Ded'enu' ra Dud'uin 21
1 Hai mitea basa mo lasi Kristen mia Efesus ra ma, mi sae ofaꞌ no rala susaꞌ, de lao tuteꞌ misiꞌ pulu Kos. Fefetun ma, hai losa pulu Rodos. Mia naa, hai lao mikindoo misiꞌ namo sia kota Patara.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 Hai onda mia Patara, de sae nggati ofaꞌ mana nae nisiꞌ nusa Fenisia deka no Siria. Hai sae mala ofaꞌ naa ma, ara lea naka tuteꞌ.
Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Nda dooꞌ sa ma, hai mita pulu Siprus sia hai bobꞌoa dii mara, te hai lao seli, mikindoo losa nggari naka mia kota Tirus, sia nusa Siria. Sia naa, atahori ofaꞌ ra rae raꞌondaꞌ sudꞌiꞌ a saa ra mia ofaꞌ a.
Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 Huu ara feꞌe raꞌondaꞌ sudꞌi a saa ra, de hai onda mii sangga atahori mamahereꞌ ra. Hai mindaa mo se, de leo mo se nggarei esa. Dula-dale nafadꞌe atahori mana sia naa ra, fo raꞌangge Paulus afiꞌ sudꞌi fee ne Yerusalem ne.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Nggarei sa boe ma, hai baliꞌ ofaꞌ ata mi. Atahori mamahereꞌ ra, touꞌ-inaꞌ, moko-anak, lasiꞌ-soruꞌ, ro hai losa tasi suu na. Basa hai sendeꞌ lululangga mara fo hule-oꞌe sia naa.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
6 Hai mitea basa, de hene ofaꞌ ata mii ma, ara baliꞌ.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Hai lao hela Tirus, de tuli mia kota Ptolemais. Hai onda ofaꞌ, fo mii sangga atahori mamahereꞌ ra. Hai mindaa se ma, leo mo se fai esa.
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 Mbilaꞌ neu ma, hai lao losa kota Kaisarea. Hai onda ma numban sia Filipus ume na. Filipus ia, mana nendi naꞌahuluꞌ Lamatuaꞌ Yesus Dudꞌui Malole Na sia naa. Ma ana o, esa mia atahori kahituꞌ fo tengga ralaꞌ ra, fo fee se banggi nanaat fee ina falu mana sia Yerusalem ra.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Filipus ana feto nara haa. Lamatualain pake se dadꞌi mana ola-ola Na, fo reu dui-bꞌengga hihii-nanau Na.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Hai leo mo se fai hira ena ma, atahori sa, nara na Agabus, nema mia nusaꞌ Yudea. Lamatualain pake e, dadꞌi mana ola-ola Na fo nafadꞌe hihii-nanau Na.
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 Ana nema tuteꞌ nisiꞌ hai. Ana haꞌi nala Paulus bobꞌori na, de paꞌa neu ei-lima nara, ma olaꞌ nae, “Dula-dale Meumareꞌ olaꞌ nae: ‘Dei fo atahori Yahudi ra paꞌa bobꞌorit ia tenu enan, onaꞌ ia sia Yerusalem. Basa fo, ara fee e neu atahori nda Yahudi ra sa lima nara.’”
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.”
12 Hai rena mala ma, basa hai ai Paulus fo ana afiꞌ sudꞌi nisiꞌ Yerusalem. Basa hai mana dadꞌi eni manatungga nara mo atahori mamahereꞌ sia mamanaꞌ naa, moꞌe taꞌo naa.
Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Te nataa nae, “Hokoꞌ! Taꞌo bee de hei nggae? Hei miꞌisususaꞌ rala ngga ena! Memaꞌ hambu atahori nda hii au sa, huu au tungga Lamatuaꞌ Yesus. Te mae ara futu-paꞌa au, do risa au, do tao taꞌo bee o, au simboꞌ a.”
Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.”
14 Hai bubꞌuluꞌ Paulus nda nau rena hai sa ena ma, hai hela e neu. Hai mae, “Neu! Hela Lamatuaꞌ hihii-nanau Na dadꞌi.”
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!”
15 Hai leo fai hira sia Kaisarea ma, hai miꞌililinuꞌ sudꞌi a saa mara, de lao Yerusalem mii.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Atahori mamahereꞌ hira mia Kaisarea o, tungga ro hai boe. Ara ro hai losa ume esa, de sungguꞌ mia naa. Tenu umeꞌ a naran, Manason. Ana mia pulu Siprus ma ana tungga Lamatuaꞌ Yesus dooꞌ ena boe.
Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Hai losa Yerusalem ma, basa toronooꞌ ra simbo hai ro rala nemehoꞌot.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Mbilaꞌ neu ma, basa hai mi mindaa mo Yakobis. Basa lasi Kristen ra o raꞌabꞌue sia naa boe.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Hai esa mitea esa ma, Paulus dui basa saa fo Lamatualain tao fee atahori nda Yahudi ra sa sudꞌi a sia bee-bꞌee. Ana nae, Lamatuaꞌ Yesus soi dalaꞌ ena fo ara ramahere E. Ana o dui onaꞌ bee Lamatualain pake eni, no basa nonoo nara, sia ue-tataoꞌ ia.
Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Ara rena basa Paulus dudꞌuin ma, basa se koa-kio Lamatualain. Basa ma rafadꞌe Paulus rae, “Aꞌa Paul! Sadꞌi aꞌa bubꞌuluꞌ, atahori Yahudi rifon-rifon ramahere Lamatuaꞌ Yesus ena. Ara o feꞌe toꞌu rahereꞌ hohoro-lalaneꞌ fo Baꞌi Musa fee hitaꞌ a.
Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Te hambu atahori rendi-rendiꞌ dedꞌea lenaꞌ rae, aꞌa nanori atahori Yahudi ra sia mamana feaꞌ mae, ara nda parlu tungga baꞌi Musa hohoro-lalane agama nara sa. Ara o rafadꞌe rae, aꞌa ai se, fo sudꞌi sunat ana tou nara. Ma aꞌa o ai atahori saraniꞌ ra fo afiꞌ tungga adat Yahudi feaꞌ ra boe.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Dadꞌi musunedꞌa o! Atahori Yahudi ra rena aꞌa Paul sia ia ena. Ma atahori mana rena siuꞌ ra, ramanasa ena. De ata sangga dalaꞌ taꞌo bee?
Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
23 Hai duꞌa taꞌo ia: Atahori haa mia hai e helu-fuli basa mo Lamatualain ena. Oras ia, ara rae eu mboliꞌ langga nara, fo dadꞌi bukti, sira tao tungga hehelu-fufuli nara ena.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
24 De mete ma bisa, aꞌa Paul masoꞌ mo se, misiꞌ Lamatualain Ume Hule-oꞌe Huuꞌ Na. Aꞌa o tungga se, fo tao tungga adꞌat nemeu aoꞌ. Aꞌa musi tanggon sira rurunggi adꞌat nara. Mete ma aꞌa tao taꞌo naa, atahori ra bubꞌuluꞌ rae, aꞌa feꞌe toꞌu hohoro-lalane agama Yahudi fo Baꞌi Musa fee nema hitaꞌ a. Ma ara o bubꞌuluꞌ dudꞌuit oi, aꞌa ai atahori fo afiꞌ tungga adꞌat Yahudi, naa, ombon-koson!
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
25 Te soaꞌ neu atahori nda Yahudi sa mana ramahere Lamatuaꞌ Yesus, hita fee se susura ena. Hita tafadꞌe se hita neꞌetuꞌ na faiꞌ na mae, sira nda parlu tungga basa hita atoran adat Yahudi nara sa. Te sira musi rasanedꞌa fo afiꞌ tao leli ro touꞌ do inaꞌ. Afiꞌ miꞌibꞌue mo sosonggoꞌ. Afiꞌ mia saa fo mana tao toronoo Yahudi ra melumudꞌu, naeni: afiꞌ mia sisi sosonggoꞌ; afi mia raaꞌ; ma afiꞌ mia sisi mia banda mana neneꞌee nisaꞌ.
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.”
26 Boe ma Paulus simbo oꞌola nara no maloleꞌ. Mbilaꞌ neu ma, ana no atahori ka haaꞌ ra risiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, fo rameu ao nara tungga hohoro-lalane agama Yahudi. Basa ma, Paulus nafadꞌe malangga agama mana sia naa ra nae, feꞌe fai hira fai fo, sira tao ratetu hehelu-fufuliꞌ nara ma sira esa-esaꞌ fee tutunu-hohotuꞌ neu Lamatualain.
Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Fai ka hituꞌ fo ara helu tao adat naa nae basa ma, hambu atahori Yahudi hira mia nusa Asia rita Paulus lao nisiꞌ Yerusalem rala, no nonoon esa, naran Trofimus. Trofimus ia, mia Efesus, ma nda atahori Yahudi sa. Ara rita Paulus nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a ma, rae neꞌo ana no Trofimus nisiꞌ naa boe. Matetu na, atahori nda Yahudi sa, nda bole masoꞌ risiꞌ naa sa. Naa de, ara tao naa dadꞌi dalaꞌ, fo tao dedꞌeat. Ara ratatale atahori sia naa, fo humu rala Paulus. Ara eki-randu rae, “Wei! Atahori Israꞌel re! Ima tulu-fali hai dei! Ia eni, atahori mana nanori sia bee-bꞌee nae, nggari hendi hita atahori Yahudi ra adꞌat na. Ana o olaꞌ deꞌulaka Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a ma nema fo nae tao nanggenggeo Lamatualain mamana meumare Na!”
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;”
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Basa atahori Yerusalem ra rena rala ma, ara ramanasa seli. Atahori hetar rela risiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Ara humu rala Paulus, ma nore roroso e dea neu. Basa ma, ara ena tuteꞌ basa lelesu ra.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Ara ramue-raanggiꞌ de rae tao risa e ma, malangga monaeꞌ soldꞌadꞌu Roma rena nemue-naanggiꞌ naa.
Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 De ana noꞌe soldꞌadꞌu nara, ro malangga nara, fo masoꞌ risiꞌ atahori mana ramueꞌ naa ra. Ara rita soldꞌadꞌu no malangga monaeꞌ a rema ma, ara raloeꞌ momoko Paulus.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
33 Boe ma, malangga monaeꞌ a humu Paulus, ma denu se paꞌa e no rante besi rua. Basa ma, ana natane atahori ra nae, “Atahori ia, seka? Ana tao salaꞌ saa?”
Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Te ara nda rataa no hara iseꞌ sa. Ruma rae, “Ana tao taꞌo ia.” Te ruma rae, “Ana tao taꞌo naa.” De malangga a pusin. Ana nda nahine dedꞌeat naa huu-pata na sa, huu atahori hetar eki-randu. Naa de, ana denu rendi Paulus nisiꞌ mamana neneaꞌ a.
Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
35 Soldꞌadꞌu ra nore rendi Paulus te, atahori naa ra tungga ro se, de ramue seluꞌ. Ara rae hene rala reu ma, atahori ra rela risiꞌ mataꞌ, de soldꞌadꞌu ra musi oꞌo a Paulus, naa fo ara afiꞌ nore e fo momoko e. Ma ara o nggasi rahereꞌ rae, “Misa e! Misa e!”
Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!”
37 Ara rae masoꞌ risiꞌ ume neneaꞌ a ma, Paulus olaꞌ mbali malangga a no dedꞌea Yunani nae, “Amaꞌ! Au bole olaꞌ mbei, do?” Malangga a rena Paulus olaꞌ taꞌo naa ma, ana nggengger, de natane nae, “Ho malaꞌ dedꞌea Yunani? Taꞌo bee de ho bisa olaꞌ dedꞌea Yunani?
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?” Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
38 Mete ma taꞌo naa, au duꞌa sala ena. Au ae neꞌo ho ia, atahori Masir fo maꞌahulun, mana natatale atahori fo ramue. Basa ma, no atahori rifon haa mana toꞌu tee-tandeꞌ, de reu keke sia mamana rouꞌ. Te ho ia, nda eni sa, to?”
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?”
39 Paulus nataa nae, “Hokoꞌ, amaꞌ! Au, atahori Yahudi. Mama ngga bꞌonggi au mia kota Tarsus, sia nusa Kilikia. Au oꞌe amaꞌ mboꞌi au, fo bisa olaꞌ o atahori ia ra.”
Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!”
40 Malangga a naꞌaheiꞌ, de Paulus nambariiꞌ mia lesu mataꞌ a tatabun ataꞌ, ma botiꞌ lima na noꞌe se nee-nee, fo ana nae olaꞌ. Boe ma, ana olaꞌ dedꞌea Aram fo atahori naa ra dedꞌean (atahori Ibrani ra sia naa, olaꞌ dedꞌea Aram).
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:
