Luke 18
1 Hanchu, sabei mindong loia chubai an tho tit rang ani iti rilna rangin hi chongmintêk hih Jisua'n a misîra.
Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
2 “Khopui inkhata hin roijêkpu, Pathien khom chiloi, mi lien khom chiloi inkhat a oma.
og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.
3 Ha khou nanâka han meithâi inkhat a oma, ân dôipui chunga phuba lâk ranga ngênin a se bang ngâia.
Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
4 Zora sôtzan chu roijêkpu han nuom pe maka, ania nûka a mulungin, ‘Pathien le mi lien chi no khom inlang,
Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
5 hi meithâi hin chakal ni tho banga, hi anga hin a hong banga anîn chu nûka chu ni la minjêl chit a tih. Masikin a phuba lei luokpui rong,’ a tia.”
saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟
6 Pumapa'n, a chongril ala zoma, “Rangâi ta u, imo ha roijêkpu saloi han ai ti.
Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
7 Masikin, Pathien'n a mingei sanna ngêna, sûntin, jântina chapngei chungroi mindon noni mo? San minnu ni mo?
Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?
8 Nangni ki ril, an nuomnan inrang takin mindon pe a tih. Ania, Miriem Nâipasal a juong tikin rammuola taksônna mu ni mo?” a tia.
Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟
9 Ama le ama ka sa intia, midang esêl ngâi ngei kôma hi chongmintêk hih a misîra.
Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
10 Voikhat chu mi inikin Biekina chubai tho rangin an sea. Inkhat chu Pharisee ania inkhat chu sumrusuongpu ani.
„Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
11 Pharisee chu athenin ândinga chubai a thoa, “Pathien, kei chu midang ngei angin mi ranghuol ngâi, dikloi, inrê mi khom kini loi sikin, râisânchong ki ril. So, sumrusuongpu anga khom ki niloi sikin râisânchong ki ril.
Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.
12 Hapta tin sûnnik bu ke ngêi ngâia, ke nei murdi a sômakhat nang ke pêk ngâi,” a tia.
Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.
13 Ania, sumrusuongpu chu lâtaka indingin, invân tieng luo tang ngam loiin, a rôp ruchumin, “Pathien, mi nunsie ki ni, inrieng ni mu roh,” a tia.
Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
14 Jisua'n nangni ki ril, “Pharisee mi ni loiin, sumrusuongpu chu Pathien mita theiintumin, a in tieng a se zoi. Tutu omlien kaichu intem an ta, intem kaichu minlutin om an tih,” a tia.
Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟
15 Mi senkhatin, an nâitengei Jisua kôma, an chunga kut minngam rangin an tuonga. Hanchu, ha anga tho rang hah ruoisingeiin an lei mûn chu an lei ngoa.
Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.
16 Hannisenla, Jisua'n nâipangte ngei a kôma a koia, an kôma, “Nâipangtengei ko kôma hong rese ngei, khap no roi, Pathien Rêngram chu hi anga nâipangte ngei ta kêng.
Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 Diktakin ki ti, tutu nâipangte'n Pathien Rêngram ai modôm anga modôm loiin chu asûnga lût tet no nih,” a tia.
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟
18 Juda ruoipu'n Jisua a rekela, “Minchupu sa, kumtuong ringna ka manna rangin imo ko tho rang?” a tia (aiōnios g166)
Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
19 Jisua'n a kôma, “Ithomo asa mini ti? Pathien pênna chu tute misa omak.
Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
20 Chongpêk hah, ni riet duo, Inrê no roh, mi that no roh, inru no roh, dikloiin mi nôn no roh, na nû le na pa mirit roh,” a tia.
Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟
21 Ama han, “Ha chongpêkngei murdi hah chu ka nâipangte lâi renga ko jôm kêng ani” a tia.
Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟
22 Mahah Jisua'n a riet lehan a kôma, “Neinun inkhat tho rang na la nâng, Ne nei murdi juor inla, asum hah inriengngei sem ngei roh, hanchu, invâna rochon nei ni tih, male chu hong inla ni jûi roh,” a tipea.
Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
23 Mahah ama'n a riet lehan, ânngûi oka, miriem neipa ani sikin.
Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.
24 Hanchu, Jisua'n ânngûi a mûn chu, “Minei ngei Pathien Rêngrama lût rang ântak bah na!
Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
25 Ut simphuoi kuora lût rang ântak nêkin mineingei invân rêngrama lût rang intak uol a tih,” a tia.
thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
26 A chongril riet ngei nâmin, “Hanchu tumo sanminjôk nithei ranga?” tiin an rekela.
Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
27 Jisua'n, “Miriem ranga nitheiloi hih Pathien rangin chu nithei ani,” tiin a thuona.
Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟
28 Male Peter'n a kôma, “En roh! kin inngei mâkin nang kin jûi hih,” a tia.
Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟
29 Jisua'n an kôma, “O, ani, adiktakin nangni ki ril, tutu Pathien Rêngram sika a in mo, a lômnu mo, a nu le pa mo, a lâibungngei mo, a sarnungei mo, a nâingei mo, mâk kai chu,
Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
31 Hanchu ruoisi sômleinik ngei hah Jisua'n atheiin a tuong ngeia an kôma, “Rangâi ta u, Jerusalema ei se rang ania mahan, Miriem Nâipasal chungroi dêipungei lei miziek hah tung a tih.
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.
32 Jentailngei kuta pêk an ta, esêl an ta, munuisan an ta, michilkhum an tih.
Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,
33 Jêm an ta, that an tih, ania, sûnthum suole aringin inthoi nôk a tih,” a tia.
og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
34 Ania, ruoisingei han a chong reng rietthei mak ngeia, a chong ti hah anni rangin chu chong inthup ani sikin Jisua'n imo ai ti riet mak ngei.
Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
35 Hanchu, Jisua'n Jericho a tung rangin lampui kôla mitcho inkhat ânsunga, kut a doa.
Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
36 Mipui rahang a rietin chu, “Imo hi? tiin a rekela.
Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.
37 “Nazereth Jisua a hongvun ani,” an tipea.
Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
38 Ânieka, “Jisua! David Nâipasal, inrieng ni mu roh” a tia.
Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
39 Moton tienga om mipui ngeiin, “Dâirek roh” tiin an ngoa. Ania ama'n ânring uolin, “David Nâipasal! inrieng mi mu roh,” a tia.
Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟
40 Masikhan Jisua ân ngama, mitcho hah hongtuong rangin chong a pêka. A hongnâia anîn chu Jisua'n a rekela.
Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
41 “Imo nang ki tho pe ranga ni nuom?” a tia. “O pu, amu nôk ku nuom,” tiin a thuona.
„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟
42 Jisua'n a kôma, “Anîn chu muthei roh, na taksôn nân nang a mindam ani,” a tia.
Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟
43 Harenghan a muthei kelen zoia, Pathien minpâk pumin Jisua a jûi zoia. Mipui ngeiin mahah an mûn chu an rêngin Pathien an minpâk zoi.
Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.
