Dud'uit Fefeu' a 42
1 Leleꞌ naa, Yusuf ama na Yakob rena atahori rafadꞌe oi hambu are sia Masir. De ana ola-olaꞌ no ana nara nae, “Ana nggare! Taꞌo bee de hei endoꞌ onaꞌ nggoa ra taꞌo naa!
Da Jakob hørte, at der var Korn at faa i Ægypten, sagde han til sine Sønner: »Hvad venter I efter?«
2 Au rena oi hambu nanaat sia Masir. Malole lenaꞌ mi hasa sia naa dei, fo ata afiꞌ mate ndoes.”
Og han sagde: »Jeg hører, at der er Korn at faa i Ægypten; drag ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgaa Døden!«
3 De Yusuf aꞌa ka sanahulu nara, raote rae reu hasa nanaat sia Masir.
Saa drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
4 Te Yakob nda nau mboꞌi Yusuf odꞌi muri na Benyamin fo neu no se sa. Ana duꞌa, “Afiꞌ losa anaꞌ a hambu sususaꞌ fai!”
men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
5 Dadꞌi, huu atahori sia bee-bꞌee rena oi hambu nanaat sia Masir, naa de ara reu hasa sia naa. Fula-fai ndoes o losa rae Kanaꞌan. De Yakob ana nara o reu hasa sia naa boe.
Blandt dem, der kom for at købe Korn, var ogsaa Israels Sønner; thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
6 Leleꞌ naa, Yusuf dadꞌi fetor sia Masir. Mete ma atahori rema mia bee-bꞌee hasa are, Yusuf mana seo neu se. Naeni de, leleꞌ aꞌa nara losa, ara reu sendeꞌ lululangga nara fee hadat neu e, losa langga nara dai rae a.
Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte Korn til alt Folket i Landet, saa kom Josefs Brødre og kastede sig til Jorden for ham.
7 Leleꞌ nita se, ana nahine memaꞌ. Te Yusuf tao ao na onaꞌ atahori Masir, de ara nda rahine e sa. Ana natane se no deres nae, “Hei ia, mia bee ima?” Rataa rae, “Hai mia Kanaꞌan. Hai ima mae hasa nanaat sia ama fetor.”
Da Josef saa sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem haardt til og sagde til dem: »Hvorfra kommer I?« De svarede: »Fra Kana'ans Land for at købe Føde!«
Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
9 Boe ma Yusuf nasanedꞌa meit na. De ana naꞌatatauꞌ se nae, “Au nda umuhere sa! Neꞌo basa hei ia ra mana maku-maꞌu. Hei ima mae mihine nusa Masir rahasia na, fo mitati mo hai.”
Da kom Josef de Drømme i Hu, han havde drømt om dem; og han sagde til dem; »I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
10 Te rataa rae, “Hokoꞌ, amaꞌ! Hai amaꞌ atahori dedenu na. Tebꞌe-tebꞌeꞌ hai ima mae hasa nanaat.
De svarede: »Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
11 Basa hai amaꞌ esa. Hai nda maku-maꞌu sa, amaꞌ! Hai atahori maloleꞌ.”
Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk, dine Trælle er ikke Spejdere!«
12 Te Yusuf olaꞌ nahereꞌ nae, “He! Ombo koson! Afiꞌ peko-leleloꞌ au. Memaꞌ hei ia ra, mana maku-maꞌuꞌ. Hei ima mae mihine nusaꞌ ia rahasia nara!”
Men han sagde: »Jo vist saa! I kommer for at se, hvor Landet er aabent!«
13 Ara rahara rae, “Hokoꞌ, amaꞌ! Hai amaꞌ dedenu na. Hai ima mia rae Kanaꞌan. Hai odꞌi-aꞌa atahori sanahulu rua. Basa hai ama esa. Hai odꞌi muri ma leo nahani no hai ama ma, ma esa nese ena.”
De svarede: »Vi, dine Trælle, var tolv Brødre, Sønner af en og samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader, og een er ikke mere!«
14 Yusuf nataa se nae, “Hokoꞌ! Saa fo au olaꞌ faꞌ ra, tebꞌe! Hei ia ra memaꞌ mana maku-maꞌuꞌ.
Men Josef sagde til dem: »Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
15 De hei musi fee bukti dei, fo au uhine hei oꞌola ma naa, memaꞌ tebꞌe, do hokoꞌ. Au sumba! Mete ma hei odꞌi muri ma nda nema sia ia sa, hei nda lao hela nusaꞌ ia sa!
