Mateos 8
1 Yesus onda nema mia leteꞌ a, ma atahori hetar nonggo-nonggo reu tungga E.
Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2 Aibꞌoiꞌ ma, atahori hedꞌi kusta esa neu nisiꞌ E. Ana sendeꞌ lululanggan de noꞌe tulun Yesus nae, “Papa, e! Tulun au dei! Mete ma Papa nau, na, Papa bisa muꞌuhahaiꞌ hedꞌi ngga ia, naa fo atahori sudꞌi boe melumudꞌu au fai, ma au o bisa uu hule-oꞌe sia ume nggareiꞌ rala.”
Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.”
3 Rena onaꞌ naa, ma Yesus loo liman, kois atahori kusta, ma olaꞌ nae, “Au nau! Hai leon!” Aibꞌoiꞌ ma, atahori naa hedꞌis na mopo neuꞌ ena.
Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
4 De Yesus olaꞌ no e nae, “Musunedꞌa, e! Ho hai ena, te afiꞌ mufadꞌe esa boe. Musi tungga baꞌi Musa hohoro-lalanen dei. Dadꞌi muu sia malangga agama, fo ana paresaꞌ aom dei, naa fo ana nahine hedꞌis ma mopo tebꞌe ena, do feꞌe hokoꞌ. Basa na musi muu fee tutunu-hohotuꞌ dadꞌi tanda makasi, fo basa atahori bubꞌuluꞌ rae, ho hai tebꞌe ena.”
Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.”
5 Basa naa ma, Yesus neu sia Kambo Kapernaum. Sia naa, malangga soldꞌadꞌu Roma esa nema noꞌe tulu-faliꞌ nae,
Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
6 “Papa, e! Au ana mana tao ues ngga esa namahedꞌi sia ume. Ana nda fela nala mia koi a sa, huu ana namahedꞌi nitaꞌ mamaten.”
„Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.”
7 Yesus nataa nae, “Malole! Dei fo Au eti fo tao uhaiꞌ e.”
Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.”
8 Te malangga nae, “Papa afiꞌ bengge-bꞌengge muu fai, huu Au nda undandaa simbo Papa sia ume ngga sa. Sadꞌi Papa olaꞌ mia ia nema, na au ana mana tao ues ngga, hai neuꞌ ena.
Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
9 Au uhine dalaꞌ ia, huu au malangga nggara raꞌena koasa parenda au. Ma au o uꞌena koasa fo parenda soldꞌadꞌu nggara boe. Mete ma au parenda soldꞌadꞌu ngga ae, ‘Muu sia naa!’ na, ana neu. Mete ma au ae, ‘Ia uma!’ na, ana nema. Ma mete ma au denu ana mana tao ues ra ae, ‘Ue-tao ia!’ na, ana tao taꞌo naa. Dadꞌi sadꞌi Papa olaꞌ, na, au ana mana tao ues ngga, hai neuꞌ ena.
Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.”
10 Yesus rena nala onaꞌ naa, ma Ana heran. Ana olaꞌ neu atahori hetar mana tungga Eni nae, “Heran, e! Doon basa ia te, Au nda feꞌe undaa o atahori Yahudi esa sa boe nemehere seli onaꞌ atahori Roma ia sa!
Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
11 Rena, e! Te dei fo hambu atahori fuiꞌ hetar onaꞌ atahori Roma ia rema mia seriꞌ rulu ma mia seriꞌ muri, fo endoꞌ raa fefetas raꞌabꞌue ro baꞌi Abraham, baꞌi Isak, ma Yakob sia Lamatualain umen sia sorga.
Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12 Onaꞌ mae Lamatuaꞌ pili atahori Yahudi fo dadꞌi atahorin ena o, te hambu atahori hetar nda taoafiꞌ neu E sa. Dei fo Ana timba hendi se risiꞌ mamana maꞌahatu kibꞌu-kibꞌuꞌ a. Sia naa ara nggae eiei ma doidꞌoso ritaꞌ mamate nara.”
Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.”
13 Olaꞌ basa onaꞌ naa ma, Yesus olaꞌ neu malangga soldꞌadꞌu a nae, “Pak baliꞌ leo. Te ana mana tao ues ma hai ena, onaꞌ Pak nemeheren.” Nandaa no leleꞌ naa o, anaꞌ naa hai neuꞌ ena boe.
Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!” Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
14 Lao esa ma, Yesus neu nisiꞌ Petrus umen. Ana nita Petrus ina arin sungguꞌ sia koi a, mana mera mafeo-matobꞌiꞌ.
Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
15 Yesus toꞌu liman, ma mafeo-matobꞌiꞌ a mopo neuꞌ ena mia ina lasiꞌ a. Basa ma ana fela de neu lole-lau fee Yesus se.
Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16 Leleꞌ relo a soko ma, atahori ra rema rendi atahori nitu taoꞌ ra. Ma Yesus parenda nitu ra nae, “He, nitu! Dinggoꞌ hela atahori ia ra leo!” Boe ma nitu ra rela reuꞌ ena. Ana o tao nahaiꞌ basa atahori mamahedꞌiꞌ ra.
Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17 Ana tao basa ia ra, tungga saa fo Lamatualain mana ola-olan Yesaya suraꞌ memaꞌ nae, “Ana naꞌahahaiꞌ hedꞌi-nggarau tara. Ma Ana tanggon doidꞌoso tara.”
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.”
18 Basa naa ma, Yesus nita atahori hetar rema rereoꞌ rala E. Boe ma Ana denu ana mana tungga nara nae, “Ima ata lea laar fo lao tisiꞌ dano seriꞌ.”
Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
19 Boe ma meser agama sa nema de olaꞌ nae, “Ama Meser! Amaꞌ neu sudꞌiꞌ a sia bee o, au nau tungga ukundoo o Amaꞌ!”
Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.”
20 Te Yesus nataa nae, “Malole, boe! Te musunedꞌa taꞌo ia. Basa atahori ro banda ra raꞌena mamana leleo-luluꞌuꞌ. Busa fui a baliꞌ nisiꞌ ndolan. Mbuiꞌ ra baliꞌ risiꞌ nduna nara. Te Au, Atahori Tetebꞌes ia, nda uꞌena ume fo baliꞌ uu sa. Mamanaꞌ fo ndae langga ngga o, Au nda maꞌenaꞌ sa boe.”
Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.”
21 Basa ma atahori sa fai, mana tunggaꞌ no E, nema noꞌe nae, “Papa! Au ae tungga Papa boe, te au baliꞌ fo mete-seꞌu ala ina-ama nggara dei. Mete ma ama ngga mate ena, na, dei fo au tungga.”
Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.”
22 Te Yesus olaꞌ nae, “‘Taꞌo ia! Hela neu fo atahori nda mana namahere neu Lamatualain sa, mete seꞌu atahori mana mate nara. Te mete ma mae tungga Au, na, musi tungga no tebꞌe-tebꞌeꞌ!”
Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!”
23 Basa naa ma, Yesus hene ofaꞌ ata neu, no ana mana tungga nara.
Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24 Leleꞌ ara lea laar de lao risiꞌ dano a seriꞌ, boe ma Ana sungguꞌ. Nda doo ꞌ sa ma, sanggu-anin fela boe. Ree ra poꞌa ofaꞌ, ma oeꞌ a ofaꞌ rala neu.
Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25 Ara Rita onaꞌ naa, ma ana mana tungga nara rafefela E rae, “Papa! Papa, e! Fela fo tulun tao musodꞌa nggita dei! Te taeꞌ a tena ena!”
Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.”
26 Boe ma Yesus nataa nae, “Woi, taꞌo bee de hei mimitau? Hei nda mimihere Au sa, do?” Boe ma Ana fela. Basa de Ana ai sanggu-anin ma ree ra nae, “Miloeꞌ leo!” Boe ma ree ra no sanggu-anin linoꞌ neuꞌ ena.
Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?” Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27 Boe ma Yesus ana mana tungga nara heran. Ara rae, “Awii! Eni ia, seka, e? Taꞌo bee de Ana parenda anin no ree ra de ara tungga Hihii-nanaun?”
Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?”
28 Nda dooꞌ sa ma, ara losa dano a seriꞌ, sia atahori Gadara ra nusan. Sia naa hambu atahori nitu taoꞌ rua leo sia lua fatuꞌ atahori mates ra mamanan. Ruꞌa se deꞌulaka nara seli, losa nda hambu atahori esa nambarani laoꞌ sia naa sa boe. Ara rita Yesus nema ma,
Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29 ara nggasi rae, “Woi, Lamatualain Anan! Taꞌo bee de uma ngganggu hai? Eni fain nda feꞌe losa sa, te mae tao doidꞌoso hai ena.”
Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?”
30 Hambu fafi hetar sosoꞌa rae a sangga nanaat deka-deka naa.
Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
31 Boe ma nitu ra roꞌe Yesus rae, “Mete ma mae oi hai, na denu hai misiꞌ a fafi naa ra!”
Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!”
32 Boe ma Yesus parenda se nae, “Mii leo!” Boe ma nitu ra rela lao hela atahori ka ruaꞌ ra, de risiꞌ fafi ra. Boe ma fafi ra rela leli onda tungga leteꞌ a suun de dano rala reu. Boe ma tena hendi basa se de mate.
Og han sagde til dem: „Gaar!” Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
33 Mete rita taꞌo naa ma, mana manea fafi ra rela baliꞌ kamboꞌ reu, de dui basa-bꞌasaꞌ e.
Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
34 Rena rala dudꞌui nara, ma atahori hetar reu sia mamanaꞌ naa. Ara randaa ro Yesus, ma ara kokoe Yesus fo lao hela mamanaꞌ naa leo.
Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
