< Ded'enu' ra Dud'uin 7 >
1 Basa ma malangga monaeꞌ agama Yahudi natane Stefanus nae, “Ara kalaak ho naa, tebꞌe, do hokoꞌ?”
Men Ypperstepræsten sagde: "Forholder dette sig således?"
2 Stefanus nataa nae, “Amaꞌ no toronoo nggare! Rena au dei. Dalahulu na, hita baꞌi na Abraham nda feꞌe lao hela kambo na sa, te Lamatualain mana seliꞌ, natudꞌu ao na neu e. Ana parenda e nae, ‘Lao hela nusa ma ia, ma bobꞌonggi mara. Lao leon, misiꞌ nusaꞌ esa dei fo au utudꞌu neu nggo!’ Naa de baꞌi Abraham lao mia rae Mesopotamia, fo lali nisiꞌ kota Haran.
Men han sagde: "I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud viste sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Karan.
Og han sagde til ham: "Gå ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til det Land, som jeg vil vise dig."
4 No taꞌo naa, ana lao hela atahori Kasdim ra nusa na, de lali nisiꞌ kota Haran. Ama bꞌonggi na mate ma, Lamatualain no e nisiꞌ nusaꞌ Kanaꞌan. Nusaꞌ Kanaꞌan ia, rae fo amaꞌ ra ro toronooꞌ ra leoꞌ ia.
Da gik han ud fra Kaldæernes Land og tog Bolig i Karan; og efter hans Faders Død lod Gud ham flytte derfra hen i dette Land, hvor I nu bo.
5 Leleꞌ naa Lamatualain nda banggi rae hangga esa saꞌ boe fo dadꞌi baꞌi Abraham pusaka na sa. Te Lamatualain helu nae dei fo fee rae ia neu baꞌi Abraham tititi-nonosi nara fo dadꞌi rae pusaka. Te leleꞌ naa baꞌi Abraham nda feꞌe ma anaꞌ sa.
Og han gav ham ikke Ejendom deri, end ikke en Fodsbred; dog forjættede han ham at give ham det til Eje og hans Sæd efter ham, endskønt han intet Barn havde.
6 Te Lamatualain olaꞌ no e nae, ‘Tititi-nonosi mara dei fo leo sia atahori feaꞌ ra nusa na. Boe ma atahori naa ra tuni-ndeni se, losa tao se dadꞌi ata nara ma tao se nda maloleꞌ sa losa too natun haa.
Men Gud talte således: "Hans Sæd skal være Udlændinge i et fremmed Land, og man skal gøre dem til Trælle og handle ilde med dem i fire Hundrede År.
7 Dei fo au huku-doki hatahori mana tao tititi-nonosi mara dadꞌi ate. Boe ma tititi-nonosi mara lao hela nusaꞌ naa, ma baliꞌ risiꞌ rae Kanaꞌan ia fo hule-oꞌe roꞌe makasi neu Au.’
Og det Folk, for hvilket de skulle trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig på dette Sted."
8 Lamatualain olaꞌ basa ma, Ana tao hehelu-fufuliꞌ no sunat fo dadꞌi bukti oi Abraham se dadꞌi Lamatualain atahori Na ena. Naa de, leleꞌ Abraham ana na Isak, feꞌe fai falu, ana sunat e. Basa de Isak sunat ana na Yakob. Yakob o sunat ana tou ka sanahulu rua nara, leleꞌ ara feꞌe fai beꞌe faluꞌ. Basa se ia ra, hita atahori Yahudi ra bei-baꞌi nara.
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
9 Lao esa ma, hita bei-baꞌi nara rala nara mera mbali odi nara Yusuf. De ara seo e dadꞌi ate sia rae Masir. Te Lamatualain nda lao hela e sa.
Og Patriarkerne bare Avind imod Josef og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham,
10 Ana mboꞌi e mia basa sususaꞌ ra, ma fee ne mahineꞌ fo nahine dalaꞌ naeꞌ. Huu naa, mane Masir a sue e, de soꞌu e dadꞌi lima onan sia rae Masir. Ana o toꞌu koasa sia maneꞌ a ume panggat na.
og han udfriede ham af alle hans Trængsler og gav ham Nåde og Visdom for Farao, Kongen i Ægypten, som satte ham til Øverste over Ægypten og over hele sit Hus.
11 Basa naa ma fai ndoes nema laꞌe rae Masir ma rae Kanaꞌan. Fai ndoes, naseliꞌ tebꞌe, de atahori hetar susasona sia bee-bꞌee. Naa de hita bei-baꞌi nara nda hambu raa saa saꞌ boe.
