Lukas 24
1 Nggarei deka manggarelo, ma mama naa ra rendi mina maꞌameniꞌ ma bꞌuna rambe fo reu sia Yesus raten.
Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Leleꞌ ara losa naa, ma rita fatu monaeꞌ fo ara pake ꞌena neu rates a, nenelolir neu sia suuꞌ ena.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Boe ma ara rates rala reu, te nda rita Yesus ao-sisin sia naa sa.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Dadꞌi ara bingun. Aiboiꞌ ma, atahori rua pake bꞌua-baꞌu makahahadꞌok, rema ririi mia bobꞌoa nara.
Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
5 Mama naa ra ramatau ritaꞌ mamate nara, de bꞌeꞌute losa rae a. Boe ma atahori karuaꞌ ra ratane rae, ‘Taꞌo bee de hei ima sangga atahori masodꞌaꞌ sia atahori mates ra mamana nara?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Yesus nda sia ia sa ena! Huu Ana nasodꞌa baliꞌ ena. Mbei ma hei liliiꞌ hendi saa fo Ana olaꞌ leleꞌ Ana feꞌe mia Galilea, do?
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 Huu Ana nafadꞌe memaꞌ nae, dei fo ara seo hendi Atahori Matetuꞌ a neu atahori deꞌulakaꞌ ra liman. Basa ma ara mbaku risa E sia hau ngganggeꞌ a ata. Te fai katelun ma, Ana nasodꞌa baliꞌ.”
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
8 Ara rena rala taꞌo naa, dei de feꞌe rasanedꞌa Yesus oꞌolan malahulun.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 Boe ma ara bꞌaliꞌ lai-lai, fo rafadꞌe basa-bꞌasaꞌ e neu Yesus dedꞌenu kasanahulu esa nara, ma atahori laen mana tungga E.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 (Mama-mama mana reu sia rates a, naeni Yakobis maman Maria, no Maria mia kambo Magdala, ma Yohana no mama laen hira fai. Sira mana reu dui basa ia neu Yesus ana dedꞌenu nara.)
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Te leleꞌ dedꞌenuꞌ ra rena dudꞌuit naa, ara duꞌa rae mama naa ra lelekoꞌ.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Te Petrus fela de nela-nelaꞌ rates neu. Losa naa ma, ana mete rates rala neu, te nitaꞌ a temeꞌ fo ara mboti neu mamates a. Boe ma ana baliꞌ de dudꞌuꞌa nae, “Ia taꞌo bee, e?”
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Faiꞌ naa o, Yesus ana dedꞌenu na rua reu sia kamboꞌ esa, naran Emaus. Dꞌodꞌoon mbei ma kilo sanahulu esa mia kota Yerusalem.
Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Ara lao-laoꞌ ma ola-olaꞌ Yesus mamaten na.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Aiboiꞌ ma, Yesus nambariiꞌ dꞌeka-dꞌeka no ruꞌa se, ma laoꞌ naꞌabꞌue no se.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Te ara nda rahine rae naa Yesus sa, huu Lamatuaꞌ tao fo ara nda rahine sa.
Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
17 Boe ma Yesus natane se nae, “Hei ruꞌa nggi, ola-olaꞌ saa, e?” Ara rena ma, ruꞌa se rambariiꞌ. Mata nara onaꞌ manasusaꞌ seli.
Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
18 Basa ma, Kleopas natane E nae, “Amaꞌ ia, onaꞌ atahori feuꞌ fo nda nahine saa mana feꞌe dadꞌi sia Yerusalem, sa do?”
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
19 Boe ma Yesus natane nae, “Saa sia naa?” Ara rataa rae, “Te soꞌal Yesus, mana mia Nasaret a! Eni tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain mana ola-olan. Ma Lamatuaꞌ fee koasa neu E fo tao manadadꞌiꞌ mataꞌ-mataꞌ ra. Eni nanori nahine atahori. Basa atahori ra hii E, ma Lamatuaꞌ o hii E boe.
Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Tao-tao te, hita malangga agama Yahudi nara malangga nara ro lasi-lasi adꞌat ra toꞌu rala E. Basa ma ara fee E nisiꞌ hofernor fo hukun risa E. Boe ma ara mbaku risa E mia hau ngganggeꞌ ata.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Fefeun basa hai mimihena mae, Eni Kristus, mana nema mboꞌi hai atahori mara mia mana parenda Roma mana tuni-ndeni hai. Te hari lima faiꞌ naa, ara tao risa E ena.
Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 Aleꞌ ia hai boe bingun. Huu faꞌ ra hai mama mara rema rafadꞌe rae, fefetu anan sira reu mia rates.
Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
23 Te ara dui rae, Yesus ao-sisin mopo hendi ena. Boe ma rita Lamatualain aten mia sorga, nafadꞌe se nae, Yesus nasodꞌa baliꞌ ena.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 Rena taꞌo naa, ma hai nonoo mara hira relaꞌ rates reu. Ara o rita onaꞌ hai mama mara nefadꞌe nara boe. Ara o nda rita Yesus ao-sisin sa boe.”
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
25 Ruꞌa se dui basa ma, Yesus olaꞌ no se nae, Hei nggonggoa mara seli! Taꞌo bee de hei nda nau mimihere saa fo Lamatuaꞌ mana ola-ola nara rafadꞌe memaꞌ eniꞌ a fai dꞌalahulun!
Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
26 Ara suraꞌ ena rae, Kristus naa, musi hambu doidꞌosoꞌ mataꞌ naa, dei fo Ana simbo hadꞌa-hormat ma koasa manaseliꞌ.”
Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
27 Boe ma Yesus nanori se, basaꞌ e fo Lamatuaꞌ mana ola-ola nara suraꞌ memaꞌ soꞌal Kristus. Mulai mia Baꞌi Musa susuran, losa mana ola-olaꞌ laen ra ꞌena nara.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Leleꞌ ara rae losa Emaus, ma Yesus tao onaꞌ nae laoꞌ nakandoo.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
29 Te ruꞌa se roꞌe rae, “Amaꞌ! tuli fo leo mo hai tetembaꞌ ia, te relo a naeꞌ a mopo ena.” Boe ma Yesus ume rala neu no se.
Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Leleꞌ ara endoꞌ rae raa, ma Yesus haꞌi nala roti bꞌueꞌ sa, boe ma Ana hule-oꞌe noꞌe makasi mbali Lamatualain, ma Ana bibꞌibꞌi roti a. Leleꞌ Ana loo roti fee ruꞌa se,
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 dei de ruꞌa se feꞌe rahine rae, naa, Yesus, te aibꞌoiꞌ ma, mopo E mia mata nara!
Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Boe ma ruꞌa se babꞌales rae, “Waa! Leleꞌ rena Ana olaꞌ tao manggarelo mana ola-olaꞌ ra susuran faꞌ ra, hita tamedꞌa onaꞌ rala tara ramahoꞌo.”
Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
33 Oras naa boe, ruꞌa se fela de lao baliꞌ Yerusalem reu. Ara randaa ro Yesus ana dedꞌenun atahori ka sanahulu esaꞌ ra, ma atahori laen mana raꞌabꞌueꞌ sia naa.
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 Boe ma ana dedꞌenuꞌ naa ra rafadꞌe ruꞌa se rae, “Memaꞌ tebꞌe! Lamatuaꞌ Yesus nasodꞌa baliꞌ ena! Faꞌra natudꞌu Aon neu aꞌa Petrus.”
"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
35 Basa ma, atahori ka ruaꞌ ra dui basa mana dadꞌiꞌ mia dalaꞌ, losa ruꞌa se rahine Yesus leleꞌ Ana bibꞌibꞌi roti.
Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Leleꞌ ara feꞌe ola-olaꞌ taꞌo naa aiboiꞌ ma, Yesus nambariiꞌ sia taladꞌa nara. Ana natea se nae, “Sodꞌa-moleꞌ!”
