Markus 14
1 Basa ma, malangga agama Yahudi ra feꞌe sangga dalaꞌ fo humu Yesus no nee-nee, te ara rae risa E. Ara rae, ‘Nehati dei! Te fai-fai malole a deka ena. Hita afiꞌ humu E dei, afiꞌ losa atahori ramue.” Ara ola-olaꞌ taꞌo naa, huu hela feꞌe fai rua fali, te atahori Yahudi fai malole nara, fo ara babꞌae, rae ‘Fai Paska’ no ‘Fefeta roti nda tao bibit sa’. Sia fai maloleꞌ naa ra, ara rasanedꞌa fai maꞌahulu naa, leleꞌ sira bei-baꞌi nara lao hela nusa Masir.
Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
3 Sia kambo Betania, hambu atahori esa, nara na Simon. Maꞌahulu na, eni namahedꞌi kusta. Te ia naa, ana hai ena. Fai malole ra nda feꞌe losa sa, Yesus se reu raa mia Simon ume na. Leleꞌ ara raa, inaꞌ esa masoꞌ rala neu. Ana toꞌu boto fatuꞌ esa. Isi na mina maꞌameniꞌ mafelit. Basa ma, inaꞌ a helu-tiku botoꞌ a tatana na. De ana mboꞌa nandali mbei-mbei neu Yesus langga na, fo fee hadꞌat neu E.
Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
4 Te hambu atahori laen hira tungga raa sia naa boe. Rita inaꞌ a tao taꞌo naa, ara ramanasa, de olaꞌ koao rae, “Hmm! Ina saa a ia! Ana mboꞌa hendi parsumaꞌ a mina maꞌameni mafelit a!
Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
5 Malole lenaꞌ seo, fo banggi doi naa ra, neu mana toꞌataꞌ ra!
Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
6 Te Yesus naselu nae, “Hei onaꞌ miꞌisususaꞌ inaꞌ ia! Hela neu! Au umuhoꞌo, huu ana mboꞌa mina maꞌameniꞌ ia neu langga ngga.
Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
7 Atahori mana toꞌataꞌ ra raꞌabꞌue ro hei rakandoo a. De hei bisa tulun se sudꞌiꞌ a leleꞌ bee. Te nda doo saꞌ ena, Au nda uꞌubꞌue o hei sa.
De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
8 Au masodꞌa ngga nda doo saꞌ ena. No mboꞌa mina ia a, inaꞌ ia sadꞌia memaꞌ au ao ngga, soa neu au fai naꞌoi ngga.
Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
9 Misinedꞌa matalolole! Sia bee atahori dui-bꞌenggaꞌ Lamatualain Hara-lii Malole na, sa naa o ara dui-bꞌengga inaꞌ ia tatao malole na, fo basa atahori rasanedꞌa e.
Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
10 Boe ma Yesus mana tungga kasanahulu rua nara esa, nara na Yudꞌas Iskariot, neu sangga malangga agama Yahudi ra, fo seo Yesus neu se. Nandaa no se, ma nafadꞌe dudꞌuꞌa na.
Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
11 Leleꞌ ara rena boe, ramahoꞌo seli. Ara helu rae, “Mete ma ho seo Yesus na, hai bae.” Boe ma Yudꞌas dea neu, sangga dalaꞌ fo fee Yesus neu se.
Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.
12 Faiꞌ naa, fai kaesaꞌ mia atahori Yahudi fai malole na. No fai naa, ara tunu roti nda tao bibit sa, ma mbau bibꞌi lombo. Leleꞌ naa, Yesus mana tungga nara rema ratane E rae, “Papa! Faiꞌ ia, hita fai malole Paska. De Papa nau hai mi sadꞌia nanaat sia ume bee?”
Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
13 Basa ma, Yesus denu mana tungga nara rua nae, “Hei mi miꞌihuluꞌ misiꞌ kota. Sia naa hei mindaa mo touꞌ esa, nasaa oe nggusi esa. Hei tungga e leo.
Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
14 Mete ma ana ume rala neu, hei tungga e. Mifadꞌe tenu umeꞌ a mae, ‘Papa! Hai papa meser ma noꞌe kama esa fo tao fefeta Paska no mana tungga nara.
og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
15 Dei fo ana natudꞌuꞌ kama loaꞌ esa sia tadꞌaꞌ ata ka. Ana sadꞌia nala kama ena. Helaꞌ a hei sadꞌia nanaat.”
Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
16 Boe ma ruꞌa se lao kota reu. Sia naa, randaa ro saa fo Yesus nafadꞌe se. Ara sadꞌia basaꞌ e, fo sira raa fefeta Paska sia naa. De ruꞌa se reu roꞌe Yesus no mana tungga laen ra.
Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
17 Relo a mopo boe, Yesus no mana tungga kasanahulu rua nara lao reu.
Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
18 Basa ma ara endoꞌ, de raa raꞌabꞌue. Ara raa boe, Yesus olaꞌ nae, “Rena, e! Esa mia hei, nau seo Au neu atahori laen ra.”
Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."
19 Rena taꞌo naa, rala nara mera. Esa-esa natane Yesus nae, “Nda au sa, to?”
De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"
20 De Yesus nataa nae, “Atahori mana boroꞌ roti nisiꞌ manggo a rala naꞌabꞌue no Au, naa eni mana seo Au.
Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet
21 Misinedꞌa e! Au ia, Atahori Matetuꞌ. Au musi mate onaꞌ ara suraꞌ memaꞌ sia Lamatualain susura na. Te, besa-bꞌesa! Atahori mana seo Au, ana lemba huku-doki na! Malole lenaꞌ, mama na afiꞌ bꞌonggi e!
Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
22 Leleꞌ ara feꞌe raa, Yesus haꞌi nala roti bueꞌ esa, de noꞌe makasi neu Lamatualain. Ana bibꞌibꞌi roti a, de soro fee mana tungga nara, ma nafadꞌe nae, “Roti ia, Au ao ngga. Haꞌi, fo mia leo.”
Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
23 Basa ma, Ana haꞌi nala oe anggor nggalas esa. Ana noꞌe makasi neu Lamatualain, de loo nggalas naa neu mana tungga nara fo rinu.
Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
24 Nafadꞌe nae, “Oe anggor ia, Au raa ngga. Raaꞌ ia nandali fo fee masodꞌaꞌ neu atahori naeꞌ. Raaꞌ ia o dadꞌi nesenedꞌaꞌ nae, “Saa fo Lamatualain helu, memaꞌ dadꞌi ena. Haꞌi, fo minu leo.
Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
25 Rena! Au nda inu seluꞌ oe anggor sa, losa Ama ngga sia sorga endoꞌ parenda.”
Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."
26 Basa boe ma, ara sodꞌa sosodꞌat esa fo koa-kio Lamatualain. Basa ma ara dea reu de lao risiꞌ Lete Saitun.
Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
27 Ara laoꞌ boe ma, Yesus nafadꞌe memaꞌ nae, “Tetembaꞌ ia, basa hei mela hela Au. Te ara suraꞌ memaꞌ sia Lamatualain susuraꞌ na nae, ‘Lamatualain nisa manatadꞌa, de bibꞌi lombo nara rela sea-saranggaa.’
Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
28 Au memaꞌ mate. Te leleꞌ Au usodꞌa baliꞌ naa, Au lao uꞌuhuluꞌ hei isiꞌ propensi Galilea.”
Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
29 Rena Yesus ola taꞌo naa, Petrus nda nau sa, de nae, “Papa! Mae atahori laen ra basa se rela hela Papa o, te au hokoꞌ!”
Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
30 Yesus nataa nae, “Petrus! Musunedꞌa, e! Tetembaꞌ ia, manu ra nda feꞌe koꞌo-kee lao rua sa, te ho olaꞌ lao telu mae ho nda muhine Au sa!
Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."
31 Te Petrus nataa seluꞌ fai nae, “Hokoꞌ, Papa! Mete ma Papa mate, au o mate tungga boe. Te au nda ela hela Papa sa!” Petrus nono nara o, basa se raꞌo naa boe.
Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
32 Basa naa, Yesus se laoꞌ rakandoo losa osi esa sia Lete Saitun, nara na ‘Getsemani’. Boe ma Yesus nafadꞌe mbali se nae, “Hei endoꞌ mihani ia. Au ae uu hule-oꞌe sia naa.”
Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
33 Boe ma Yesus noꞌe Petrus, Yakobis, ma Yohanis, fo reu raꞌabꞌue ro E. Mia faiꞌ naa, Yesus rala na namedꞌa susa no nda malololeꞌ sa.
Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
34 Ana nafadꞌe se nae, “Au rala ngga susa nala seli! Au medꞌa na onaꞌ a Au ae mate. Hei endoꞌ minea sia ia.”
Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"
35 Basa ma Ana lao naꞌadꞌooꞌ mbei. Boe ma sendeꞌ lululangga na neu rae a, de hule-oꞌe nae, “Papa e! Mete ma Papa hii naa, afiꞌ fee Au lemba doidꞌosoꞌ naa losa mate. Au bubꞌuluꞌ memaꞌ ae, nda hambu sa fo Papa nda bisa tao sa. Mete ma bisa, Papa naꞌadꞌodꞌoo hendi doidꞌosoꞌ ia mia Au. Te afiꞌ tungga Au hihii ngga; tungga akaꞌ a Papa hihii na.”
Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
37 Basa ma, Ana baliꞌ nisiꞌ mana tungga katelu nara, te ara sungguꞌ rasambeta ena. Ana fafae se, de olaꞌ no Petrus nae, “He! Petrus! Ho sungguꞌ, do? Au ma naa nda doo sa, te hei nda bisa minea mbei saꞌ boe!
Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?
38 Ose mumeu mata ma dei, fo fela munea mo Au! Hei rala mara memaꞌ dꞌua tao maloleꞌ, te huu au sisi mara nda beꞌi sa. De malole lenaꞌ hei hule-oꞌe, fo mete ma hambu sosobꞌa-dꞌodꞌouꞌ naa, hei nda tudꞌa sa.”
Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
39 Basa ma Yesus neu hule-oꞌe seluꞌ lao esa fai. Ana noꞌe seluꞌ neu Lamatualain, fo afiꞌ fee Eni lemba doidꞌosoꞌ naa.
Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
40 Basa ma Ana baliꞌ nisiꞌ mana tungga katelu nara. Te ara sungguꞌ baliꞌ fai, te mata nara nduar seli. Basa ma Ana fafae seluꞌ se, te ara nda ritaꞌ rae rataa saa mbali E saꞌ boe.
Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41 Basa naa, Yesus lao hela se, de neu hule-oꞌe lao katelu na. Basa ma, Ana baliꞌ de fafae se nae, “Hei feꞌe sungguꞌ fai, do? Dai ena! Fela leo! Te atahori mana nae seo Au, Atahori Matetuꞌ ia, ana deka ena. Ia naa, ara rae humu Au ena, fo fee neu atahori deꞌulaka ra lima na.
Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
42 Fela leo! Milaa mata mara fo mete sobꞌa sia naa dei! Atahori mana nae seo Au a, nema ena. Ima fo teu tandaa to se!
Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
43 Leleꞌ Yesus feꞌe olaꞌ naꞌo naa, aiboiꞌ ma, Yudꞌas nema no atahori naeꞌ. Ara rema rendi tafaꞌ no hau eꞌetuꞌ, fo rae humu Yesus. Ara tao taꞌo naa, tungga parendaꞌ mia malangga agama Yahudi ra, meser agama ra, ro lasi adat ra.
Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
44 Yudꞌas nafadꞌe memaꞌ neu se nae, “Mete malolole! Seka fo au idꞌu e, hei humu mala E leo! Atahori fo hei sangga a, naa Eni ena!
Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"
45 Yudꞌas se losa naa ma, ana neu nandaa no Yesus. Natea nae, “Papa Meser!” De ana holu ma idꞌu E.
Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.
46 Boe ma, atahori naeꞌ mata reu, de humu rala Yesus.
Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
47 Te Yesus atahori na esa lesu nala tafa na, de soe atahori esa ndiki roo na. Atahori maꞌahinaꞌ naa, malangga manae agama Yahudi aten.
Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
48 Basa ma Yesus olaꞌ no atahori mana rema humu E nae, “Taꞌo bee? Hei mae Au ia atahori deꞌulakaꞌ, do? De hei ima humu Au mendi tafaꞌ no hau eꞌetuꞌ!
Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
49 Tungga fai, Au unori hei sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, te nda hambu atahori esa fo nema humu Au saꞌ bee. Humu Au leo! Te ara suraꞌ memaꞌ taꞌo naa mia fai maꞌahulu na sia Lamatualain susuraꞌ na.
Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
50 Leleꞌ naa, Yesus mana tungga nara ramatau seli. De rela hela mesaꞌ ne.
Og de forlode ham alle og flyede.
51 Sia naa o hambu atahori soru esa tungga-tungga Yesus dea na. Ana mboti ao na nendiꞌ temeꞌ eꞌetuꞌ esa. Atahori ra o rae humu e boe,
Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52 te ara toꞌu rala akaꞌ a eni teme na. De ana nela no maꞌahola na, huu namatau nae mate na.
men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
53 Basa ma, ara toꞌu rendi Yesus nisiꞌ malangga manae agama Yahudi umen. Sia naa, atahori moko ra raꞌabꞌue ena. Ia eni, malangga agama ra, meser agama ra, ro lasi adat ra.
Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
54 Leleꞌ ara toꞌu rendi Yesus, Petrus naꞌafuniꞌ tungga-tungga deaꞌ, losa malangga manae agama Yahudi ume na. Ana o nisiꞌ nembeleo na rala, de endoꞌ no atahori mana dara ai ra.
Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
55 Sia ume naa rala, malangga agama ra ola-olaꞌ ro atahori mana endoꞌ sia mamana nggengero agama. Basa se sangga dalaꞌ fo rae fee salaꞌ neu Yesus, fo rae hukun risa e. Te ara nda hambu dalaꞌ saa-saa saꞌ bee.
Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
56 Boe ma ara roꞌe rala sakasii naeꞌ fo rae raꞌatutudꞌa Yesus. Te sira dedꞌea ola na, esa nda nandaa no esa saꞌ bee.
Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.