Men der kom Hungersnød over hele Ægypten og Kanån og en stor Trængsel, og vore Fædre fandt ikke Føde.
12 Te baꞌi Yakob rena oi nanaat sia rae Masir. Boe ma ana denu ana nara, fo hita bei-bai nara, reu hasa nanaat sia naa.
Men da Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang.
13 Ara hasa basa ma, ara baliꞌ. Ara raa hendi basa nanaat ra ma, Yakob denu se reu hasa seluꞌ sia Masir. Dei de Yusuf feꞌe nafadꞌe se nae, eni sira odꞌi bonggi na. Ma fee mane Masir a nahine se.
Og anden Gang blev Josef genkendt af sine Brødre, og Josefs Herkomst blev åbenbar for Farao.
14 Basa naa ma, Yusuf noꞌe ama na no odꞌi-aꞌa nara lali Masir reu. Basa se atahori hitu nulu lima.
Men Josef sendte Bud og lod sin Fader Jakob og al sin Slægt kalde til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle.
15 De Yakob se lali Masir reu. Basa de, hita bei-baꞌi nara mate mia naa.
Og Jakob drog ned til Ægypten. Og han og vore Fædre døde,
16 Dꞌoo na seli dei de, ara rendi baliꞌ bei-baꞌiꞌ ra rui nara risiꞌ kambo Sikem. Ara raꞌoi ruiꞌ naa ra sia mamana rates fo maꞌahulu na baꞌi Abraham hasa mia Hemor tititi-nonosi nara.”
og de bleve flyttede til Sikem og lagte i den Grav, som Abraham havde købt for en Sum Penge af Hemors Sønner i Sikem.
17 Stefanus olaꞌ nakandoo nae, “Basa ia ra dadꞌi, huu Lamatualain helu basa nae, dei fo Eni fee mamanaꞌ naa neu Abraham dadꞌi rae pusaka. Deka fai fo Lamatualain natetuꞌ helu-fuli Na naa, hita atahori Yahudi ra boe ramaheta sia rae Masir ena.
Som nu Tiden nærmede sig for den Forjættelse, Gud havde tilsagt Abraham, voksede Folket og formeredes i Ægypten,
18 Leleꞌ naa, mane feuꞌ sa toꞌu parendaꞌ sia Masir. Te nda nahine Yusuf sa.
indtil der fremstod en anden Konge, som ikke kendte Josef.
19 Maneꞌ naa tabꞌu-roroo hita atahori nara. Ma ana tuni-ndeni hita bei-baꞌi nara. Ana o parenda se no deres fo nggari hendi ana mana bꞌonggi feu nara, fo ara mate.
Han viste Træskhed imod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, så de måtte sætte deres små Børn ud, for at de ikke skulde holdes i Live.
20 Leleꞌ naa, baꞌi Musa ina na bonggi e. Aꞌo na meulau na seli. Ama-ina na nda tungga maneꞌ a parenda na sa. Ara raꞌaboi raꞌafuniꞌ e sia ume losa fula telu.
På den Tid blev Moses født, og han var dejlig for Gud; han blev opfostret i tre Måneder i sin Faders Hus.
21 Basa ma ara nda afiꞌ raꞌafuniꞌ rala e sia ume sa ena, de mboꞌi hendiꞌ e. Te mane Masir ana feto na nita e, de naꞌabꞌoi e onaꞌ ana bonggi na.
Men da han var sat ud, tog Faraos Datter ham op og opfostrede ham til sin Søn.
22 Naa de atahori Masir ra ranori sira mahine nara basa se neu Musa. De ana dadꞌi atahori manaseliꞌ, mahineꞌ ma masiꞌet boe.
Og Moses blev oplært i al Ægypternes Visdom; og han var mægtig i sine Ord og Gerninger.
23 Musa too haa nulu boe ma, ana nae neu nahine atahori Israꞌel nara.
Men da han blev fyrretyve År gammel, fik han i Sinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Ana neu ma nita atahori Masir esa momoko atahori Israꞌel sa. Ana neu tulun eni atahori na, ma nisa atahori Masir a.
Og da han så en lide Uret, forsvarede han ham og hævnede den mishandlede, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 Ana duꞌa nae neꞌo atahori nara bubꞌuluꞌ Lamatualain denu eni, fo neu tulu-fali se mia sususaꞌ. Te ara nda feꞌe bubꞌuluꞌ sa.
Men han mente, at hans Brødre forstode, at Gud gav dem Frelse ved hans Hånd; men de forstode det ikke.
