Bhaebrania 6
1 Antele katileshe gatisambelee aga hwandee ahusu izu elya Kristi, tihwanziwa abha nesuhudi tiganje abhesha nantele amisingi agamwao ege toba afume humbombo zwasezili nowomi na lweteho ulya Ngolobhe,
Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,
2 antele amasingi agasambelele agasambelele aga hwoziwe na abhabheshele amakhono, wala azwozwe bhabhafwiye na ulonzi uwe hanihani. (aiōnios g166)
med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom. (aiōnios g166)
3 Na tibhabhombe eshe nkashile Ungolobhe abhatishilere.
Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.
4 Afwanaje sebhawezahane hwabhala ambao bhapatile okhozwo hwisalo ambao bhabhonjile eshipawa esha mwanya na bhombwe abha pandwemo no Roho ufinje,
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, (aiōn g165)
6 nantele bhagwa - sewenzehene abhawazwe nantele katika toba ene ni kwa sababu bhatesile umwana wa Ngolobhe ulya bhele humoyo gao bhabhombile abha shelelo esho azalaushe pawelele.
og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
7 Antele ensi yahejeleye evula yetonya wilawila pamwanya yakwa na efumwa eviyao mhimu hwa bhala bhabhabhombile embombo mnsi, bhahwejelela ebalaka afume hwa Ngolobhe.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;
8 Lelo nkashile hupape amivwa na magugu na umo antele uwinza ehweli ehatari eyabha na makhosi amalishile hwakwe hutegetele.
men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 Abhe antele tiyanga eshi, bhamwelu mbhinza tibhalabhila na amambo aminza gagahusu amwe na mambo gagahusu owokovu.
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
10 Afwanaje Ongolobhe sakhopela hata aje ayelwe embombo yenyu na hulugano wamwaonesyezwa kwa ajili yitawa lyakwe, katika eli mwabhavwizwe abhoziwa na msele nantele mlisamubhavwa.
Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
11 Titamanile tee aje shila muntu hwilimwe awezwe abhonesye ebiidi yela yela hadi humalishilo mhakikizwaje nujasiri wonti.
Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,
12 Setiwanza mubhe bhoto, lelo mubhe bhabhenjezi hwabhala bhabhagala endagano ezwe lyeteho na ujivi.
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
13 Antele Ongolobhe apiye U Ibrahimu endagano alapile humwoyo gwakwe afwanaje sahe mzagalape hwawamwao yoyonti yali gosi ashile umwahale.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
14 Ayanjile, “Lyoli embahusaizwe embahusaizwe embahumwonjezwe empapo yaho tee.”
"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."
15 Hwidala eli u Ibrahimu ahejeleye shila shabhalagene baada ya golezwe na jimbizwe.
Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.
16 Antele abhantu bhalapa hwamwahale yaligosi ashile abhahale na hwabhahale humalishe ashinda na hwonti ne ndapo ezwa hakikizwe.
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
17 Antele Ungolobhe nahamuye abhoneshe pahwelele zaidi hwabhala bhabhagala endagano ezwe sebho zwakwe eyinza zwasezigaluhana ahakikizizwe hundapo.
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
18 Abhombo esho ili evintu vibhele vyaseviwezwe agaluhane antele katika evyo oNgolobhe sawezwe ayanje ilenka hwiliti tetishembelee ahwifise tipate apelye omwoyo ugwa hwavwanywe humaha, itumayini lyalibhehwelye hwitagalila lyeteo.
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,
19 Tilinao udandamazu neshe enanga imala eyasobhelehe eye roho zwetu, no udandamazu nantele uhwinjila husehemu eya mhati hwisalo eyi paziya.
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,
