Yohanis 9
1 Basa naa ma, Yesus se lao. Boe ma nita atahori pokeꞌ esa, pokeꞌ eniꞌ a bonggi hendi ena.
Og da han gik forbi, saa han et Menneske, som var blindt fra Fødselen.
2 Basa ma, Yesus ana mana tungga nara ratane rae, “Papa Meser! Seka mana tao salaꞌ, de atahori ia dadꞌi poke onaꞌ ia? Laoꞌ mia mesaꞌ ne do, huu ina-ama nara?”
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, saa han skulde fødes blind?”
3 Yesus nataa nae, “Atahori pokeꞌ ia nda tao salaꞌ sa. Boe ma ina-ama nara o nda tao salaꞌ fo ana poke sa boe. Bonggi e onaꞌ naa, fo ona bee naa basa atahori rita Lamatualain naꞌahahaiꞌ e.
Jesus svarede: „Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle aabenbares paa ham.
4 Lamatualain mana denu Au. Dadꞌi hita musi tao tahehere fo talalao Eni ue-tataon leleꞌ manggareloꞌ a feꞌe sia. Huu dei fo maꞌahatuꞌ a nema ena, atahori nda bisa tao ues sa ena.
Jeg maa gøre hans Gerninger, som sendte mig, saa længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.
5 Leleꞌ Au feꞌe sia raefafoꞌ ia, Au onaꞌ manggareloꞌ a mana naronda soaꞌ neu basa atahori.”
Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.”
6 Yesus olaꞌ basa naꞌo naa, boe ma Ana puras miru neu rae a. Basa ma Ana endoꞌ daka-daka, de sesebꞌoꞌ rae a dadꞌi tane. Boe ma ana lelemu tane a neu atahori pokeꞌ a matan.
Da han havde sagt dette, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet paa hans Øjne.
7 Basa ma Ana helu nae, “Muu sia lifu Siloam, fo safe matam sia naa.” (Sia dedꞌea Ibrani, Siloam sosoan nae, ‘haitua nema’.) Basa de, atahori pokeꞌ a naa neu, de narou matan. Leleꞌ ana heoꞌ baliꞌ nema, ana bisa nita ena!
Og han sagde til ham: „Gaa hen, to dig i Dammen Siloam” (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.
8 Basa naa ma, atahori mana sia ume bobꞌoa nara, ma mana parna rita e soaꞌ a hule-huleꞌ, ratatane rae, “We! Ia atahori pokeꞌ, fo feꞌesaꞌan mana endoꞌ hule-huleꞌ, to?”
Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: „Er det ikke ham, som sad og tiggede?”
9 Atahori ruma rae, “Tebꞌe! Naa eni ena!” Atahori ruma fai rae, “Hokoꞌ! Eni, matan mahombeꞌ onaꞌ atahori naa boe!” Te atahori naa nafadꞌe nae, “Hokoꞌ! Ia au ena! Feꞌesaꞌan fo pokeꞌ a!”
Nogle sagde: „Det er ham;” men andre sagde: „Nej, han ligner ham.” Han selv sagde: „Det er mig.”
10 Basa ma ratane rae, “Taꞌo bee de bisa mita onaꞌ ia, e?”
Da sagde de til ham: „Hvorledes bleve dine Øjne aabnede?”
11 Boe ma ana nataa nae, “Taꞌo ia! Atahori fo naran Yesus naa, tao tane, de Ana lelemu neu mata ngga. Boe ma Ana denu au nae, ‘Muu sia lifu Siloam, fo murou matam sia naa.’ De au tao tungga. Naeni de ia naa au bisa ita ena!”
Han svarede: „En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det paa mine Øjne og sagde til mig: Gaa hen til Siloam og to dig! Da jeg saa gik hen og toede mig, blev jeg seende.”
12 Basa ma ratane rae, “De atahori naa sia bee?” Ma ana nataa nae, “Teꞌee, de!”
Da sagde de til ham: „Hvor er han?” Han siger: „Det ved jeg ikke.”
13 Faiꞌ naa, leleꞌ Yesus sesebꞌoꞌ tane a, ma tao atahori pokeꞌ a bisa nita, nandaa no atahori Yahudi ra fai hahae tao ue-osaꞌ. Boe ma ara rendi atahori fo maꞌahulun pokeꞌ a, neu nataa sia partei agama Farisi ra atahori nara.
De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og aabnede hans Øjne.