Men nu skal I sættes paa Prøve: Saa sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
16 Dadꞌi hei tengga atahori sa fo neu nala hei odꞌi muri ma ia nema. Ma hela hei ruma. Au ae ita hei oꞌola ma naa, tebꞌe do hokoꞌ. Mete ma hokoꞌ, hei memaꞌ mana maku-maꞌu.”
Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens holdes I andre fangne; saa vil det vise sig, om eders Ord er Sandhed; og hvis ikke, saa er I, saa sandt Farao lever, Spejdere!«
17 Boe ma Yusuf denu tao se bui rala reu fai telu.
Derpaa holdt han dem i Forvaring tre Dage.
18 Fai ka telu na boe, Yusuf neu olaꞌ no se sia bui a nae, “Au ia, umutau neu Lamatualain ma tungga hiihii-nanau Na. Au nau mboꞌi hei, naa fo misodꞌa. Te hambu dalaꞌ esa.
Men Tredjedagen sagde Josef til dem: »Vil I beholde Livet, saa skal I gøre saaledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
19 Mete ma hei olaꞌ no matetuꞌ na, hei musi fee bukti neu au dei. Eni dala na taꞌo ia: au tao esa sia bui rala. Rumaꞌ baliꞌ fo mendi nanaat fee ume isi mara. Te ara rahani hei ena.
Er I virkelig ærlige Folk, lad saa en af eder blive tilbage som Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
20 Basa naa, mendi odꞌi ma nema, fo dadꞌi bukti hei atahori maloleꞌ. Fo au afiꞌ hukun isa hei.” Rena taꞌo naa, ma raꞌaheiꞌ.
og bring saa eders yngste Broder til mig, saa skal eders Ord staa til Troende, og I skal slippe for at dø!« Og saaledes gjorde de.
21 De ara esa olaꞌ no esa rae, “Ia naa hita hambu bala-bꞌaeꞌ mia hita tatao na, fo hita tao neu hita odꞌi na. Hita tita ana doidꞌoso nala seli. Ana noꞌe tulun te, hita nda tao-afiꞌ sa. Naa de, ia naa hita doidꞌoso onaꞌ ia ena.”
Da sagde de til hverandre: »Sandelig, nu maa vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi saa hans Sjælevaande, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vaande!«
22 Boe ma Ruben fee nesenenedꞌaꞌ neu se nae, “We, odꞌiꞌ re! Maꞌahulu na, au ai hei ena, fo afiꞌ tao saa-saa neu anaꞌ naa boe, to? Te hei nda tao-afiꞌ neu au oꞌola ngga sa. Naa de, ia naa hita lemba Yusuf raa na ena.”
Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: »Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!«
23 Ara ola-olaꞌ taꞌo naa, te nda rahine rae Yusuf nahine sira dedꞌea na sa. Huu, Yusuf ola-olaꞌ no se nendiꞌ dedꞌea Masir, dei fo mana ola-olaꞌ na olaꞌ nisiꞌ dedꞌea Ibrani.
Saaledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi han forhandlede med dem ved Tolk;
24 Rena ara ola-olaꞌ taꞌo naa, Yusuf fela hela se, de neu nggae mia mamana feaꞌ. Ana nggae basa dei de, baliꞌ nisiꞌ se. De ana denu ara futu Simeon mia odꞌi-aꞌa nara mata na.
og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham fængsle for deres Øjne.
25 Basa naa ma, Yusuf parenda pagau nara, fo ombo are nisiꞌ aꞌa nara karon nara. Ma tao baliꞌ doi nara risiꞌ karon nara rala. Ana o denu tao fee se lepa-ngges. De pagau nara tao tungga Yusuf parenda na.
Saa gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og saaledes skete det.
26 Basa de, Yusuf aꞌa nara rafufuaꞌ karon are ra risiꞌ kaledei ata. De ara lao baliꞌ.
Saa læssede de deres Korn paa Æslerne og drog bort.
