Mateos 14
1 Leleꞌ naa, mane Herodes toꞌu parendaꞌ sia propinsi Galilea. Ana o rena haraꞌ mataꞌ-mataꞌ soꞌal Yesus.
Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 Ana nafadꞌe penggau nara nae, “Yesus ia, neꞌo Yohanis Mana Saraniꞌ fo feꞌesaꞌan au denu nggero rala langgan. Ia na ana nasodꞌa baliꞌ ena, o! Naa de naꞌena koasa fo tao manadadꞌiꞌ naa ra.”
Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟
3 Mane Herodes olaꞌ taꞌo naa, huu dalahulun ana nadꞌedꞌea no Yohanis, losa ana humu ma tao Yohanis bui rala neu. Dedꞌeat naa dudꞌuin taꞌo ia: mane Herodes sao nala odꞌin Filipus saon, naran Herodias. Tao-tao te Filipus no Herodias nda feꞌe mahelaꞌ sa.
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 Naeni de Yohanis ai nasafafali nae, “Ama maneꞌ afiꞌ haꞌi mala odꞌi ma saon. Te naa mulena-langga hita hohoro-lalane adat Yahudi na!”
Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟
5 Te Herodes nda nau rena e sa, boe ma sao nala Herodias neuꞌ ena. Herodes naeꞌ a doo beꞌ fo tati nisa Yohanis mana Saraniꞌ a. Te ana namatau atahori hetar, huu ramahere rae, Yohanis naa, Lamatualain mana ola-olan. Naa de ana denu atahorin, fo tao Yohanis bui rala neu.
Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 Te doo-doo ma, Herodes tao fefeta fai bobꞌonggin. Leleꞌ naa, ina mane Herodias ana feton neu lendo mbali fuiꞌ ra. Lelendon malolen seli, de tao Herodes ralan maꞌahee nala seli.
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 Lendo basa ma, Herodes noꞌe ana fetoꞌ naa nae, “Mae moꞌe saa sia au, na, mufadꞌe leo! Te dei fo au fee nggo. Au toꞌu uhereꞌ hehelu-fufuli ngga ia. Ma au sumba endiꞌ Lamatualain naran.”
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 Rena maneꞌ a oꞌolan ma, ana fetoꞌ a inan ira e. Naa de ana neu noꞌe nae, “Amaꞌ! Au oꞌe Yohanis Mana Saraniꞌ a langgan. Tao neu dulan rala, fo mendi fee neu au.”
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟
9 Rena nala ana fetoꞌ a noꞌe taꞌo naa ma, Herodes ralan susa. Te ana nda bisa lea baliꞌ susumban sa, huu basa fuiꞌ ra rena ena na. Naa de ana tunggaꞌ a ana fetoꞌ a hihii-nanaun.
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 Boe ma ana parenda atahori reu nggero rala Yohanis langgan, mia bui rala.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 Ara nggero rala Yohanis langgan, ma tao neu dulan rala, de reu fee neu ana fetoꞌ a. Ana simbo nala dulan ma, ana oꞌo nendi e fee neu inan.
Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 Leleꞌ Yohanis ana mana tungga nara rena oi ara nggero rendi langgan, ma ara reu haꞌi rendi ao sisin, de reu raꞌoi e. Basa de ara reu rafadꞌe Yesus.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 Leleꞌ Yesus rena nala haraꞌ soꞌal Yohanis, ma Ana no ana mana tungga nara rae lao hela mamanaꞌ naa boe. Ma Ara sae ofaꞌ de rae reu risiꞌ mamana rouꞌ fo hahae ao nara. Te atahori hetar rita Yesus se ofan tungga-tunggaꞌ a dano suun. De ara lao hela kambon nara, ma laoꞌ lai-lai tungga dala madꞌaꞌ ata. Naeni de ara losa mamanaꞌ naa raꞌahuluꞌ Yesus se.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Leleꞌ Ana onda mia ofaꞌ, ma Ana nita atahori hetar rahani E. De Ana tudꞌa kasian mbali se. Ma Ana tao nahaiꞌ atahori mamahedꞌiꞌ ra.
Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 Bobꞌoꞌ neu ma, Ana mana tungga nara reu rafadꞌe rae, “Amaꞌ, e! Malole lenaꞌ Amaꞌ denu basa atahori ia ra, reu hasa nanaat sia kambo-kamboꞌ mana deka-deka ia. Te bobꞌoꞌ ena na! Sia ia nda hambu nanaat saa sa boe.”