57 Boe ma hambu sakasii hira fela rambariiꞌ, de olaꞌ peko-lelekoꞌ rae,
Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
58 “Hai rena atahori ia olaꞌ nae, ‘Au ndefaꞌ hendi Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a fo atahori rafafela rendiꞌ limaꞌ. Finiesa na ma, Au ufefela baliꞌ e, te nda pake atahori liman sa.
"Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."
59 Te sira oꞌola nara boe, esa nda nandaa no esa saꞌ bee.
Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
60 Basa ma malangga manae agama Yahudi, fela nambariiꞌ mia atahori mata nara mana endoꞌ mia mamana nggengeroꞌ naa. Ana natane Yesus nae, “Atahori naeꞌ kalaak ho ena. Te, saa de ho nee-neeꞌ a?”
Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
61 Yesus nda olaꞌ saa-saa saꞌ boe. Basa ma malangga manaeꞌ a natane seluꞌ nae, “Mutaa dei! Memaꞌ Ho ia, tebꞌe-tebꞌeꞌ Kristus, Lamatualain Ana na fo Ana helu-fuli mia maꞌahulu na, do?”
Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
62 Yesus nataa nae, “Memaꞌ tebꞌe! Au ia eni. Basa fo hei mete-mita Au, Atahori Matetuꞌ ia, endoꞌ sia sorga sia Lamatualain bobꞌoa ona na. Lamatualain naa, koasa na mana seliꞌ! Au o E miꞌibꞌue toꞌu parendaꞌ! Basa naa boe, Au onda mia sorga o leleeꞌ a.
Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
63 Rena Yesus olaꞌ naꞌo naa ma, malangga manaeꞌ a namanasa, losa ana sidꞌa nalutu badꞌu naru na. Basa ma ana nafadꞌe atahori mana endoꞌ sia mamana nggengero naa nae, “Hita nda parlu sangga sakasii seluꞌ sa!
Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?
64 Hei rena no ndiki mara, Eni mesaꞌ ne olaꞌ naꞌo naa, to? Ana soꞌu ao na dadꞌi Lamatualain Ana na. Ia neꞌemutis! Tungga atoran agama, mete ma atahori tao ao na onaꞌ Lamatualain, atahori naa musi mate! De ia naa, hei mae nggero taꞌo bee? Boe ma basa se nggero rae, “Atahori ia memaꞌ sala ena! De ana musi hambu hukun mate!”
I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
65 Basa ma atahori bꞌaꞌubꞌe mata reu puras miru neu Yesus. Ara mboti rala mata na, de tutu E. Basa ma ratane rae, “Mete ma ho muꞌena koasa naa, rai sobꞌa. Seka tutu Nggo?” Basa ma ara parenda atahori mana manea Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, fo rema ro Yesus. Ara ro Yesus neu, no mbasa raꞌamiminaꞌ E.
Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.
66 Leleꞌ naa, Petrus feꞌe endoꞌ sia nembeleo naa. Sia naa o hambu malangga manae agama Yahudi ate ina na esa. Ana nema nita Petrus dara ai. Ana mete namemeu mata na, ma olaꞌ nae, “Faꞌra, ho o tungga muꞌubꞌue mo Yesus, atahori Nasaret naa. Ia, to?”
Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
68 Te Petrus nataa nae, “Hokoꞌ! Taꞌo bee de mutane taꞌo naa! Au nda uhine Eni sa.” Basa naa ma, Petrus kalua neu nambariiꞌ sia lelesu ineꞌ a. Nandaa no leleꞌ naa ma, manu a koꞌo-kee boe.
Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
69 Basa ma, inaꞌ a nita seluꞌ Petrus. De nafadꞌe atahori mana sia naa ra nae, “Atahori ia, esa mia sira!”
Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."
70 Te Petrus nareresi nae, “Seꞌute ho muluꞌ! Au nda uhine atahori naa sa, ma!” Nda doo saꞌ fali ma, atahori feaꞌ ra olaꞌ seluꞌ neu Petrus rae, “He! Ho feꞌe pepekoꞌ mae ho nda muꞌubꞌue mo atahori naa ra sa!? Wei! Basa hei, atahori Galilea, to?”
Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."
71 Te Petrus labꞌan seluꞌ nae, “We! Au sumba! Au nda uhine atahori naa sa!
Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."
72 Nandaa no ana olaꞌ naꞌo naa ma, manu a koꞌo-kee lao rua boe. Petrus nasanedꞌa Yesus dedꞌea na faꞌ ra nae, “Manu a nda feꞌe koꞌo-kee lao rua sa, te ho mufunii Au lao telu ena.” Nasanedꞌa nala taꞌo naa boe ma, ana nggae ei-ei.
Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.
