Mathayo 12
1 Umuda ogo u Yesu abhalile isiku litoyo ashilile humagonda. Abhanafunzi bhakwe bhali ni nzala na bhanda avunze amansale na hugalye.
På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
2 Ila Amafarisayo lwabhalola ego, bhamozya u Yesu “Enya abhanafunzi bhaho bhavunza indajizyo bhawomba isiku zasagagaluhusiwilwe isiku lilutoyo.”
Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
3 Ila u Yesu abhawozya, “Sagamubhazizye u Daudi shawombile, umuda lwali ni nzala, pamoja na bhantu bhalinawo?
Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
4 Shahinjiye muhati yinyumba ya Ngulubhi nalye amabumunda gilulolesyo, ambago sagayahali halali hukwakwe alye nabhala bhalinawo, ila halali whadimi?
hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
5 Bado saga mubhazizye katika indajizyo, aje katika isiku lilutuyo ndimi muhati yishibhanza bhahuyinanganya ilutoyo, ila sagabhali ni hatiya?
Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6 Ila iyanga humwenyu aje wali gosi kuliko ishibhanza aleho epa.
Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
7 Nkesho mwamenya eli lijulisya iyenu; iwhanza irehema na saga insayo; andisagamwalonjile bhasaga bhali ni hatiya,
Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
8 Afwatanaje Umwana wa Adamu ndiyo Gosi wilutoyo.”
Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
9 Tena Uyesu asogola pala abhala hushibhanza shawo.
Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10 Enya whali nu mundu wapolile inyobhe. Amafarisayo bhamozelezya u Yesu, bhayanga. “Eshi, sawa aponyile isiku lilutoyo?” ili aje bhawezye hunshitaki wha wombe imbibhi.
Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
11 U Yesu abhawozya, “Yunanu pakasi yenyu, wali ni ngole yeka, neyo ingole yagwa mhati yishimo isiku lilutoyo, sagabhahuyileme na huyefwe hongovo muhati yishimo?
Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
12 Eshi, shipimo shishili shithamani, hani huje, saga hani yingole! Eshi shinza awombe aminza ibiku lilutoyo.”
Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
13 Tena u Yesu amozya ola umuntu, “Nyosya inyobhe yaho” Ayinyosya napate uwinza hansi ela iyamwawo.
Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14 Ila Amafarisayo bhafuma honze bhapanga inamuna shahunteketezye bhabhalile honze apanje hushinyume shakwe. Bhawhanzaga inamuna yahugoje.
Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
15 U Yesu lwahelewa elyo asogoye epo. Abhantu abhinji bhafwatile, na abhaponyila bhonti.
Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16 Abhalajizizye bhasahafanye afahamishe hubhamwawo,
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
17 aje ikamilishe ela ilyoli, yaya yangwilwe nukuwe u Isaya, ayanjile,
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18 Enya, mombi wane wisaluye, ugonwe wane, katika uwene inafusi yane isongwezwe. Imbabhoshe umpepo wane humwanya yakwe, na abhatangazye ulongwe humataifa.
"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19 Sagaayihangayiha wala alile hungovo; wala waliwowonti awhevwe isauti yakwe mumitaani.
Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
20 Sagaayihulibudala itete lilialushe, sagayizimanya uwutambi wowonti wuwufumya ilyosi, hadi lwayileta ulongwe lwamena.
Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
21 Na Mataifa bhayibha udandamazu mwitawa lyakwe.
Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
22 Umuntu omo ukipofu nu bubu, wachanganyishiwilwe ni pepo aletilwe whilongolela lya Yesu. Aponilwe, pamoja namatokewo gaje umuntu ububu ayanjile na lole.
Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
23 Amakutano wonti bhaswijile na yanje, “Awezya umuntu ono abhe mwana wa Daudi?”
Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
24 Ila umuda Amafarisayo lwabhahevwa amayele ega, bhayanjile, “Ono umuntu sagaafumya impepo hungovo zyakwe yuyo ila hongovo zya Belzebuli, ugosi wimpepo.
Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
25 “Ila u Yesu lwamunya insewo zyawo na hubhawozye, “Kila umwene wuwugabhanyishe uwene wunanjiha, na kila ikhaya au inyumba yigabhanyiha yene sagayayihemelela.
Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
26 Nkesho Usetano, abhahumwefwe Usetano, bhasi ahujikhana hunafsi yakwe mwene.
Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
27 Ni namuna wele uwomwene wakwe ubhawhemelele? Na nkesho ifumya ipepo hongovo zya Belizabuli, abhafwasi bhenyu bhafumya whidala wele? Wheli bhayibha bhalonzanyi bhenyu.
Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28 Na nkesho bhafumya ipepo hongovo zya Mpepo wa Ngulubhe, eshi umwene wa Ngulubhi wenzele humwenyu.
Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
29 Nu muntu abhawezye wele awhinjile muhati yinyumba yewe ngovo na whibhe, bila hupinye wengovo kwanza? Epo panzawhibhe intabhalo zyakwe afume muhati yinyumba.
Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
30 Wowonti wasagaali pamoja nane ali shinyume shane, nape wasaga awonganya pamoja nane uyo asambazya.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
31 Eshi iyanga humwenyu, kila imbibhi ni kufuru abhantu bhayisamehewa, ila ahukufuru Umpepo ufinjile sagabhayisamehewa.
Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
32 Na wowonti wayanga izu shinyume cha Mwana wa Adamu, elyo ayisamehewa. Ila wowonti wayanga shinyume nu Mpepo ufinjile, oyo sagayisamehewa, honse ene na wala ela yiwhenza. (aiōn g165)
Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
33 Au liwombe ikwi abhe linza nitunda lyakwe linza, au linanganye ikwi ni tunda lyakwe, afatanaje ikwi limanyiha whitunda lyakwe.
Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
34 Amwe bhimpapo bhi nzoha, amwe mulibhabhibhi, muwezizye ayanje amambo aminza? Afatanaje ilomu liyanga afume mumbeho gagali mumoyo.
I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Umuntu umwinza humbeho inyinza yahumoyo gwakwe afumya inyinza, na umuntu umibhi humbeho imbibhi yimoyo gwakwe, afumya shishili shibhibhi.
Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
36 Ihumbawozya whisiku li longwi abhantu bhayifumya ihesabu yikila izu lyasaga lili ni mana lyabhayanjile.
Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
37 Afwatanaje humazu gaho ayibhaziwa ihaku na humazu gaho wayilongwa.”
Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
38 Tena baadhi ya simbi na Mafarisayo bhajibule u Yesu bhayanjile “Mwalimu, tasongwezye alole iishara afume huliwe.”
Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
39 Ila Uyesu ajibule na hubhawozye, “Ishipapo ishibhibhi na shiumulala shiwhanza iishara. Ila nemo iishara yifafumwe humwawo ila ela iishara ya Yona ukuwe.
Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
40 Hansi shila u Yona shahali muhati yivyanda vinswe ingosi hunsiku zitatu shasenya na nusiku, esho shesho Umwana wa Adamu shanzabhe muhati gwimoyo gwense hunsiku zitatu shasenya na nu siku.
Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
41 Abhantu bhi Ninawi bhayihemelela whilongolela pamoja nishipapo sha bhantu ebha na bhayihushilonga. Afwatanaje walitubu humalombelelo ga Yona, na enya, umuntu omwugosi wizaidi ya Yona aleho epa.
Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
42 Umalikiya wahukusini aiwhemelela hulongwe peka na bhantu bhishi papo eshi nahushilonje. Ahenzele afume humwisho wense ahenze atejelezye injele ya Selemani, na enya, umuntu omo ugosi ashile u Selemani aleho epa.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43 Umuda ipepo ibhibhi lwalihufuma umuntu, lishilila isehemu yasagaili na menze liwhanza patoye, ila sagilihupalola.
Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
44 Tena ayanga, 'Imbawele hunyumba yane yinfumile.' Lwawela ahuyaga ela inyumba ifanyiwilwe uwusafi na ili tayali.
Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45 Tena abhala na hubhalete abhanje impepo imbibhi saba zizilimbibhi hani ashile iyene, bhahenza akhale wonti pala. Ni hali yakwe ya humwisho ibha mbibhi azidi iyawhande. Esho shasho shayayibha hushipapo eshi ishibhibhi.
Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
46 Umuda Uyesu lwazyongolaga ne mpoga enya, umaye wakwe na holo bhakwe bhahemeleye honze, bhahanzaga ayanje nawo.
Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
47 Umuntu weka amozya, “Enya umaye waho na aholo bhaho bhemeleye honze, bhawhanza ayanje nawe”.
Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
48 Ila u Yesu ajibule na hubhawozye wamozezye, “Umaye wane yu nanu? Na aholobhane bhananu?”
Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
49 Nape anyosizye inyobhe yakwe whabhanafunzi na yanje, “Enya, ebha bhamaye naholo bhane!
Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
50 Afwatanaje wowonti wawomba amagano ga Baba wane wali humwanya, umuntu oyo ndiyo holo wane, uyilombo wane numaye wane.”
Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
