Markus 1
1 Dudꞌui maloleꞌ ia, Lamatualain Ana na dudꞌui na. Nara na, Yesus Kristus. Lamatualain dudu basa E mia doo na neu. Dudꞌui fefeu na taꞌo ia:
Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
2 Yesus nda feꞌe tao Eni tatao na sa, te Lamatualain denu atahori sa nara na Yohanis. Yohanis musi neu soi dalaꞌ fee neu Yesus nenema na. Te fai dalahulu naa, Lamatualain pake mana dui-bꞌengga na esa, nara na Baꞌi Yesaya fo suraꞌ memaꞌ nae: “Rena o! Au denu Au atahori ngga, fo neu soi dalaꞌ fee neu Nggo.
som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
3 Atahori naa neu nisiꞌ mamanaꞌ fo atahori nese, fo nameli nae: ‘Basa atahori raloleꞌ dalaꞌ, fo simbo Lamatuaꞌ nenema na! Ratetu dalaꞌ, fo simbo E.’”
Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
4 Atahori babꞌae Yohanis, Mana Sarani. Ana leo sia mamana maꞌafuniꞌ. Bua-baꞌu na tao mia onta fulu na. Bꞌobꞌori na tao mia banda rou a. Nanaa na, lamat no oni oeꞌ. (Yohanis masodꞌa na ia, onaꞌ a Baꞌi Elia dalahulu naa). Leleꞌ naa, atahori mia kota Yerusalem, no propinsi Yudea isi nara, rema randaa ro Yohanis sia mamana na. Ara rema rae rita Yohanis ma rae rena nenori na. Ana nafadꞌe nae, “Musi mitaa sala-singgo mara, fo Lamatualain ose hendi basa salaꞌ mara. Basa naa, hei musi sarani dei, fo tao tanda oi hei malole mo Lamatualain ena.” Basa ma, ara rataa sala-singgo nara, de ana sarani se sia loe Yordan.
Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
7 Ana nafadꞌe naꞌo ia, “Dei fo hambu atahori sa mana seliꞌ lenaꞌ au nae nema. Mae dadꞌi akaꞌ a eni dedenu na o, au nda undaa sa.
Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
8 Au akaꞌ a sarani hei pake oe, te dei fo Ana tao lenaꞌ au, ma Ana tao nasofe hei rala mara no Lamatuaꞌ Dula-Dale Meumare Na.”
Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
9 Leleꞌ naa, Yesus nema mia kambo Nasaret nisiꞌ Galilea, de nandaa no Yohanis. De Yohanis sarani E mia loe Yordan.
Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
10 Yesus dea neu mia oe a, ngegger ma, lalai a sii. Basa ma Lamatualain Dula-Dale na, sama onaꞌ mbui lunda onda neu E.
Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
11 Boe ma rena Lamatualain hara na mia lalai a oi, “Ho ia, Au Ana susue ngga. Ho tao mumuhoꞌo Au mukundoꞌa.”
og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
12 Basa ma, Lamatuaꞌ Dula-Dale na nore nendi Yesus nisiꞌ mamana rouꞌ maꞌafuniꞌ.
Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
13 Ana leo mia mamanaꞌ naa fai haa nulu no banda fui ra. Sia naa, malangga nitu ra nema sobꞌa Yesus fo tungga e, te nda nala E sa. Basa ma, Lamatualain ate nara mia sorga rema tao mataꞌ neu Eni.
Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14 Ara tao Yohanis Mana Saraniꞌ a bui rala neu, te Yesus nisiꞌ propinsi Galilea, de bengga Lamatualain Hara-lii Malole na sia naa.
Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
15 Ana olaꞌ nae, “Rena o! Ia naa, Lamatuaꞌ fai Na losa ena! Ia naa, basa atahori rahine rae Lamatualain toꞌu parendaꞌ. Naa de hei musi miloeꞌ mia sala-singgo mara! Basa fo, tungga Lamatualain Hara-lii Maloleꞌ na leon.”
og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
16 Faiꞌ esa, Yesus laoꞌ tungga dano Galilea suu na. Ana mete-nita atahori esa nara na Simon, no odꞌi na, Anderias. Ruꞌa se dala uꞌu. Naa sira ue nara fai-fai esa.
Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
17 Yesus noꞌe se nae, “Ima fo tungga Au leo! Hei biasa sangga uꞌu, te ia naa Au ae tao hei dadꞌi mana sangga ao samanaꞌ.
Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
18 Rena rala boe ma, ruꞌa se lao hela dala, de reu tungga E.
Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
19 Basa ma, Yesus laoꞌ nakandoo mbei fai, Ana mete-nita Sabadius ana nara. Aꞌa ka, nara na Yakobis, no odꞌi na Yohanis. Ruꞌa se ralole puꞌat sia ofaꞌ rala.
Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
20 Yesus noꞌe ruꞌa se nae, “Ima fo tungga Au.” De ruꞌa se lao hela sira papa na, no mana tulu-fali nara sia ofaꞌ ata. De ara reu tungga E.
og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
21 Basa ma, Yesus no atahori kahaaꞌ ra, losa kambo Kapernaum. Losa atahori Yahudi fai hule-oꞌe na, Yesus nisiꞌ ume hule-oꞌe, de nanori mia naa.
Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
22 Rena Eni oꞌola na, basa atahori ra ndii-ndiiꞌ a, huu Eni nahine tebꞌe nenoriꞌ naa isi na. Naa, fea no atahori Yahudi meser nara.
og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
23 Leleꞌ naa, hambu atahori nitu taoꞌ a sia ume naa rala, nameli nae,
Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
24 “Woi! Yesus, atahori Nasaret! Mae tao saa mo hai? Uma mae tao mulutu hai, do? Hai mihine Ho. Ho ia, atahori fo dalahulu naa Lamatualain helu nae haitua nema. Ho ia, atahori nda ma salaꞌ sa.”
og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
25 Te Yesus nae, “Soo bafa ma! Lao hela atahori naa!”
Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
26 Nitu ra tao atahori naa ao na ndundulea nahereꞌ, de lao hela e no randu nahereꞌ.
Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
27 Basa atahori mana sia ume hule-oꞌe rala titindindii. De basa se ola-olaꞌ rae, “We! Ia, saa ia! Ana parenda nitu ra dea reu, boe ma ara tungga hihii Na. Ia nenori feuꞌ, do? Tou Lasiꞌ a oꞌola na, seli!”
Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
28 Boe ma atahori akaꞌ dui-bꞌengga mia kamboꞌ nisiꞌ kamboꞌ sia propensi Galilea.
Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
29 Ara lao hela ume hule-oꞌe, de Yesus nisiꞌ Simon no Anderias umen. Yakobis no Yohanis reu ro se.
Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
30 Simon ina ari na mera mafeo-matobꞌi, de ana sungguꞌ mia koi a. Yesus se masoꞌ ume na, boe ma atahori rema rafadꞌe rae, “Ina lasiꞌ a mera mafeo-matobꞌi.”
Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
31 Yesus neu seꞌu ina lasiꞌ a, toꞌu lima na, de nafefela e. Memera na hai neuꞌ ena. Ina lasiꞌ a dea neu tao mataꞌ neu se.
og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
32 Relo a loe-loe boe, atahori ra rendi atahori mamahedꞌi ra, ro atahori nitu taoꞌ ra. Ara risiꞌ Yesus roꞌe tulu-faliꞌ.
Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
33 Losa basa kambo isiꞌ a, rema tesa sia ume mata na.
og hele Byen var forsamlet foran Døren.
34 Hedꞌi nara mataꞌ-mataꞌ, te Yesus naꞌahahaiꞌ se. Ana o oi hendi nitu ra. Te Ana nda fee se kaꞌe rala fo olaꞌ sa, huu ara rahine Eni ena.
Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
35 Mbila deka manggarelo, feꞌe maꞌahatuꞌ, Yesus fela lao nisiꞌ mamana rou esa, de ola-olaꞌ no Lamatualain.
Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
36 Simon se fela, nda rita Yesus sa, de ara reu sangga E.
Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37 Randaa ro E, de rafadꞌe rae, “Papa, atahori naeꞌ sangga Papa.”
Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
38 Te Ana nataa nae, “Naa malole. Te lao tisiꞌ kambo laen dei, mana deka ia, fo Au ae ufadꞌe Hara-lii Maloleꞌ neu se. Huu naa, Au uma.”
Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
39 Basa boe, ara lao rereoꞌ propinsi Galilea, de Yesus dui-bꞌengga Hara-lii Maloleꞌ sia sira ume-ume hule-oꞌe na. Ma Ana oi hendi nitur mia atahori ra.
Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
40 Leleꞌ naa, hambu atahori hedꞌi kusta esa, nema nisiꞌ Yesus. De ana sendeꞌ lululangga na noꞌe tulu-faliꞌ neu E nae, “Papa e! Tulu-fali au dei! Au bubꞌuluꞌ Papa bisa naꞌahahaiꞌ au hedꞌi ngga ia. Sadꞌi Papa nau.”
Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
41 Yesus kasian atahori naa, de loo lima na toꞌu nala e, ma nae, “Memaꞌ, Au nau! Ho hai leon!”
Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
42 Nggengger ma, atahori naa hedꞌi na mopo, de ana hai neuꞌ ena.
Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
43 Yesus denu atahori naa baliꞌ, de nafadꞌe mbali e nae,
Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
44 ‘Musunedꞌa matalolole! Ho hai ena, te afiꞌ mufadꞌe esa-esa boe! Musi tungga Baꞌi Musa parenda na dei. Misiꞌ malangga agama, fo ana paresaꞌ ao ma, fo seꞌu hedꞌi ma hai tebꞌe, do hokoꞌ. No musi fee tutunu-hohotuꞌ dadꞌi makasi, fo basa atahori ra bubꞌuluꞌ ho hai ena.”
og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
45 Te atahori naa lao, ma neu dui sudꞌiꞌ a sia bee-bꞌee. Huu naa, atahori naeꞌ rae randaa ro Yesus, de ana naeꞌ a nda natudꞌu mata na sia kamboꞌ naa sa. Ana leo siaꞌ a mamana-mamana rou sia kambo deaꞌ. Te mia bee-bꞌee, atahori nonggo rema, rae randaa ro E.
Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