27 Mia dalaꞌ taladꞌa na, ara hahae. Boe ma, esa sefi karon tali na, fo nae fee keledei na naa. Te nita doi na sia are ata.
Men da en af dem i Natteherberget aabnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje paa sine Penge, der laa oven i Sækken;
28 Ana nggengger nala seli. Boe ma ana randu aꞌa nara nae, “Awiii! Mete dei! Hita soe ena. Ara tao baliꞌ au doi ngga sia karon rala.” Ara rita taꞌo naa ma, bingun ma ramatau. De ara ola-olaꞌ rae, “Lamatualain tao sa neu hita fai ia?”
og han sagde til sine Brødre: »Mine Penge er kommet igen; se, de er i min Sæk!« Da sank Hjertet i Livet paa dem, og de saa forfærdede paa hverandre og sagde: »Hvad har Gud dog gjort imod os!«
29 Basa naa ma, ara lao rakandoo. Losa Kanaꞌan ma, ara dui ama na, basa saa mana dadꞌi neu se.
Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land, fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
30 Rafadꞌe rae, “Amaꞌ e! Fetor Masir a, manaseliꞌ. Oꞌola na nda no hadat sa. Ana napepenggo hai oi, hai mana maku-maꞌu nusaꞌ naa.
»Manden, der er Landets Herre, talte os haardt til og holdt os i Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
31 Te hai mitaa mae, “Hokoꞌ! Hai olaꞌ no matetuꞌ. Hai ia ra nda mana maku-maꞌu sa.
men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
32 Hai atahori maloleꞌ. Basa hai, odꞌi-aꞌa atahori sanahulu rua mia amaꞌ esa. Te esa mate ena, ma muriꞌ a leo no hai ama ma sia Kanaꞌan.’
vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans Land.
33 Boe ma, fetor a nae, ‘Au ae sobꞌa, hei ia ra ndos do hokoꞌ! Hei esa musi leo sia ia. Ruma baliꞌ mendi are fee ume isi mara, fo ara afiꞌ mate ndoes.
Saa sagde Manden, der er Landets Herre: Derpaa vil jeg kende, at I er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
34 Basa naa, hei musi mendi odꞌi ma dei. No taꞌo naa, dei fo au bubꞌuluꞌ hei ia ra nda mana maku-maꞌu sa, te memaꞌ hei atahori ndos. Boe ma, au mboꞌi hei torono ma mia bui a. Ma mboꞌi hei, fo sudꞌiꞌ a bee mii, sia nusaꞌ ia.’”
Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; saa vil jeg udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet.«
35 Dꞌui basa ma, ara bonggar karon nara isi na. Aiboiꞌ ma rita doi nara, feꞌe sia karon rala. De Yakob no ana nara ramatau rae mate.
Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader saa Pengeposerne, blev de forfærdede.
36 Basa naa ma, Yakob olaꞌ no se nae, “Hei ia ra tao mimopoꞌ ana nggara. Yusuf nese ena. Simeon o nese boe. Ia naa hei mae mendi Benyamin fai, do? Hei ia ra tebꞌe-tebꞌeꞌ mae tao doidꞌoso au, ma!”
Og deres Fader Jakob sagde til dem: »I gør mig barnløs; Josef er ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin; det gaar alt sammen ud over mig!«
37 Boe ma Ruben olaꞌ no ama na nae, “Amaꞌ e! Fee Benyamin neu au. Au unea e. Au helu, dei fo au endi baliꞌ e nisiꞌ amaꞌ. Te mete ma hokoꞌ, tao misa ana mone karua nggara.”
Saa sagde Ruben til sin Fader: »Du maa tage mine to Sønners Liv, hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg skal bringe ham tilbage til dig!«
38 Te Yakob olaꞌ nae, “Hokoꞌ! Hei nda bole mo Benyamin sa. Aꞌa na Yusuf mate ena. Helaꞌ a mesaꞌ ne. Mete ma ana taꞌo esa sia dalaꞌ, naa, hei tao au susa sambe mate.” (Sheol h7585)
Men han sagde: »Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke paa den Rejse, I har for, saa bringer I mine graa Haar ned i Dødsriget med Sorg!« (Sheol h7585)