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
37 Te, ara nggengger ma ramatau, huu rae neꞌo nitu.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
38 Te Yesus olaꞌ nae, “Taꞌo bee de hei mimitau taꞌo ia? Hei nda mimihere mae, ia Au, usodꞌa baliꞌ ena sa, do?
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 Mete sobꞌa lima ma ei ngga ra. Ia Au. Loo lima mara fo nggama neuꞌ ena! Naa fo mimihere mae, ia Au, nda nitu sa. Huu nitur nda ma aoꞌ sa, te basa hei bisa mita Au ao ngga, to?!”
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
40 Feꞌe olaꞌ naꞌo naa ma, Ana natudꞌu neu se bisu foaꞌ mana sia lima-ei nara.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Ara ramahoꞌo seli, huu Yesus nasodꞌa baliꞌ ena. Akaꞌ ara onaꞌ mana bingun, huu nda rahine rae taꞌo bee de dadꞌi taꞌo naa sa. Boe ma Yesus natane se nae, “Hei mia saa sia ia?”
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
42 Boe ma ara loo fee Ne uꞌu manapanggaꞌ eꞌetuꞌ sa.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 Yesus simbo nala uꞌu a, de naa mia mata nara.
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Boe ma Ana olaꞌ nae, “Taꞌo bee? hei feꞌe misinedꞌa leleꞌ au uꞌubꞌue o nggi do? Au ufadꞌe faiꞌ naa ae, basa saa fo Lamatua mana ola-ola nara, suraꞌ soꞌal Au naa, musi dadꞌi. Naeni, mia baꞌi Musa, mia mana ola-olaꞌ laen ra, ma mia buku sosodꞌa kokoa-kikioꞌ ra.”
Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
45 Basa ma, Ana soi dudꞌuꞌa nara fo rahine tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatuaꞌ Susura Meumaren sosoa-ndandaan.
Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
46 Ana olaꞌ seluꞌ fai nae, “Lamatualain mana ola-ola nara suraꞌ ena rae, Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ naa, musi hambu doidꞌosoꞌ mataꞌ-mataꞌ, dei fo Ana mate. Te fini esan, ma Ana nasodꞌa baliꞌ. Ara suraꞌ basa ena na!
Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
47 De ia na Au fee nggi koasa fo mendi Hara-lii maloleꞌ neu basa atahori, mulai mia Yerusalem ia, Mifadꞌe se mae, atahori mana nataa salan ma baliꞌ nisiꞌ Lamatualain, dei fo Lamatualain ose hendi neu basa sala nara.
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 Hei musi dadꞌi sakasii fo dui-bꞌengga, Au hambu doidꞌosoꞌ, de mate, basa ma usodꞌa baliꞌ
I ere Vidner om disse Ting.
49 Dei fo Au haitua Dula-dꞌale Meumare ngga nema, fo Ama ngga helu-fuli memaꞌ ena. Te hei musi mihani sia kota Yerusalem ia, losa ama simbo mala koasa mia sorga.”
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
50 Faiꞌ sa, Yesus no se kota a deaꞌ reu. Leleꞌ ara rae losa kambo Betania, Ana bꞌotiꞌ liman de olaꞌ fee se papala-babꞌanggiꞌ.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Leleꞌ Ana feꞌe olaꞌ fee papala-babꞌanggiꞌ, ma Ana nenesoꞌuꞌ sorga neu.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Basa se rita taꞌo naa, ma ara sendeꞌ lululangga nara fo beꞌutee neu E. Basa ma ara baliꞌ Yerusalem reu ro rala nemehoꞌot seli.
Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Tungga fai ara raꞌabꞌue sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a fo koa-kio Lamatualain. Ama Teofilus! Dudꞌui ngga losaꞌ a ia. Sodꞌa-moleꞌ, Lukas
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
