John 10
1 Jisua'n a tia, “Chongdik tak nangni ki ril: mi tukhom belrirukul kotbâia lût loia lam dang tienga kala lût chu inru le râtlâksong ani.
„Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke gaar ind i Faarefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
2 Mi tukhom kotbâi tieng renga lût chu belrihôlpu ani.
Men den, som gaar ind igennem Døren, er Faarenes Hyrde.
3 Kotbâi ngâkpu han kotbâi a mo-ong pea; belringeiin a rôl an rieta, a belringei chu an riming chitin a koia, a ruoi ngei ngâi.
For ham lukker Dørvogteren op, og Faarene høre hans Røst; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud.
4 A kaisuo ngei suole chu ama moton ânsa pe ngeia, male a rôl an riet sikin, belringeiin a nûk an jûi ngâi.
Og naar han har ført alle sine egne Faar ud, gaar han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kende hans Røst.
5 Midang chu tute jûi no ni ngei; a rôl an riet loi sikin, jûi nêkin tân pe pat an tih,” a tia.
Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst.‟
6 Jisua'n hi chongmintêk hi a misîr pe ngeia, hannirese imo a tina riet mak ngei.
Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
7 Masikin Jisua'n a ti nôka, “Chongdiktak nangni ki ril: Keima hi belringei ranga kotbâi ki ni.
Jesus sagde da atter til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Faarenes Dør.
8 Ko motona lei juong ngei murdi chu inru ngei le râtlâksong ngei an nia, belringei khomin an chong rangâi ngâi mak ngei.
Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke.
9 Keima hih kotbâi ki ni. Tukhom keima taka lût chu sanminringin om an tih; asûnga lût an ta, jôk an ta, sûlring man sâng an tih.
Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
10 Inru chu muruk rang, that rang le sietminmang rang vaiin kêng an hong ngâi. Kei chu ringna nin dôna ranga ringna akipdira nin dôna ranga juong ki ni.
Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
11 “Keima hi belrihôlpu sa, a belringei ta ranga a ringna phal nuom ki ni.
Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene.
12 Inlo mi, belrihôlpu dikloi le belringei khom ata aniloi sikin, melang hong a mûn chu belringei a mâkraka male a tân pata; masikin melangin belringei a peta, chek a minchâinek ngâi.
Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke høre til, ser Ulven komme og forlader Faarene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
13 Inlo mi han a tân pata asikchu ama hah inlo mi le belringei rangin lunghâng a dôn loi sikin.
fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Faarene.
14 Keima hi belrihôlpu sa ki ni. Pa'n mi riet anghan kei khom Pa ki rieta, ma-angdên han ke belringei chu ki rieta anni ngei khomin min riet ani. An ta ranga thi khom hih ku nuom ani.
Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
16 Hi belrirukula la om loi belri dang khom ka la dôn sa. Mangei ha khom la hongtuong sa ka ta, anni ngei han ke he rangâi an ta, male belri pâlkhat la hongni an tih, belrihôlpu inkhat lehan.
Og jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold; ogsaa dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
17 “Man nôk ranga ki ringna pêk rang ku nuom sikin, Pa'n mi lungkham ngâi ani.
Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
18 Tutên ki ringna hi mi lâk pe thei noni ngei. Keima rachamin kêng ke pêk rang ani. A pêk thei ki nia, male a lâk nôk thei khom ki ni. Mahi kêng tho rangin ka Pa'n chong mi pêk ani.”
Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader.‟
19 Hi chongngei sika hin mipuingei lâia insenna aom nôk zoi.
Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
20 Mi tamtakin, “Ramkhori sûr! Achâng kêng! Ithomo a chong nin rangâi pea?” an tia.
Og mange af dem sagde: „Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?‟
21 Aniatachu adangngeiin chu, “Ramkhori sûr chu ma anghin chong thei no nih! Kho angin mo ramkhorin mi mitcho amin vâr pe thei ranga?” an tia.
Andre sagde: „Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Aand kan aabne blindes Øjne?‟
22 Ma zora hah phalbi lâi ania, Biekin ranga Inpêklet khohoi Jerusalema an mang lâitak ani.
Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
23 Jisua chu Solomon bokropa han a vân lôi a hôn lôia,
og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
24 mingei ha a kôla an hôn tûpa, “Idôr sôt mo mulung okchân mi ni dar rang? Ânthârtakin mi ril roh: Messiah mo ni ni?” an tia.
Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: „Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!‟
25 Jisua'n a thuona, “Nangni ki ril zoi duo, aniatachu mi iem mak chei. Ka Pa rachamneinân a sin ko tho hin ku ruthûlin nangni a min riet ania;
Jesus svarede dem: „Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
26 hannirese iem no tunui, ke belringei nin ni loi sikin.
men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Faar.
27 Ke belringeiin chu ko rôl an riet ngâi; kei khomin ki riet ngei, male annin min jûi ngâi.
Mine Faar høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
29 Anni ngei ni pêkpu ka Pa hah neinunngei murdi nêkin ânlal uol ani, male tutên Pa donsûina renga mi sut thei no ni ngei.
Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Haand.
30 Pa le keima chu inkhat kin ni.”
Jeg og Faderen, vi ere eet.‟
31 Hanchu mingeiin ama dêngna rang lung an rût nôka.
Da toge Jøderne atter Stene op for at stene ham.
32 Jisua'n an kôm, “Pa'n sin ranga mi pêk sin sa tamtak nin mitmua ki sin zoia, akhotak sika ha mo lung leh ni dêng rang nin bôkna reng hi?” a tia.
Jesus svarede dem: „Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?‟
33 Anni ngei han, “Sin sa sikin lung leh nang dêng rang nuom mak mea, aniatachu Pathien riming ni rilminsiet! sikin le miriem ni ni ngonga Pathien'n nên bê sikin ani,” tiin an thuona.
Jøderne svarede ham: „For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud.‟
34 Jisua'n a thuona, “Nin Balam lekhabua Pathien'n a tia, ‘pathienngei nin ni,’ tiin ânziek nimak mo.
Jesus svarede dem: „Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
35 Ei riet anghan Pathien lekhabua ati kai chu tuonsôtin adik ngâi ania; male Pathien'n a chong a min tungna ngeia khom han pathienngei a ti ani.
Naar den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
36 Keima rang chu Pa'n mi thanga rammuola mi juongtîr ani. Nônte, kho angin mo Pathien Nâipasal ki ni ki ti sika hin Pathien ni rilminsiet mi nin ti hi?
sige I da til den, hvem Faderen har helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
37 Ka Pa'n sin ranga mi nuom neinunngei ha ki sin ani nônchu mi iem no roi.
Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, saa tror mig ikke!
38 Hannirese ki sin anîn chu keima mi nin iem no khomin, ki sinthongei luo hi iem roi bah, Pa keima kôm a om male keima Pa kôm ko om ti nin riet minthâr theina rangin,” a tia.
Men dersom jeg gør dem, saa tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.‟
39 Jisua sûr rang an pût nôkrêka, aniatachu an kut renga a jôkpai pe ngeia.
De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Haand.
40 Hanchu Jisua hah Jordan Tuidung râla motona John'n mi a baptisna ngâi mun tieng han a sea, male mahan a om zoi.
Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
41 Mi tamtak a kôm an honga. “John'n ite sininkhêlngei sin mak,” aniatachu, “Hipa chungroi a lei misîr murdi chu adik ani,” an tia.
Og mange kom til ham, og de sagde: „Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt.‟
42 Male mahan mi tamtakin ama an iem zoi.
Og mange troede paa ham der.
