Ded'enu' ra Dud'uin 8
1 Saulus sia mamanaꞌ naa boe, de naꞌaheiꞌ risa Stefanus.
Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
2 Leleꞌ naa, hambu atahori hira mana manggate tungga Lamatualain. Stefanus mate ma, ara nggae ei-ei, de reu haꞌi rendi ao sisi na fo raꞌoi. Eniꞌ a faiꞌ naa, atahori raꞌasususaꞌ Lamatuaꞌ Yesus atahori Nara sia Yerusalem, de ara doidꞌoso seli. Basa se rela sea-sarangganggaa risiꞌ propinsi Yudea ma propinsi Samaria. Hela akaꞌ a Yesus dedenu Nara sia Yerusalem.
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
3 Te Saulus sangga dalaꞌ nakandooꞌ a fo tao doidꞌoso Yesus atahori nara. Ana sangga se sudꞌiꞌ a sia bee-bꞌee. Ana masoꞌ kalua tungga-tunggaꞌ a ume fo sangga se. Mae touꞌ do inaꞌ o, ana toꞌu fo tao se bui rala reu.
Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
4 Onaꞌ mae atahori raꞌasususaꞌ Yesus atahori nara, losa ara rela sea-saranggaa, te ara nda raloeꞌ dui Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na neu atahori sia bee-bꞌee.
Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
5 Onaꞌ a, Filipus. Ana nisiꞌ kota esa sia nusa Samaria de dui atahori ra nae, Kristus fo Lamatualain dudꞌu eniꞌ a maꞌahulu na, naeni Yesus.
Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
6 Ana tao manadadꞌiꞌ ra, ma atahori ra raꞌabꞌubꞌue fo rena malolole oꞌola Na.
Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
7 Sia naa hambu atahori nitu taoꞌ ra. Nitu ra lao hela atahori ra no randu rahereꞌ. Atahori mamaluꞌuꞌ ro ei dokaꞌ hetar o hai reuꞌ ena boe.
Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
8 Naa de atahori mana sia kota naa ramahoꞌo seli.
Og der blev en stor Glæde i denne By.
9 Sia naa hambu atahori mahineꞌ sa, naran Simon. Eniꞌ a dooꞌ ena, ana pake nitu mahine na neu atahori Samaria ra. Ana koa-koaꞌ ao na nae, “Au ia, manaseliꞌ!”
Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
10 Basa moko-anak, touꞌ-inaꞌ, sia kota naa, ola-olaꞌ Simon nara na rae, “Wii! Atahori ia, seli ma! Saa fo ana taoꞌ naa, mia Lamatualain koasa Na!” Huu ana nahine pake nitu a mahine na, de atahori ra hii pake e eniꞌ a dooꞌ ena.
Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
12 Te ia naa, ara rena Filipus nanori Lamatualain parenda Na, ma natudꞌu dalaꞌ fo ara dadꞌi Lamatualain atahori Na, nendiꞌ Yesus nara Na. Rena basa ma, naeꞌ ramahere, de masoꞌ dadꞌi Lamatualain bobꞌonggi Na. Mae touꞌ do inaꞌ, ara nau dadꞌi taꞌo naa. Naa de, ara hambu sarani.
Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
13 Simon o namahere ma nau dadꞌi Yesus atahori Na. De ara sarani e ma ana tungga Filipus sudꞌiꞌ a bee reu. Leleꞌ ana nita manadadꞌiꞌ fo Filipus taoꞌ ra, ana kakaler langgan, oi “We! Ia, seli tebꞌe!”
Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
14 Leleꞌ naa, Lamatuaꞌ Yesus dedenu Nara mana sia Yerusalem rena rae atahori sia nusaꞌ Samaria ra ramahere Lamatualain Dedꞌea-oꞌola Na. Basa ma, ara denu Petrus no Yohanis naa reu.
Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
15 Ruꞌa se losa naa, dei de bubꞌuluꞌ atahori mana sia naa ra, nda feꞌe simbo Lamatualain Dula-dale Meumare Na sa. Ara feꞌe a hambu sarani pake Yesus nara Na. De Petrus no Yohanis ndae lima nara neu se, ma hule-oꞌe, roꞌe fo atahori Samaria ra o simbo Lamatualain Dula-dale Meumare Na. Boe ma, ara simbo neuꞌ ena.
og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
18 Simon o nita Petrus no Yohanis ndae lima nara reu atahori ra, ma ara simbo Lamatualain Dula-dale Na. De ana loo doiꞌ neu ruꞌa se, ma noꞌe nae,
Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
19 “We! Ama nggare! Fee au koasa naa dei. Fo mete ma au tao lima ngga neu se ata, na ara simbo Lamatualain Dula-dale Meumare Na.”
„Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
20 Te Petrus bua e nae, “Mate mopo nggo mo doi ma! Mbei ma ho mae bisa hasa Lamatualain Dula-dale Na no doiꞌ, do? Hokoꞌ! Atahori nda bisa hasa Lamatulain Dula-dale Na sa.
Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
21 Ho nda ma hak saa-saa saꞌ boe neu Lamatualain Dula-dale Na, te rala ma nda ndos sa. Ho sanggaꞌ a dala hahambuꞌ soaꞌ neu aom.
Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
22 Doaꞌ tao salaꞌ leo. Malole lenaꞌ hule-oꞌe neu Lamatualain, fo onaꞌ bee naa, Ana fee ambon neu dudꞌuꞌa deꞌulaka ma.
Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
23 Au bubꞌuluꞌ ho nda nau atahori feaꞌ lenaꞌ nggo sa, ma deꞌulakaꞌ naeꞌ paꞌa nggo!”
Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
24 Petrus ola basa naa boe ma, Simon noꞌe ruꞌa se nae, “Ama nggare! Mete ma taꞌo naa, tulun hule-oꞌe fee au, fo dedꞌea deꞌulakaꞌ naa, afiꞌ dai au.”
Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
25 Basa naa ma, Petrus no Yohanis dui Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na ma rafadꞌe Lamatualain Dedꞌea-oꞌola Na sia kota naa. Boe ma ara baliꞌ Yerusalem reu. Tungga-tungga dalaꞌ, ara tuli kambo-kamboꞌ sia propinsi Samaria, fo dui Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na neu basa atahori sia naa.
Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
26 Basa ma, Lamatualain ate Na esa mia sorga denu Filipus nae, “Ana ngge! Lao muu tungga dalaꞌ mana ona neu. Tungga dala mbaraaꞌ naa mana mia Yerusalem nisiꞌ kota Gasa.”
Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
27 Filipus rena parendaꞌ naa boe ma, ana lao neuꞌ ena. Losa dalaꞌ naa ma, nita atahori sa. Eni, atahori monaeꞌ sa mia nusa Etiopia. Ana mana tao mataꞌ neu ratu Kandake hata-heto nara. Ana feꞌe hule-oꞌe basa mia Yerusalem, de ana baliꞌ no kareta. Filipus nita e endoꞌ baca sia kareta ata. Ana baca Lamatulain mana ola-ola Na baꞌi Yesaya susura na.
Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
29 Lamatualain Dula-dale Na denu Filipus neu deka kareta fo nandaa no atahori naa.
Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
30 Ana deka boe ma, rena atahori naa baca mia baꞌi Yesaya susura na. Natane nae, “Amaꞌ! Muhine saa fo bacaꞌ naa, do, hokoꞌ?”
Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
31 Nataa nae, “Hokoꞌ. Musi atahori rafadꞌe au, dei fo uhine. Uma endoꞌ mo au sia ia.”
Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
32 Susura fo ana bacaꞌ naa, lii na taꞌo ia: “Ara lea E, onaꞌ lea bibꞌi lombo, fo rae hala. Ana dadꞌi onaꞌ bibꞌi lombo anaꞌ fo atahori nggute fulu na, te nda naꞌamee sa. Ana nda nahara sa, ma nda nataa saa saꞌ boe.
Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
33 Ara raꞌamuti E; Ma raꞌetuꞌ sala dedꞌea Na. Ara tao risa E, te nda no sala Na saa saꞌ boe. Naa de, hai nda bisa olaꞌ mbei sa boe soꞌal tititi-nonosi Nara.”
I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
34 Atahori monaen naa baca basa ma, natane Filipus nae, “Taꞌo bee? Baꞌi Yesaya olaꞌ naa neu ao na, do, olaꞌ neu atahori feaꞌ?”
Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
35 Basa de, Filipus nanori e, Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na. Ana dui mia Yesaya susuran naa, ma mia susura feaꞌ ra boe, fo natudꞌu dalaꞌ tungga Yesus.
Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
36 Ara feꞌe lao-laoꞌ ma, atahori naa nita oe sia loe sa. De ana olaꞌ tute Filipus oꞌola na, ma noꞌe nae, “Amaꞌ. Mete dei! Oe sia naa. Mete ma nau, na, onda teu fo sarani au sia ia leon.”
Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
37 [Basa ma Filipus nataa nae, “Mete ma amaꞌ mumuhere tebꞌe-tebꞌe Lamatuaꞌ Yesus, naa nda saa saꞌ boe. Ata onda fo au sarani amaꞌ.” Ana naꞌaheiꞌ nae, “Au umuhere tebꞌe-tebꞌeꞌ Yesus, fo Lamatualain dudꞌu mia dalahulu na neu. Eni, Lamatualain Ana Na.”]
[Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
38 Boe ma, amaꞌ naa denu kareta na nambariiꞌ. Ara onda de oeꞌ rala reu. Ma Filipus sarani e.
Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
39 Ruaꞌ se dea reu mia oe a ma, Lamatualain Dula-dale Meumare Na nendi Filipus nisiꞌ mamana feaꞌ. Atahori monaen naa nda nita e sa ena. Dadꞌi ana lao nakandoo, no rala na namahoꞌo seli.
Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
40 Te aiboiꞌ ma Filipus losa kamboꞌ esa, naran Asotus. Mia naa, ana laoꞌ nakandoo fo nafadꞌe Yesus Dudꞌui Malole Na neu atahori. Ana lao tuli basa kamboꞌ losa kota Kaisarea.
Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