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟
16 Te Yesus nataa nae, “Afiꞌ! Hei mihao se.”
Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟
17 Te ara rataa rae, “Awii, Amaꞌ, e! Hai nda miꞌena saa-saa fo mihao neu atahori desi basa ia ra sa. Hai mae tao taꞌo bee? Te akaꞌ roti balaꞌ lima, ma uꞌu ruaꞌ a na!”
Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟
18 Te Yesus olaꞌ nae, “Naa malole ena. Mendi nema leo!”
Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟
19 Boe ma Ana denu basa atahori ra endoꞌ raꞌabꞌubꞌue reu uru ata. Basa ma, Ana haꞌi nala roti bueꞌ lima, ma uꞌu ka ruaꞌ ra. Boe ma Ana oroꞌa mbali lalai a de noꞌe makasi neu Lamatualain. Basa ma, Ana babꞌanggi roti naa ra, de loo fee neu ana mana tungga nara, fo reu banggi fee neu basa atahori naa ra
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 De basa se raa losa raꞌabeta. Raa basa ma, ara kumbu rala nanaa sisaꞌ ra, boa sanahulu rua.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
21 Basa atahori mana raaꞌ ra, mbei ma touꞌ rifon lima. Nda feꞌe reken inaꞌ ra ro anadꞌikiꞌ ra sa.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Basa se raa basa ma, Yesus denu ana mana tungga nara reu sae ofaꞌ fo lao raꞌahuluꞌ risiꞌ dano a seri. Te Ana feꞌe nahati sia naa, fo denu basa atahori naa ra baliꞌ.
Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
23 Leleꞌ basa se baliꞌ, ma Yesus hene nisiꞌ leteꞌ esa, de hule-oꞌe. Losa temba, te mesaꞌ ne feꞌe sia naa.
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 Leleꞌ naa, ana mana tungga nara ofan losa dano a taladꞌan ena. Te ara sefe ritaꞌ mamate nara, huu ofaꞌ labꞌan ani mataꞌ, ma ree monaeꞌ ra mbembesiꞌ se.
Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 Deka manggarelo ma, Yesus neu tungga se boe. Te Ana laoꞌ sia oeꞌ ata.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
26 Rita taꞌo naa ma, ana mana tungga nara nggengger. Ara olaꞌ ramatatau rae, “Heꞌe o! Maro sa sini!”
Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse; ‟ og de skrege af Frygt.
27 Te Yesus olaꞌ no se nae, Woe! Ama afiꞌ mimitau! Te Au ia Yesus! Subꞌa-subꞌa leo!”
Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟
28 Petrus rena taꞌo naa ma nataa nae, “Mete ma tebꞌe-tebꞌeꞌ Yesus, na, denu au laoꞌ sia oeꞌ ata fo naa eti.”
Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟
29 Boe ma Yesus nataa nae, “Neu! Uma leo!” Boe ma Petrus onda mia ofaꞌ de laoꞌ nisiꞌ Yesus tungga oeꞌ ata.
Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
30 Te leleꞌ Pertus medꞌa nae hambu sanggu anin, ma namatau nala seli. Ana naeꞌ a tena ena, ma randu nae, “Aduu, Lamatuaꞌ, e! Tulun fee au usodꞌa dei!”
Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟
31 Boe ma Yesus loo Liman lailai de toꞌu nala e. Ana olaꞌ nae, “Awe, Petrus, e! Taꞌo bee de ralam nabꞌabꞌanggi? Nda mumuhere tebꞌe Au sa do?”
Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟
32 Basa ma, ruꞌa se ofaꞌ rala reu. Boe ma anin o naloeꞌ neuꞌ ena.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Rita taꞌo naa, ma ana mana tungga nara soꞌu kokoa-kikioꞌ neu E rae, “Awii! Amaꞌ ia, memaꞌ tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain Anan!”
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟
34 Leleꞌ ara losa dano a seriꞌ ma, ara onda risiꞌ kambo Genesaret dano suun.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 Leleꞌ ara onda, ma atahori hetar rahine se neuꞌ ena. De ara rameli rae, “We! Yesus nema ena, o!” Ara relaꞌ reu rafadꞌe ndule kamboꞌ, ma atahori rendi basa atahori mamahedꞌiꞌ ra.
Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 Ara roꞌe rae sadꞌi sira nggamaꞌ a badꞌun. Huu ara duꞌa rae, “Sadꞌi atahori mamahedꞌiꞌ ra nggama rala Yesus badꞌun suun, neꞌo ara hai reuꞌ ena.” De basa atahori mamahedꞌiꞌ mana nggama badꞌu narun, hai reuꞌ ena.
Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
