Sinthongei 16
1 Paul'n Derbe le Lystra khom a sir sa, mahan Khristien inkhat a riming Timothy a oma. A nû khom Khristien dên Juda mi ania, a pa chu Greek ani.
Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.
2 Lystra le Iconiuma iempungei murdi'n Timothy an minlut ok ngâia.
Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.
3 Paul'n ama hah tuong rang a nuoma, ma revêla Judangei han Timothy pa hah Greek ani ti an riet sikin Timothy khom a sertan pe ani.
Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.
4 Khopuingei tin an sir malamin, Jerusalema tîrtonngei le upangei balamngei masat hah iempungei an pêk tira, jôm rang khomin he an be tira.
Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,
5 Masikin, koiindangngei hah taksônnân an rât uola nîngtin an pung titira.
Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.
6 Ratha Inthiengin Asia rama thurchi misîr a khap sikin Phrygia le Galatia ram an sîra.
Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.
7 Mysia ramri an tungin chu Bithynia rama se rang an bôka, hannirese, Jisua Ratha'n phal ngei maka.
Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.
8 Masikin, Mysia ram khêlin Troasa an se zoia.
De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.
9 Hanchu, mani jâna han Paul'n inlârnân Macedonia rama mi inkhatin “Macedonia rama hong kâi inla, mi hong san roh,” tia ngênin a mua,
Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"
10 Paul'n inlârna hi a mu suole chu Macedonia rama se rangin kin inthok kelen zoia, ha rama mingei kôma Thurchi Sa misîr rangin Pathien'n mi koi sikin.
Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.
11 Troas renga rukuongin kin jôka, Samothrace kin thengpata, male anangtûka Neapolis kin sea.
Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis
12 Ha renga hah Philippia kin sea, ha khopuilien hah Macedonia; rama khuo inkhat ania, ma biela han chu khuo kâm omtak ani. Rom mingei bung ani. Ma khuoa han sûn tamtak kin châma.
og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.
13 Sabbathni khopui pêntienga tuidung panga Judangei chubaithona ngâi mun ni ranga kin iema han kin sea; mahan kin insunga nupang intûp ngei kôm thurchi kin misîra.
Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.
14 Ha ngei lâia mi a riming Lydia, Thyatira, khuo mi puon senduk juor ngâi, Pathiena inbei mi nupang inkhatin chong a rieta; male Paul thurchi misîr jôm rangin Pumapa'n a mulungrîl a minvâr pea.
Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.
15 Ama le a inmingeiin baptisma an chang zoiin chu, “Pumapa iem tatakin ni nan bêa anin chu ki ina hong tung roi tiin mi siel rîta,” ni sûr zoi.
Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.
16 Sûnkhat chu chubaithona muna kin se lâiin suok dôngmate inkhat ramkhori sûra taruosân thei kin intongpuia, amanu han taruosân a theina sika han a pu ngei sum tamtak a lo pe ngâia.
Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.
17 Hanu han Paul le Keini mi jûia, “Hi mi, Sanminringna lampui nangni ril ngei hih, Ânchungtak Pathien tîrlâmngei an ni hi,” tiin âniek ngâia.
Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."
18 Ma anghan, sûn tamtak a tho tenin chu Paul a mulung hoi khâi maka, a takasia. Ramkhori kôm han, “Jisua Khrista rimingin a sûng renga jôk rangin chong nang ke pêk,” a tia. Ha mitmisim kongkâr han a jôk pai kelen zoia.
Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.
19 A pumangei han an sum manna om khâi mak ti an riet lechu Paul le Silas hah an sûra, roijêkpungei kôm mipui intûpna muna an kai minlûta.
Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.
20 Rom roijêkpungei kôm an min tungin chu, “Hi mingei hih Juda an nia, kin khopuilien sûnga bâiinkhamna an sin ngâi.
Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.
21 Balam dang kin balam le ânkâl, keini Rom mingei kin pom rang le kin mang ranga ânthiengloi an misîr ngâi” an tia.
og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."
22 Mipuingei hah Paul le Silas jêm rangin an inthoka. Masuole chu roijêkpungei han Paul le Silas puon an khêr pe ngeia, jêm rangin chong an pêka.
Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.
23 An jêm bit suole jêl ina an khuma, a ngâkpu kôm han asân khumrap rangin chong an pêka.
Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.
24 Ma anghan, intâng insûng ânlâina taka a khum ngei, an kea thing kekok riktak an min bun ngeia.
Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.
25 Jân lâitaka chu Paul le Silas'n Pathien kôm chubai an thoa. Minpâkna lâ an thoa, intâng ina midangngeiin an rangâia.
Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.
26 Inningloiin nîngnupui a honga; intâng in lungphûmngei tena khom ânphêt heta, voikhatrengin inkhârngei hah ân-ong leta, mitin rênrokolngei hah ânkhek rila.
Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.
27 Hanchu, angâkpu a in hah a hong hara, inkhârngei in-ong letin a mua, intâng ina intângngei an rot suo zoi tiin a bôka, khandai a kaidûka, inthat rang a thoa.
Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.
28 Hannirese Paul'n rôl inringtakin, “Ite inlo no roh, kin rêngin kin la om let” a tia.
Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."
29 Ama han meiser a roka, a tâna, chi le innîk pumin Paul le Silas ke bula ânbokraka.
Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.
30 Hanchu anni han a ruoi suok ngeia, “Pungei, Sanminringa ko om theina rangin imo ko tho rang?” a tia.
Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"
31 Anni han, “Pumapa Jisua iem inla, hanchu sanminringin om ni tih, nangma le ni inmingei leh,” tiin an thuona.
Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."
32 Masuole chu ama le a inmingei han Pumapa thurchi an misîra.
Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.
33 Mani jâna han, ma zora lelea han an sâbengei hah a rusûk pe ngeia; hanchu ama le a inmingei baptisma an chang kelen zoi.
Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.
34 Masuole Paul le Silas hah a ina a tuong ngeia, sâk rang a pêk ngeia Pathien an iem zoi sikin an insûng pumin an râiasân tatak zoi ani.
Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.
35 Anangtûk jînga chu Rom roijêkpungei han, “Ha mingei hah mojôk ta roh,” ti chongpêk chôiin misûr ngâi ngei ulienngei an tîra.
Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"
36 Masikin a ngâkpu han Paul kôm, “Roijêkpungeiin nangni mojôk rangin chong an hong muthuon. Hong jôk ungla, rathânngamtakin se ta roi,” a tia.
Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"
37 Aniatachu, Paul'n misûr ngâi ulienngei kôm, “Rom miriem kêng kin ni, kin tho minchâina om le omloi luo en loiin loko makunga min jêma, intâng ina min khuma. Atûn inrûkin mi mojôk rang an ti na? Ni thei tet no nih! Anni ngêt hong rese ngei, mi hong mojôk rese ngei,” a tia.
Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"
38 Misûr ngâi ulienngeiin ha chong hah roijêkpungei kôm an misîra; Rom miriem anni ti an rietin chu an chi zoia.
Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.
39 Masikin an sea an vânvûia, male chu an mojôk ngeia khopuilien renga jôkpai rangin an ngêna.
Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.
40 Paul le Silas hah intâng in renga an jôka, Lydia ina an sea. Mahan iempungei hah an mua, mohôkna chong an pêk ngei suole chu an mâk ngei zoia.
Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.
