Markus 8
1 Lao esa, atahori naeꞌ rema raꞌabꞌue, fo rena Yesus. Ara tungga E fai telu ena, naa de, sira nanaa na basa. Boe ma Yesus noꞌe nala mana tungga nara, de nafadꞌe nae, “Au sue atahori ia ra. Hambu ruma mana nemaꞌ mia dodꞌooꞌ, naa te, ara raꞌabꞌue fai telu ena losa nanaat nara basa ena. Malole lenaꞌ ara afiꞌ baliꞌ no tei rouꞌ. Afiꞌ losa ara masaloe sia dalaꞌ taladꞌan.”
I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."
4 Yesus mana tungga nara rataa oi, “Papa. Mamanaꞌ ia naꞌadꞌoo no kamboꞌ a. De nda bisa hita fee atahori naeꞌ ia ra raa sa!”
Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"
5 Te Yesus natane se, oi “Hei roti ma hira?” Rataa rae, “Papa. Hai mbedꞌa hela akaꞌ roti bueꞌ hitu.”
Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."
6 Basa ma, Yesus denu atahori naa ra endoꞌ reu rae a. Ana haꞌi nala roti bueꞌ hitu naa ra, de noꞌe makasi neu Lamatualain. Ana bibꞌibꞌi roti naa ra, de fee neu mana tungga nara, fo reu babanggi fee neu basa atahori naa ra.
Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 Sira o hambu uꞌu hira boe. Basa ma Yesus noꞌe makasi seluꞌ neu Lamatualain soaꞌ neu uꞌu naa ra. Basa ma Ana denu seluꞌ mana tungga nara, fo babanggi fee atahori naa ra fali.
Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.
8 Basa se mbeima atahori rifon haa. Ara raa losa raꞌabꞌeta. Basa ma, mana tungga nara reu raduru nanaa sisaꞌ ra, sofe boa monaeꞌ hitu. Basa naa de, Yesus denu se baliꞌ.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.
10 Ara baliꞌ, boe ma Yesus no mana tungga nara hene risiꞌ ofaꞌ rala, de lao risiꞌ mamanaꞌ esa, nara na Dalmanuta.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 Yesus se losa Dalmanuta, boe ma atahori bꞌaꞌubꞌe mia partei Farisi rema randaa ro E. Ara raselu bale ro E fo rae raꞌatutudꞌa E. Ara roꞌe E rae, “Papa! Mutudꞌu mana dadꞌi fo dadꞌi tatanda oi Papa memaꞌ hambu koasa mia Lamatualain.”
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 Yesus lea hahae naruꞌ nae, “Mete ma Au rena hei olaꞌ taꞌo naa na, Au fale-rala ngga! Saa de hei moꞌe mana dadꞌi ra? Afiꞌ taꞌo naa! Memaꞌ Au bisa tao mana dadꞌi ra, te Au nda nau utudꞌu hei sa.”
Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"
13 Basa naa boe, Yesus lao hela se de hene baliꞌ ofaꞌ rala neu, no mana tungga nara. Boe ma ara lao risiꞌ dano a seriꞌ.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Yesus se losa dano a taladꞌan na, dei de mana tungga nara rasanedꞌa oi sira liliꞌ rendi lepa-ngges. Sira rendi akaꞌ roti bueꞌ esa.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 Rena se olaꞌ roti, Yesus nae, “Hei musi besa-bꞌesa! Afiꞌ losa mane Herodes a no atahori Farisi ra kokoe-nanasi deꞌulakaꞌ na dai hei. Sira kokoe-nanasi na onaꞌ bibit roti.”
Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"
16 Rena Ana naꞌo naa, mana tungga nara bingun. Ara ola-olaꞌ rae, “Tou lasiꞌ a olaꞌ saa ia? Mbei ma Ana olaꞌ taꞌo naa, huu hita nda tendi roti sa.”
Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."
17 Te Yesus nahine sira dudꞌuꞌa na. De Ana olaꞌ nae, “Saa de hei olaꞌ akaꞌ a roti a! Hei nda mihine Au oꞌola ngga sa, do? Hei uta mara memaꞌ mbakat seli!
Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Hei mita no mata mara, te nda mihine sosoa na sa. Onaꞌ a nda mita sa! Hei rena no hei ndiki mara, te nda mihine saa-saa saꞌ bee. Onaꞌ a hei nda rena mihine sa! Hei liliꞌ hendi
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 roti bueꞌ lima fo Au bibꞌibꞌi se, de nahao atahori rifon lima naa ra sa, do? Leleꞌ naa hei miduru mala roti a lena naa, boa hira?” Rataa rae, “Boa sanahulu rua, Papa.”
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."
20 Yesus natane seluꞌ nae, “Hei feꞌe misinedꞌa faiꞌ naa fo Au bibꞌibꞌi roti bue kahitu ra, de fee atahori rifon haa raa, do? Hei miduru mala lena naa ra, boa hira?” Rataa rae, “Boa manaeꞌ hitu, Papa!”
"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."
