhat chu mi inkhatin grapebil a thoa, bêr a minkula, grape epna rang khur a choia, male angâkna rang in insâng a sina. Hanchu inlo mingei kôm a chuon inlo rangin a pêk ngeia, ram danga khuolchai a se zoia.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: „En Mand plantede en Vingaard og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Taarn, og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
2 Grape pot zora ahongnin chu a chang rangtum lâk rangin inlo mingei kôm a suok inkhat a tîra.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at han af Vingaardsmændene kunde faa af Vingaardens Frugter.
3 Inlo mingeiin a suok hah an lei sûra, an jêma, kut korongin an min se zoi.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Hanchu a pumapa'n suok dang a tîr nôka; inlo mingei han a lu an lei mophop pea mâimôk an lei shak bita.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 A pumapa han suok dang a tîr nôk rêka, amapa hah chu an lei thata; male ma angdênin adang tamtak ngei khom senkhat an lei jêma, senkhat an lei thata.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 Ha mi han tîr ranga a dôn chu a nâpasal lelê a moroitak vai ha ani zoia; ‘Ka nâipasal hi chu lei jâ ngêt an tih’ tiin a nâipasal hah anûktaka a tîra.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: „De ville undse sig for min Søn.”
7 Hannirese ha inlo mingei han inkhat le inkhat kôm, ‘Hipa hih a pumapa nâipasal ani hi. Hong roi, ama hih that rei u, male a rochon hih ei ta ani rang!’ an tia.
Men hine Vingaardsmænd sagde til hverandre: „Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel, saa bliver Arven vor.”
8 Masikin a nâipasal hah an sûra, an thata a ruok khom grapebil pêntieng an paia.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingaarden.
9 “Hanchu, kho angin mo grapebil pumapa han a lo ngei rang ni zoi?” tiin Jisua'n a rekela. “Hong a ta, ha mingei hah that a ta, grapebil hah donsûi rangin midangngei kut chunga pêk ngei atih.”
Hvad vil da Vingaardens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingaardsmændene og give Vingaarden til andre.
10 Adiktakin hi Pathien lekhabu hih nin pore loi mini? “‘In sinpungeiin lung mangmunboi anga an hengpai hah akila lung kâmnâng tak achang zoi.
Have I ikke ogsaa læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
11 Maha Pumapa tho ania; ma hih ei mitmua kamâmaruoi sabak na!’” ti hih a tia.
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.”
12 Ma chongmintêk hah anni ngei demnân a misîr ani ti an riet sikin; Juda ruoipungeiin Jisua sûr rangin an pûta. Hannirese lokongei hah an chia, masikin ama an mâka, male an rot zoi.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Chongrekelngei leh min ôk rangin phariseengei senkhat le Herod pâla mi senkhat ngei a kôm an tîra.
Og de sende nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 Anni ngei hah a kôm an honga, “Minchupu, chongtak ni misîr ngâi ti kin rieta, mingeiin imo an mindon rang kângdoi loiin, tute dingmun lunghâng tho loiin, hannirese mingei rangin Pathien lungdo ni minchu ngâia, Rom Rêng Caesar kôma chôiruol pêk rangin ei Balamin ânkalpui mo? Kin pêk ngei rang mo, kin pêk ngei loi rang mo?” mi ril roh, an tia.
Og de kom og sagde til ham: „Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?”
15 Aniatachu Jisua'n an huongvâr tho hah a riet chiena, male an kôm, “Ithomo ni min ôk rang nin tho hi? Duli sumthîr inkhat hah hong chôi ngân hi roi, lei en rong,” tiin a thuon ngeia.
Men da han saa deres Hykleri, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar, for at jeg kan se den.”
16 Inkhat an hongchôi pea, an kôm han, “Tu mâisuo le tu riming mo ani hi?” tiin a rekel ngeia. Anni ngei han, “Caesar” tiin an thuona.
Men de bragte den. Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?” Men de sagde til ham: „Kejserens.”
17 Masikin Jisua'n an kôm, “Asa, hanchu Ceasar ta chu Caesar pêk ungla, male Pathien ta chu Pathien pêk roi,” a tipe ngeia. Male Jisua chunga han an kamâm sabak zoi.
Og Jesus sagde til dem: „Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Og de undrede sig over ham.
18 Hanchu mingei inthoinôkna omak ti ngâi Sadduceengei Jisua kôm an honga, male
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 “Minchupu, Moses balam hih kin ta rangin a mizieka: ‘Mîn nâingei nei loiin a lômnu a thisanin chu, a nâipa han ha meithâi hah a luo ngêt rang ani, nâingei an neia athipu ulienpa nâingeia bê ani theina rangin.’
„Mester! Moses har foreskrevet os, at naar nogens Broder dør og efterlader en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Voikhat chu lâibung sari an oma; ulientakin in a neia male nâingei nei loiin a thia.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Hanchu inikna han ma nupang ha a luo nôka, male nâingei nei loi dênin a thi nôka. Lâibung inthumna khom ma angdên ania,
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligesaa.
22 male anrêngin: ma lâibung sari ngei han ma nupang hah an luo paka, tutên nâingei nei pui loiin an thisan rieia. Anûktaka chu nupangnu khom hah a thia.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde ogsaa Hustruen.
23 Atûn, mithi ngei nâm aringin an inthoinôk nikhuo tikin tu lômnu tak mo ani rang ani zoi? Ma sari ngei laka han amanu hah anrêngin an luo paka” an tia.
I Opstandelsen, naar de opstaa, hvem af dem skal saa have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
24 Jisua'n an kôm, “Idôra dikloi mo nin zoi! Male itho sika mo nin riet mo?” Ma ha Pathien lekhabu le Pathien sinthotheina nin riet loi sika ani.
Jesus sagde til dem: „Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Athi ngei aringin an inthoinôk tika chu, invâna vântîrtonngei angin om an ta, innei no ni ngei.
Thi naar de opstaa fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Atûn mithi ngei kaithoia an om rang roi chu, Moses lekhabua chîmbuka meichuong chungroia han Pathien'n Moses kôm, “‘Keima Abraham Pathien, Isaac Pathien, Jacob Pathien ki ni,’ tia ânziek hah nin la pore tet ngâi loi mini?
Men hvad de døde angaar, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 ‘Ama chu aring ngei Pathien ke ani, mithi ngei Pathien nimak. Nin minchâi phar zoi!’” tiin a thuon ngeia.
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild.”
28 Balam minchupu inkhatin an injêkhômna hah a rieta. Jisua'n Sadduceengei hah thuonna satak a pêk ngei hah a mûn chu a honga, masikin Jisua kôm, “Chongpêkngei murdi lâia khotak hi mo akâmomtak?” tiin arkela.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: „Hvilket Bud er det første af alle?”
29 Jisua'n a kôm, “Akâmomtak chu ma hih ani: ‘Israelngei rangâi roi! Pumapa ei Pathien vai hih Pumapa ani.
Jesus svarede: „Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 Pumapa na Pathien chu nu mulungrîl murdi leh, na ratha murdi leh, nu mulungbôk murdi leh, na râtna murdi leh lungkham roh.’
og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Inikna chongpêk akâmom nôk chu ma hih ani: ‘Nangma nên lungkham anghan nu bungmingei lungkham roh’ ti hi. Hi Chongpêk inik ngei nêka roiinpui uol reng omak” tiin Jisua'n a thuona.
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud.”
32 Balam minchupu han Jisua kôm, “Ani ai duo, Minchupu! Mahi adik, ni ti anghan, Pumapa vai hih Pathien ania male ama pêna chu pathien dang reng omak.
Og den skriftkloge sagde til ham: „Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 Male Pathien chu nu mulungrîl murdi leh, nu mulungbôk murdi leh, na râtna murdi leh nu lungkham ngêt rang ania; male nangma nên lungkham anghan nu bungmingei hah nu lungkham ngêt rang ani. Pathien kôma mâichâma sâ pumhâl inbôlnangei le inbôlna adangngei nêkin khom ma chongpêk inik ngei jôm hih akâmom uol ani” a tia.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.”
34 Jisua'n inthârtakin a thuon ti a rieta, male a kôm, “Pathien Rêngram renga la mak che,” a tipea. Masuole chu tutên Jisua kôm chongrekel rangin ngam khâi mak ngei.
Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: „Du er ikke langt fra Guds Rige.” Og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham.
35 Jisua'n Biekina a minchu ngei lâihan an kôm, “Kho angin mo Balam minchupungeiin Messiah chu David richisuonpâr ani rang an ti thei?”
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: „Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 David ha Ratha Inthieng mangin: “Pumapa'n ku Pumapa kôm: Ka changtieng insung tit roh na râlngei ne kepha nuoia ka dar mâka chu” a ti ani.
David selv sagde ved den Helligaand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 David han ama hah “‘Pumapa’ a tia; masikin kho angin mo Messiah hih David richisuonpâr ani thei ranga?” a tia. Loko tamtakin Jisua chongril hah râisântakin an rangâia.
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?” Og den store Skare hørte ham gerne.
38 A minchu ngei anghan, an kôm, “Balam minchupungei renga indîn roi, anni chu kâncholiinchuol hâka lêng an nuom ngâia, bazar muna mîn an jâ ngeia chibai an pêk ngei rangin an nuoma,
Og han sagde i sin Undervisning: „Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene
39 Synagogngeia sukmun asatak ngei, le khohoithona munngeia, mun hoitak ngei an thang ngâi.
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Maaltiderne;
40 Meithâingei sum an sâka an inngei an muruka, male mi huongna rangin asôt tatakin chubai an tho ngâia. Masika han an dûktuongna hah intak uol ok atih” a tia.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe, disse skulle faa des haardere Dom.”
41 Jisua Biekina sumsiena kôla ânsunga, mingeiin asûnga an tholôm thâk ngei hah a ena. Minei tamtakin sum tam tatak an thâka;
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og saa, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 hanchu meithâi inriengte a honga male damali inik a thâka, maha poisa khat dôr ani.
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid.
43 A ruoisingei a koitupa male an kôm, “Nangni ki ril; tholôm dôngna tholôm thâk ngei murdi nêkin hi meithâi inriengte hih a thâk min tam uol tak ani.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lagde i Tempelblokken.
44 Midangngeiin chu an nei minieng, an mang minieng ngei an thâka; aniatachu amanu hih chu, ânrieng anghan, a dôn nâm a thâkripa—a ringna ranga a dôn nâm te hah a pêkrip zoi,” a tia.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom.”