26 Mbila ma, Musa neu seꞌu seluꞌ atahori nara. Ana nita atahori nara rua rafetu. De ana sobꞌa nadꞌameꞌ ruꞌa se nae, “Wee! Hei ruꞌa nggi, odꞌi-aꞌa. Te taꞌo bee de mifetu taꞌo ia?”
Og den næste Dag viste han sig iblandt dem under en Strid og vilde forlige dem til at holde Fred, sigende: "I Mænd! I ere Brødre, hvorfor gøre I hinanden Uret?"
27 Te atahori mana momoko nonoo na timba baꞌi Musa nisiꞌ suuꞌ neu, de nae, ‘Seka soꞌu nggo dadꞌi hai malangga ma? Ma seka soꞌu nggo dadꞌi hai mana maꞌetuꞌ dedꞌeat ma?
Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer over os?
28 Mbei ma ho mae misa au, onaꞌ ho misa atahori Masir a afis a, do?’
Vil du slå mig ihjel, ligesom du i Går slog Ægypteren ihjel?"
29 Musa rena taꞌo naa, ma ana fela lao hela Masir. Ana neu leo sia atahori Median ra nusa na. Basa ma, ana sao sia naa, de bonggi ana touꞌ rua.
Da flygtede Moses for denne Tales Skyld og boede som fremmed i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
30 Too haa nulu boe ma, Musa nisiꞌ mamana madꞌaꞌ esa deka no leteꞌ sa, naran lete Sinai. Sia naa Lamatualain ate Na esa mia sorga neu nandaa no e mia ai sia hau anaꞌ sa rala. Hau a nenelalanggeꞌ, te nda kadꞌe sa.
Og efter fyrretyve Års Forløb viste en Engel sig for ham i Sinai Bjergs Ørken i en Tornebusk, der stod i lys Lue.
31 Musa nita ma, ana ndii-ndiiꞌ a. Ana neu deka fo nae nahine saa sia naa. Aiboiꞌ ma, ana rena Lamatualain olaꞌ mia ai rala nae,
Men da Moses så det, undrede han sig over Synet, og da han gik hen for at betragte det, lød Herrens Røst til ham:
32 ‘Au ia, bei-baꞌi mara Lamatualain na. Baꞌim Abraham, Isak, ma Yakob beꞌutee neu Au.’ Musa rena ma, ana namatau de ao na nggeꞌe-nggeꞌe, ma nda nambarani botiꞌ mata na fo mete hau mana lalanggeꞌ naa sa.
"Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud." Da bævede Moses og turde ikke se derhen.
33 Boe ma Lamatualain olaꞌ seluꞌ nae, ‘We Musa! Ho ririi sia rae meumareꞌ. De olu hendi laopei ma!
Men Herren sagde til ham: "Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du står på, er hellig Jord.
34 Seꞌu te mae Au liliiꞌ Au atahori Israꞌel ngga sia Masir a. Hokoꞌ! Au feꞌe usunedꞌa se. Au bubꞌuluꞌ doidꞌoso nara ma rena hara hule-oꞌe nara. De Au ae mboꞌi se. Uma dei! Au ae denu baliꞌ nggo Masir muu.’
Jeg har grant set mit Folks Mishandling i Ægypten og hørt deres Suk, og jeg er stegen ned for at udfri dem; og nu kom, lad mig sende dig til Ægypten!"
35 No taꞌo naa, Lamatualain natudꞌu ao Na mia ai rala ma parenda Musa fo baliꞌ Masir neu. Lamatualain dudꞌu e neu mboꞌi atahori Israꞌel mia doidꞌoso nara. Musa ia, fo maꞌahulu na atahori ra ratane rae, ‘Seka soꞌu nggo dadꞌi hai malangga ma?’ Ia naa Lamatualain mana soꞌu e!
Denne Moses, hvem de fornægtede, idet de sagde: "Hvem har sat dig til Hersker og Dommer," ham har Gud sendt til at være både Hersker og Befrier ved den Engels Hånd, som viste sig for ham i Tornebusken.
36 Basa naa boe ma, Musa baliꞌ Masir neu. Ana tao mana dadꞌiꞌ ra seli sia naa. Basa ma, ana no atahori Israꞌel ra lao hela Masir. Ara lao tungga Tasi Mbilas, ma laoꞌ ndule mamana rouꞌ ra losa too haa nulu.
Ham var det, som førte dem ud, idet han gjorde Undere og Tegn i Ægyptens Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve År.
37 Musa nafadꞌe atahori Israꞌel ra rae, ‘Dei fo Lamatualain soꞌu atahori sa sia hei taladꞌa ma, fo dadꞌi mana ola-ola Na, onaꞌ Ana soꞌu au ia.