15 Basa ma, atahori Farisi ra ratane rae, “Mufadꞌe sobꞌa dei! Taꞌo bee de ia na bisa mita ena?” Ana nataa nae, “Taꞌo ia. Atahori naa tao tane neu mata ngga. Basa de au uu urou mata ngga. Ia na au bisa ita ena.”
Atter spurgte nu ogsaa Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: „Han lagde Dynd paa mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.”
16 Hambu atahori Farisi ruma rae, “Atahori mana tao nahaiꞌ nggo naa, nda mia Lamatualain sa. Hai bubꞌuluꞌ, huu Ana nalena-langga hohoro-lalaneꞌ soꞌal fai hahae tao ue-osaꞌ.” Hambu ruma fai rae, “Taꞌo bee de atahori mana tao salaꞌ bisa tao manadadꞌi-manaseliꞌ taꞌo naa?” Basa ma rareresi losa ara saranggaa.
Nogle af Farisæerne sagde da: „Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.” Andre sagde: „Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre saadanne Tegn?” Og der var Splid imellem dem.
17 Dadꞌi ara ratane seluꞌ atahori feꞌesaꞌan pokeꞌ a rae, “Tungga nggo naa, Atahori mana tao nalaa matam naa, atahori mataꞌ bee?” Ana nataa nae, “Tungga au, na, Eni, Lamatualain mana ola-olan esa.”
De sige da atter til den blinde: „Hvad siger du om ham, efterdi han aabnede dine Øjne?” Men han sagde: „Han er en Profet.”
18 Te atahori Yahudi ra malangga nara nda ramahere rae, atahori naa parna poke, te ia naa bisa nita ena. Boe ma ara denu reu roꞌe ina-aman fo rema rataa.
Saa troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt paa Forældrene til ham, som havde faaet sit Syn.
19 Leleꞌ ara rema, malangga ra ratane rae, “Atahori ia, hei anam, do? Tebꞌe, do hokoꞌ, memaꞌ ana poke eniꞌ a bonggi e, do? Basa ma, taꞌo bee de ia na ana bisa nita?”
Og de spurgte dem og sagde: „Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?”
20 Atahori na ina-aman rataa rae, “Eni ia, memaꞌ hai anam. Boe ma memaꞌ ana poke eniꞌ a bonggi e.
Hans Forældre svarede dem og sagde: „Vi vide, at denne er vor Søn, og at han var født blind.
21 Te hai nda bubꞌuluꞌ, ana pake saa de ia naa ana bisa nita sa. Seka mana tao nalaa matan, hai o nda bubꞌuluꞌ sa boe. Eni, monaeꞌ ena. Netane sia e, huu ana bisa dui aon!”
Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har aabnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han maa selv tale for sig.”
22 Ara olaꞌ taꞌo naa, huu ara ramatau atahori Yahudi ra malangga nara. Huu ara bubꞌuluꞌ oi, malangga ra ralaꞌ esa rae, “Mete ma hambu atahori rataa rae, Yesus, naeni Kristus, naa, hita musi mbuu hendi atahori mana nataa naꞌo naa mia hita atahori Yahudi ra ume hule-oꞌen.”
Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
23 Naeni de atahori naa ina-ama nara, rataa rae, “Eni monaeꞌ ena. Netane sia e.”
Derfor sagde hans Forældre: „Han er gammel nok, spørger ham selv!”
24 Basa de ara roꞌe seluꞌ atahori fo feꞌesaꞌan pokeꞌ naa. Boe ma ara rae, “Taꞌo ia! Musi mutaa no matetuꞌ sia Lamatualain matan fo munea nara malolen. Huu hai mihine tebꞌeꞌ, Yesus naa, atahori deꞌulakaꞌ.”
Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.”
25 Atahori fo parna pokeꞌ a nataa nae, “Amaꞌ se afiꞌ miminasa, e! Huu au nda uhine ae Eni, atahori deꞌulakaꞌ, do hokoꞌ sa. Te au uhine tebꞌe-tebꞌeꞌ, naeni, feꞌesaꞌan au pokeꞌ; te ia naa, au bisa ita ena.”
Da svarede han: „Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.”
26 Ara ratane fai rae, “Ana tao nggo taꞌo bee? Ana buka matam taꞌo bee?”
De sagde da til ham igen: „Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes aabnede han dine Øjne?”
27 Boe ma ana nataa nae, “Hee! Faꞌra au dui ena, te hei nda nau rena sa. Saa de hei nauꞌ a au dui seluꞌ fai? Seꞌu te amaꞌ se nau mae dadꞌi ana mana tunggan boe, do?”
Han svarede dem: „Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville ogsaa I blive hans Disciple?”
28 Basa ma ara rarai e, ma rae, “Hela neu fo akaꞌ mesaꞌ nggo dadꞌi ana mana tunggan! Huu hai ia, baꞌi Musa ana mana tungga nara.
Da udskældte de ham og sagde: „Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.
29 Hai bubꞌuluꞌ Lamatualain ola-olaꞌ no baꞌi Musa. Te hai nda bubꞌuluꞌ Atahori naa, nema mia ndolaꞌ bee sa boe.”
Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.”
30 Atahori fo maꞌahulun pokeꞌ a nataa nae, “Heran, e! Hei nda mihine Ana mia bee nema sa boe. Tao-tao te Eni mana tao nalaa mata ngga de ia na au ita ena.
Manden svarede og sagde til dem: „Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har aabnet mine Øjne.
31 Basa nggita bubꞌuluꞌ tae, Lamatualain nda rena atahori deꞌulakaꞌ ra sa, to? Te Lamatualain rena atahori rala ndoos, mana nasodꞌa tao tungga Eni hihii-nanaun.
Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.
32 Eniꞌ a Lamatualain naꞌadadadꞌiꞌ lalai no raefafoꞌ losa leleꞌ ia, nda hambu dudꞌuit esa sa boe, soꞌal atahori tao nahaiꞌ atahori pokeꞌ mana pokeꞌ eniꞌ a bonggi hendi e, de ana bisa nita. (aiōn g165)
Aldrig er det hørt, at nogen har aabnet Øjnene paa en blindfødt. (aiōn g165)
33 Dadꞌi mete ma Yesus nda nema mia Lamatualain sa, tantu Ana nda bisa tao nala saa sa boe, to?”
Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre.”
34 Boe ma ara rataa rae, “Weh! Ho ia, atahori deꞌulakaꞌ mia ina ma bonggi hendi nggo! Taꞌo bee de bisa duꞌa mae ho bisa munori baliꞌ hai fai?” Basa ma ara mbuu hendi e mia sira ume hule-oꞌen.
De svarede og sagde til ham: „Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?” Og de stødte ham ud.
35 Leleꞌ Yesus rena ara mbuu hendi atahori feꞌesaꞌan pokeꞌ a mia ume hule-oꞌeꞌ a, ma Ana neu sangga atahori naa, losa hambu e. Boe ma Ana nae, “Taꞌo bee! Mumuhere Atahori Matetuꞌ a, do?”
Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: „Tror du paa Guds Søn?”
36 Ana natane baliꞌ nae, “Eni seka, Papa? Tulun nefadꞌe dei, naa fo au bisa umuhere E boe.”
Han svarede og sagde: „Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro paa ham.”
37 Boe ma Yesus nafadꞌe nae, “Mundaa mo E ena. Naeni Au ia, mana ola-olaꞌ no nggo leleꞌ ia.”
Jesus sagde til ham: „Baade har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det.”
38 Basa ma atahori naa nae, “Papa, au umuhere!” Boe ma ana sendeꞌ lululanggan de beꞌutee mbali Yesus.
Men han sagde: „Jeg tror, Herre!” og han kastede sig ned for ham.
39 Basa ma Yesus olaꞌ mbali e nae, “Au uma sia raefafoꞌ ia fo utudꞌu atahori ra sala-kilu nara, naa fo atahori pokeꞌ ra rita, ma atahori mata meu-malaaꞌ ra dadꞌi pokeꞌ.”
Og Jesus sagde: „Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde.”
40 Sia naa hambu atahori Farisi hira rena oꞌolan boe. Boe ma ara ratane rae, “Taꞌo bee, ia? Tebe-tebeꞌ hai nda pokeꞌ sa, to?”
Nogle af Farisæerne, som vare hos ham, hørte dette, og de sagde til ham: „Mon ogsaa vi ere blinde?”
41 Yesus nataa nae, “Taꞌo ia. Mete ma memaꞌ hei nda pokeꞌ sa, na, nda hambu mana fee salaꞌ neu nggi sa. Te mae, hei atahori mata meu-malaaꞌ. Naeni de hei feꞌe lemba-doi sala mara.”
Jesus sagde til dem: „Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver.”
