< Dud'uit Fefeu' a 21 >
1 Basa ma, LAMATUALAIN fee papala-babꞌanggiꞌ neu Sara, tungga hehelu-fufuli Na. Abraham too natun esa ena ma, Sara nairu boe. Dai fai na ma, ana bꞌonggi ana touꞌ esa. Abraham babꞌae e, Isak (sosoa na ‘mali’). Sara o olaꞌ nae, “Lamatualain tao au mali, te ia naa au umuhoꞌo. Atahori ra duꞌa rae au nda hambu anaꞌ sia fai lasiꞌ ia sa. Tao-tao te, mae au sao ngga lasiꞌ naeꞌ ena o, au feꞌe bꞌonggi fee ne. De ia naa, sudꞌiꞌ a se rena dalaꞌ ia o, ara mali ro au.” Isak fai falu ma, Abraham sunat e, tungga Lamatualain parenda Na.
HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
8 Basa ma, Isak boe naꞌamoko. Ara rae fila e ma, Abraham feta-dote monaeꞌ.
Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
9 Lao esa, Sara nita Abraham sao muri na, Hagar, anan Ismael, akaꞌ a naꞌasesenggoꞌ Isak. De Sara olaꞌ no sao na nae, “Oi hendi ate mana mia Masir no ana na! Au nda nau ate naa ana na simbo hata-heto saa-saa saꞌ boe. Akaꞌ a ana ngga Isak, musi soa basa se.”
Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
11 Abraham rena Sara olaꞌ taꞌo naa ma, dudꞌuꞌa na nda maloleꞌ sa, huu Ismael o eni anan boe.
Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
12 Te Lamatualain olaꞌ no e nae, “Bram! Ho afiꞌ duꞌa sao muri ma no ana na. Tunggaꞌ a Sara hihii na, huu tititi-nonosiꞌ fo Au helu-fuliꞌ a, ho hambu miaꞌ a Isak.
men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
13 Te Au o fee papala-babꞌanggiꞌ neu sao muri ma ana na, huu eni o ho ana ma boe. Mete te tititi-nonosi na dadꞌi leo monaeꞌ saꞌ boe.”
men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
14 Mbila fefetu anan ma, Abraham tao lepa-ngges fee Hagar, ma fee ne nasalili oe boto esa. De ana mboꞌi inaꞌ naa no anan Ismael lao. Ara lao rereoꞌ rae rouꞌ deka no Beer Syeba.
Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
15 Oe nininu nara basa ma, Hagar lao hela ana na mia hau huu anaꞌ esa mafo na.
og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
16 Ana duꞌa sia rala na nae, “Au nda uꞌutataaꞌ ita anaꞌ ia mate sa.” Naa de, ana endoꞌ naꞌadꞌodꞌooꞌ mbei ma meter lima nulu mia anaꞌ naa, de nggae ei-ei.
og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
17 Lamatualain o rena Ismael hara ngganggaet na. Ate Na esa mia sorga noꞌe Hagar nae, “Hagar! Saa de ho susa taꞌo ia? Afiꞌ mumutau, te Lamatualain rena basa ana ma ngganggae na ena.
Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor, han ligger;
18 Ia naa, fela muu seꞌu ana ma, fo tao manggatee rala na. Dei fo Au tao tititi-nonosi na dadꞌi leo manaseliꞌ esa.”
rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
19 Boe ma Lamatualain tao nameu mata na, losa ana nita oe mataꞌ esa. Ana nadꞌai oe neu boto a, de neu fati ana na.
Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 Basa naa ma, Ismael no ina na leo sia nembe saraꞌaeꞌ Paran. Ana naꞌamoko nema ma, ana dadꞌi mana busu masiꞌet. Basa ma, ina na fee ne sao ina Masir esa. Basa ia ra dadꞌi, huu Lamatualain no Ismael.
Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
22 Leleꞌ naa, mane Abimelek, no malangga netatiꞌ na, naran Fikol, rema randaa ro Abraham. Maneꞌ a olaꞌ nae, “Abraham! Hai bubꞌuluꞌ Lamatualain no nggo. Naa de, ho tao saa naa, basaꞌ e dadꞌi.
Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
23 Dadꞌi ia naa, au oꞌe ho sumba sia Lamatualain mata Na, mae ho nda lelekoꞌ au ma umbu-ana nggara sa. Onaꞌ au tao maloleꞌ neu nggo, de ho musi tao maloleꞌ neu au ma nusa ngga ia.”
tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
24 Abraham nataa nae, “Malole! Au sumba.”
Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
25 Te basa naa ma, Abraham nafadꞌe maneꞌ a nae, “Ama maneꞌ atahori nara rambas rala au oe mata ngga esa.”
Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
26 Maneꞌ a rena taꞌo naa ma, nataa nae, “Waa! Au feꞌe rena dalaꞌ ia naa. Saa de amaꞌ nda nafadꞌe eniꞌ a dalahulu na sa? Au nda bubꞌuluꞌ seka tao saꞌ boe.”
Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
27 Basa ma, Abraham no Abimelek tao hehelu-fufuliꞌ. De Abraham haꞌi sapi no bibꞌi lombo fee maneꞌ a. Ma ana humu seluꞌ bibꞌi lombo tenaꞌ hitu fai.
Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
Men Abraham satte syv Lam til Side,
29 Boe ma maneꞌ a natane nae, “Saa de ho tao taꞌo naa?”
og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
30 Abraham nafadꞌe nae, “Ama maneꞌ simbo bibꞌi lombo tenaꞌ ka hituꞌ ia ra, fo dadꞌi bukti ama maneꞌ mutaa mae, au mana ali oe mataꞌ ia.”
svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
31 Huu ruꞌa se soꞌu susumbaꞌ sia naa, de ara babꞌae mamanaꞌ naa, Beer Syeba. Sosoa na ‘oe mata susumbaꞌ’.
Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
32 Ara sumba basa ma, mane Abimelek no malangga netati na baliꞌ risiꞌ sira nusa na Filistin.
og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
33 Basa de, Abraham sela hau tamareska esa sia Beer Syeba. Mia leleꞌ naa, hau naa fee nesenenedꞌaꞌ neu Abraham oi, sia naa, eni beꞌutee neu LAMATUALAIN mana nasodꞌa losa doo na neu.
Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
34 De Abraham numban dooꞌ mia atahori Filistin ra nusa na.
Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.