Han er den Moses, som sagde til Israels Børn: "En Profet skal Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig."
38 Musa naꞌabꞌue no hita atahori Israꞌel nara sia mamana rouꞌ ra. Ana dadꞌi leleteꞌ fee hita bei-baꞌi nara ro Lamatualain ate Na mia sorga. Ate naa naꞌondaꞌ Lamatualain Dedꞌea-oꞌola Na neu Musa sia lete Sinai. Dedꞌea-oꞌolaꞌ naa, mana natudꞌu hita dala masodꞌaꞌ ndos.
Han er den, som i Menigheden i Ørkenen færdedes med Engelen, der talte til ham på Sinai Bjerg, og med vore Fædre; den, som modtog levende Ord at give os;
39 Mae taꞌo naa o, hita bei-baꞌi nara nda nau rena Musa sa. Ara nda simbo e sa, de rae baliꞌ Masir reu.
hvem vore Fædre ikke vilde adlyde, men de stødte ham fra sig og vendte sig med deres Hjerter til Ægypten, idet de sagde til Aron:
40 Basa naa ma, ara reu kokoe Harun rae, ‘Amaꞌ odꞌi na Musa no hai lao hela rae Masir. Te ia naa, hai nda bubꞌuluꞌ ana sia bee saꞌ boe. Dadꞌi hai moꞌe fo amaꞌ tao fee hai sosonggoꞌ, fo ana mana nalalao hai.’
"Gør os Guder, som kunne gå foran os; thi vi vide ikke, hvad der er sket med denne Moses, som førte os ud af Ægyptens Land."
41 De ara tao sosonggoꞌ, mata na onaꞌ sapi anaꞌ. Ara tunu-hotu banda ma feta-dote fee sosonggoꞌ a. Ara maꞌahee ro saa fo sira tao ao nara.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger.
42 Lamatualain nita taꞌo naa ma nasadꞌea se. De ara songgo sudꞌi a saa sia lalai onaꞌ relo, fulan, ma nduuꞌ. Onaꞌ o Lamatualain hela se taꞌo a naa ena. Naa ndaa no saa fo Lamatualain mana ola-ola nara suraꞌ mia dalahulu na rae, ‘We! Atahori Israꞌel re! To haa nulu hei laoꞌ ndule mamana rouꞌ ra, ma tunu-hotu banda fo beꞌutee neu Au, do, neu se?
Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
43 Hei nda koa-kio Au sa! Tungga fai hei songgo neuꞌ a sosonggo mara. Hei hiiꞌ a masoꞌ kalua nitu Molok ume sosonggo na. Hei o hii songgo nduuꞌ esa nitu na, naran Refan. Dadꞌi hei hiiꞌ a songgo neu saa fo hei tao ao mara! Dei fo Au nggari nggi miꞌidꞌodꞌooꞌ seli Babel mi’.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon."
44 Stefanus olaꞌ nakandoo nae, “Lamatualain natudꞌu baꞌi Musa mamana Hule-Oꞌeꞌ esa rupa na. De Musa se rafefela Lalaat Hule-Oꞌeꞌ esa mia banda rouꞌ no temeꞌ tungga rupaꞌ naa. Basa naa ma, atahori Israꞌel ra reu hule-oꞌe neu Lamatualain sia naa. Mete ma ara lali mamanaꞌ, naa ara ofe Lalaat Hule-Oꞌeꞌ a, ara paꞌa e, de rendi e nisi ꞌ mamana feuꞌ. Losa naa, ara rafefela seluꞌ Lalaat a.
Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
45 Dꞌodꞌoo ma, leleꞌ Yosua se ratati ro atahori feaꞌ sia nusa Kanaꞌan ma, Lamatualain oi hendi atahori naa ra. Basa de, Lamatualain babꞌanggi nusaꞌ naa neu hita bei-baꞌi nara. Leleꞌ ara rambas rala nusaꞌ naa, ara o rendi Lalaa Hule-Oꞌe a neu boe. Lalaat a nambariiꞌ sia naa losa mane Daud toꞌu parendaꞌ.
Dette toge også vore Fædre i Arv og bragte det under Josva ind i Landet, som Hedningerne besade, hvilke Gud fordrev fra vore Fædres Åsyn indtil Davids Dage,
46 Mane Daud ia, hule-oꞌe neu Lamatualain onaꞌ hita baꞌi Yakob na no ume isi nara. Daud tao namahoꞌo Lamatualain rala Na, de Lamatualain pala banggi fee ne papala-babꞌanggiꞌ. Daud o noꞌe Lamatualain fo eni mana nafefela Ume Hule-Oꞌe feuꞌ.
som vandt Nåde for Gud og bad om at måtte finde en Bolig for Jakobs Gud.