21 Boe ma Yesus nae, “Memaꞌ tebꞌe! Hei mita no mata mara, te saa de hei nda feꞌe mihine Au koasa ngga mia bee nema sa?”
Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"
22 Basa ma, Yesus se losa kambo Betsaida. Sa naa atahori ra rendi atahori pokeꞌ sa nisi Yesus. Ara roꞌe Yesus kois naꞌahahaiꞌ atahori pokeꞌ naa.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 De Yesus toꞌu nala atahori naa lima na ma nendi e nisiꞌ kamboꞌ a deaꞌ. Ana pupu miru neu atahori naa mata na, basa ma nggama matan. Natane nae, “Taꞌo bee? Ho mita ena, do?”
Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.
24 Atahori naa botiꞌ mata na, de mete dii-ona. Nataa nae, “Ia! Au ita atahori lao-laoꞌ. Te onaꞌ a hau huu ra laoꞌ!”
Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."
25 Yesus tao seluꞌ lima na neu atahori naa matan. Boe ma atahori naa mete seluꞌ, naa-naa te mata na nita tebꞌe ena. Ia naa eni nita no manggareloꞌ ena.
Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.
26 Boe ma Yesus denu atahori naa baliꞌ, ma fee nesenedꞌaꞌ neu e, nae “Baliꞌ leo, te muu tungga dalaꞌ laen! Afiꞌ heoꞌ baliꞌ misiꞌ Betsaida.”
Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."
27 Basa naa ma, Yesus se lao rereoꞌ kambo-kamboꞌ sia Kaisaria Filipi. Mia dalaꞌ taladꞌan Yesus natane mbali se nae, “Mete ma tungga atahori ra dudꞌui na, ara rae Au ia, seka?”
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"
28 Rataa E rae, “Atahori ruma rae, ‘Yohanis Mana Sarani.’ Ruma rae, ‘Baꞌi Elia’, Lamatualain mana dui-bꞌengga na mia fai dalahulu naa. Ruma rae, Papa ia, esa mia Lamatualain mana dui-bꞌengga laen nara.”
Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."
29 Boe ma Yesus natane seluꞌ nae, “Te hei mae Au ia, seka?” Petrus nataa nae, “Papa ia, Kristus, atahori fo Lamatualain dudu basa mia dalahulu naa neu.”
Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."
30 Te Yesus naꞌanggee se nae, “Hei afiꞌ mifadꞌe atahori esa boe!”
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte sige nogen dette om ham.
31 Basa ma Yesus nafadꞌe mana tungga nara, nae “Au ia, tebꞌe-tebꞌeꞌ Atahori Matetuꞌ a. Dei fo Au doidꞌosoꞌ naeꞌ, huu lasi adat, malangga agama, ro meser agama ra basa se nda simbo Au sa. Ara risa Au, te finiesa na boe ma, Au usodꞌa baliꞌ.”
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.
32 Yesus nafadꞌe relo-relo taꞌo naa, te Petrus nore nala E nisiꞌ suuꞌ, de ai nae, “Papa afiꞌ olaꞌ taꞌo naa! Au nda hela fee se lima nara dai Papa sa.”
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 Te Petrus olaꞌ taꞌo naa, nda tungga Lamatualain hihii na sa. Yesus heoꞌ dea na mete mana tungga laen nara. Ana ai Petrus nae, “He! Naa, malangga nitu ra dedꞌea na! Dinggoꞌ naa! Ho dudꞌuꞌa akaꞌ a atahori hihii na, te nda Lamatualain hihii na sa!”
Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
34 Basa ma Yesus noꞌe atahori laen ra, fo rema raꞌabꞌue ro mana tungga nara. Basa ma nanori se nae, “Se nae tungga Au, eni musi naꞌatataaꞌ nakandoo tungga fai! Eni musi liliꞌ hendi hihii-nanau na, fo tungga akaꞌ Lamatualain hihii na. Mae atahori rae tao risa eni o, eni musi tungga nakandoo, onaꞌ a atahori lemba hau nggangge na fo neu mate.
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 Atahori mana nae dꞌuaꞌ a eni masodꞌa na, eni masodꞌa na mopo e! Te atahori mana sadꞌia mate, huu tungga Au no dui-bꞌengga Lamatualain Hara-lii Malole na, eni hambu masodꞌaꞌ nakandoo no Lamatualain.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 Rena! Mae ho hambu basa raefafoꞌ a isi na, te Lamatualain nda simbo nggo sa na, ho hambu saa?
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 Mae ho lemba mendi raefafoꞌ a isi na boe o, nda bisa nggati ao samana ma sa!
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Musunedꞌa e! Atahori sia raefafoꞌ aleꞌ ia deꞌulaka na mataꞌ-mataꞌ. Ara nda hii tungga Lamatualain sa. De see mae tungga Au, ma mae toꞌu Au nanori ngga, Au o mae utaa eni sia Lamatualain mata na. Te Au, tebꞌe-tebꞌeꞌ Atahoriꞌ Matetuꞌ ia, dei fo Au baliꞌ mia sorga uma. Lamatualain ate nara mia sorga rema ro Au. Hai onda mia sorga mo Amaꞌ koasa monae na, dei fo atahori ra rahine rae Au ia, seka.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."