47 Te ana na Soleman mana nafefela Ume Hule-Oꞌe Huuꞌ a.
Men Salomon byggede ham et Hus.
48 Hita bubꞌuluꞌ tae, Lamatualain leo sia mamanaꞌ nanarun seli. Ana nda leo sia ume fo atahori taoꞌ sa. Huu maꞌahulu na, mana ola-ola Na esa suraꞌ hela rae,
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger:
49 ‘Lalai a, Au kadera parenda ngga. Raefafoꞌ a, Au ei tatabu ngga. Taꞌo bee de hei mae mifefela ume esa nandaa Au leo sia naa? Nda bisa sa.
"Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
50 Te lalai no raefafoꞌ isi na, Au mana uꞌudꞌadꞌadꞌiꞌ!’”
Har ikke min Hånd gjort alt dette?"
51 Stefanus olaꞌ seluꞌ, ma bua se nae, “Hei langga fatu mara seli! Onaꞌ atahori nda mana rahine Lamatualain sa, ma nda nau rena E sa. Hei akaꞌ labꞌan E, onaꞌ bei-baꞌiꞌ mara mana rasadꞌea E. Ia naa hei feꞌe mae labꞌan Dula-dale Meumare Na, do?
I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren! I stå altid den Helligånd imod; som eders Fædre, således også I.
52 Hei bei-baꞌi mara raꞌasususaꞌ Lamatualain mana ola-ola Nara. Mifadꞌe sobꞌa: mana ola-olaꞌ bee fo ara nda raꞌasususaꞌ e sa? Nda hambu sa, to? Maꞌahulu na mana ola-olaꞌ Nara rafadꞌe memaꞌ oi, Lamatualain nae haitua Atahori Meumare Na. Te hei bei-baꞌi mara risa Lamatualain mana ola-olaꞌ nara. Losa hei o sangga dalaꞌ pake atahori feaꞌ fo risa Lamatualain Atahori Meumare Na.
Hvem af Profeterne er der, som eders Fædre ikke have forfulgt? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte om den retfærdiges Komme, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
53 Lamatualain ate Nara mia sorga o rendi basa atoran adat fo Lamatualain nae fee hita, te hei nda toe sa.”
I, som modtoge Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den!"
54 Atahori mana endoꞌ sia mamana nggero dedꞌeat a rena Stefanus oꞌola na, ma rahine rae ana fee salaꞌ neu se. De rala nara mera ma rangginggio.
Men da de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham.
55 Te Lamatualain Dula-dale Meumare Na dai Stefanus ena. Ana oroꞌa mete lalai a. De nita Lamatualain mandete-masaꞌan, no Lamatuaꞌ Yesus nambariiꞌ sia Lamatualain bobꞌoa ona Na, sia mamana nenefee hadat naa.
Men som han var fuld af den Helligånd, stirrede han op imod Himmelen og så Guds Herlighed og Jesus stående ved Guds højre Hånd.
56 Ana olaꞌ nae, “Ama nggare. Au ita lalai a sii, ma Atahori Matetuꞌ a nambariiꞌ sia mamana nenefee hadat sia Lamatualain bobꞌoa ona Na.”
Og han sagde: "Se, jeg ser Himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre Hånd."
57 Atahori mana endoꞌ sia naa ra rena ma, ara oꞌoo ndiki nara. Ara nggasi denu Stefanus oꞌoo bafa na. Basa se teteek fo rae aꞌame Stefanus.
Men de råbte med høj Røst og holdt for deres Øren og stormede endrægtigt ind på ham.
58 Ara lea rendi e nisiꞌ kota a deaꞌ. Sakasi ra olu badꞌu nara, de fee ana soruꞌ esa nara na Saulus toꞌu. Ana dadꞌi sira mana natatale na. Boe ma reu mbia Stefanus.
Og de stødte ham ud uden for Staden og stenede ham. Og Vidnerne lagde deres Klæder af ved en ung Mands Fødder, som hed Saulus.
59 Ara feꞌe mbia Stefanus, ma ana randu nahereꞌ nae, “Lamatuaꞌ Yesus! Au fai ngga deka ena. Simbo mala au!”
Og de stenede Stefanus, som bad og sagde: "Herre Jesus, tag imod min Ånd!"
60 Boe ma ana naꞌaloli napadilu neu lululangga na, de randu nahereꞌ seluꞌ nae, “Amaꞌ, afiꞌ fee se lemba-dꞌoi salaꞌ ia!” Basa ma, hahae na etu, ma ana mate.
Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen. (Kap.8) 1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord.