1 Korintus 15
1 Toronoo susue nggara, e! Au nau nggi misinedꞌa Lamatualain Hara-lii Malolen fo au ufadꞌe neu nggi eniꞌ a dalahulun. Hei simbo mala ma miꞌitataaꞌ tungga mikindoo neu Hara-liiꞌ naa.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 Huu Hara-lii naa, mana fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggi, sadꞌi ama toꞌu mihereꞌ mikindoo e. Te mete ma ama nda mimihere mikindoo neu Lamatualain sa, hei nemehere mara, parsumaꞌ a.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Au o unori basa nggi dala-dala pantin seli, fo dalahulun atahori parna ranori neu au boe. Naeni: Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ a, mate de fee masoi-masodꞌaꞌ neu nggita mia sala-kilu tara ena, nandaa tebꞌe onaꞌ Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ eniꞌ a lele uluꞌ a.
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 Boe ma ara raꞌoi E. Basa de, fini esan ma, Lamatualain tao nasodꞌa baliꞌ E, nandaa tebꞌe onaꞌ Lamatualain Susura Meumaren suraꞌ memaꞌ eniꞌ a lele uluꞌ a.
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 Basa ma, Kristus natudꞌu Aon neu Petrus. Ana o natudꞌu Aon neu ana mana tungga ka sana hulu rua nara boe.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Lao esa ma, Ana natudꞌu aon neu atahori mamahereꞌ natun lima lenaꞌ. Basa se rita E! Mia sira e, hambu hetar feꞌe masodꞌaꞌ ra. Akaꞌ ruma mate ena.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Basa ma, Ana natudꞌu aon neu aꞌa Yakobis boe. Boe ma natudꞌu aon neu basa dedꞌenu nara.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Naa! Au mana ita e uꞌubꞌui oe-oeꞌ. Huu au onaꞌ ana muriꞌ nene bonggiꞌ neꞌebꞌuit.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Lamatuaꞌ dedꞌenun laen ra, basa se pantin lenaꞌ au. Mete ma tungga matetun, au nda undandaa dadꞌi dedꞌenun sa. Huu feꞌesaꞌan, au mana tao uꞌusususaꞌ ma poko-paru Lamatuaꞌ atahori nara sia bee-bꞌee.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Te Lamatualain natudꞌu rala malolen neu au. Boe ma Ana mana tao au dadꞌi onaꞌ ia. Leleꞌ Ana tao dala maloleꞌ soaꞌ neu au, Ana nda ngganggari fai no hie-hieꞌ a sa. Maꞌabꞌuin ma, au mana ue-tao lenaꞌ basa se! Tao-tao te au nda mana tao ues naa sa, te Lamatualain rala malolen mana ue-tao sia masodꞌa ngga.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Dadꞌi nda pantin sa au mana unori, do dedꞌenuꞌ laen ra mana ranori sa. Huu basa hai minori dalaꞌ ona esaꞌ. Hai dui-bꞌengga atahori soꞌal Lamatuaꞌ Hara-lii Malolen nekendooꞌ a. Huu naa, hei mimihere neu Hara-lii Maloleꞌ mana ona esaꞌ naa.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 Hai biasa minori mae, Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ naa, nasodꞌa baliꞌ mia mamaten ena. Dadꞌi taꞌo bee de hei ruma mae, “Atahori mana mateꞌ ra, nda rasodꞌa baliꞌ sa”? Netehuun saa?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Huu mete ma atahori mana mateꞌ ra nda rasodꞌa baliꞌ sa, eni sosoan nae, Kristus o nda nasodꞌa baliꞌ sa boe!
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Ma mete ma Kristus nda nasodꞌa baliꞌ sa, basa-bꞌasa saa fo hai biasa minori neu atahori ra, nda naꞌena ngguna sa. Ma nemehere mara neu E, parsumaꞌ a!
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 Mete ma tebꞌe atahori mates ra nda rasodꞌa baliꞌ sa, na, hai o dadꞌi mana sakasii ombo-koson soꞌal Lamatualain. Huu hai biasa minori mae, “Lamatualain mana tao nasodꞌa baliꞌ Kristus!” Memaꞌ hai dui-bꞌengga taꞌo naa. Te mete ma atahori mana mateꞌ ra nda rasodꞌa baliꞌ sa, eni sosoan nae, Lamatualain nda parna tao nasodꞌa baliꞌ Kristus sa.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Dudꞌuꞌa sobꞌa dalaꞌ ia dei: mete ma Kristus nda nasodꞌa baliꞌ sa, hei nemehere mara neu Lamatualain parsumaꞌ a! Huu hei feꞌe lemba-doi sala-kilu mara!
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Nda akaꞌ naa sa, te basa atahori mana mateꞌ ra, fo dalahulun nenepaꞌaꞌ ro Kristus, mete ma Kristus nda parna nasodꞌa baliꞌ sa, ara o mate ma saranggaa mia Lamatualain.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Hita tamahena neu Kristus tae, dei fo Ana nau tao maloleꞌ fee nggita. Te mete ma hita tamahena taꞌo naa, akaꞌ dadꞌi siaꞌ a raefafoꞌ ia, naa parsumaꞌ a! Boe ma hita dadꞌi atahori mana kasian seli mia basa e!
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Tao-tao te nda taꞌo naa sa, to? Te matetun, naeni: Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ naa, nasodꞌa baliꞌ mia mamaten! Te nda akaꞌ mesaꞌ ne sa, huu dei fo atahori mamahere mana mateꞌ ra o, rasodꞌa baliꞌ boe. Kristus ona boa uluꞌ e, mana natudꞌu oi, atahori mana mateꞌ ra, dei fo rasodꞌa baliꞌ tungga E.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Lele uluꞌ a, akaꞌ atahori esaꞌ a, naeni Adam, mana nalena-langga Lamatualain parendan. Naeni de eni huku-dokin mamates. Basa atahori simbo huku-dokiꞌ naa boe. Te leleꞌ ia, hambu atahori esa fai, naeni Kristus, mana nasodꞌa tungga Lamatualain parendan. Dadꞌi, huu Eni malolen, atahori mana mateꞌ ra bisa rasodꞌa baliꞌ.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Basa atahori mana ralena-langga neu Lamatualain parendan, hambu huku-dokiꞌ mamates, onaꞌ Adam boe. Onaꞌ naa boe, basa atahori mana nenepaꞌa ro Kristus, dei fo Lamatualain tao nasodꞌa baliꞌ se.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Te esa-esaꞌ no eni fain. Kristus dadꞌi atahori maꞌahuluꞌ mana nasodꞌa baliꞌ, onaꞌ boa uluꞌ faꞌ ra. Ma leleꞌ Ana baliꞌ raefafoꞌ ia nema, na dei fo atahori nara rasodꞌa baliꞌ boe.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Dei fo raefafoꞌ feꞌe sambu-lalo ena na. Leleꞌ naa, Kristus dadꞌi Maneꞌ mana tao nalutu basa koasa, basa parendaꞌ, ma basa nenori mana musu no Lamatualain. Eni o dadꞌi Maneꞌ mana fee baliꞌ hak parendan neu Lamatualain, Eni Aman.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Huu Eni musi toꞌu parendaꞌ nakandoo, losa Lamatualain tao nasenggiꞌ basa mana labꞌan Kristus, fo ara beꞌutee mbali E.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Hambu dalaꞌ esa fai mana namusuꞌ no hita atahori. Naeni, hita musi mate. Te neu mateꞌen, Lamatualain nau nasenggiꞌ mamates a koasan. Ana tao basa taꞌo naa, ma nda hambu atahori mate sa ena.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Sia Lamatualain Susura Meumaren nenesuraꞌ oi, “Lamatualain tao basa mana kalaꞌ ra beꞌutee mbali Atahori fo Ana helu-fuli nae haitua nemaꞌ a.” Naa! Leleꞌ nenesuraꞌ oi, “mana kalaꞌ ra basa se beꞌutee neu Eni Atahori na”, naa meuꞌ ena oi, Lamatualain nda masoꞌ sia naa sa. Huu Lamatualain mesaꞌ ne mana soꞌu E dadꞌi Lamatuaꞌ soaꞌ neu basa e.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 Mete ma basa e rena tebꞌe-tebꞌeꞌ neu Lamatualain Anan, na, Anaꞌ naa o fee baliꞌ basaꞌ e neu Aman, mana soꞌu E dadꞌi basa e Lamatuan. Basa boe ma, Lamatualain toꞌu parendaꞌ nakandoo sia basa dalaꞌ ra, soaꞌ neu basa atahori.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Hambu atahori rae sarani fo ganti atahori mana mateꞌ nda feꞌe sarani sa. Te mete ma atahori mates nda nasodꞌa baliꞌ sa, saaꞌ de rae sarani soaꞌ neu atahori mana mateꞌ?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Boe ma taꞌo bee de hita nau haꞌi sosoeꞌ mate takandoo, mete ma atahori mana mateꞌ a nda nasodꞌa baliꞌ sa?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Huu au aeꞌ a mate tungga-tungga fai! Te toronoo susue nggara e! Au sumba, itaꞌ mae mate o nda saa saa sa boe. Au botiꞌ ala mata ngga, huu ama nenepaꞌa mikindoo mo hita Lamatuan Yesus Kristus, fo Lamatualain haitua nemaꞌ a.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Faiꞌ naa, leleꞌ au feꞌe sia kota Efesus, au akaꞌ ukaru atahori mana onaꞌ banda fui deꞌulakaꞌ ra. Te mete ma au akaꞌ labꞌan fo tunggaꞌ a hihii ngga, nda fee neu Lamatualain sa, naa parsumaꞌ a. Nda naꞌena ngguna sa! Te mete ma tebꞌe atahori mana mateꞌ ra nda rasodꞌa baliꞌ sa, malole lenaꞌ hita tungga-tunggaꞌ a atahori oꞌolan rae, “Ima ata feta-dote teu esa, ma taa-tinu maladꞌa-maladꞌaꞌ, huu mbila te hita mate ena!”
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Ama afiꞌ neneꞌedꞌi nalaꞌ fo tungga dudꞌuꞌa taꞌo naa! Huu hambu dedꞌea-oꞌolaꞌ oi, “Mete ma ho eiꞌ sa mo atahori deꞌulakaꞌ ra, naa tao nggo dinggoꞌ hela masodꞌa ndoo-tetuꞌ a.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Afiꞌ tao deꞌulakaꞌ fai! Muloeꞌ leo! Tao mataꞌ neu masodꞌam! Taoꞌ a ndoo-tetuꞌ a! Matetun, hei musi mimedꞌa mamaet, huu sia taladꞌa mara, feꞌe hambu atahori nda mana nahine Lamatualain sa.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Ruma ratane rae, “Mete ma atahori mana mateꞌ ra rasodꞌa baliꞌ, na, dalan taꞌo bee? Boe ma ao nara dadꞌi taꞌo bee?”
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Nggoaꞌ e! Huu mete ma sela fini, naa fini a musi nambalutu sia rae rala, dei fo ana nanumbu fo mori.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Boe ma fini fo hita selaꞌ a, matan nda onaꞌ sudꞌiꞌ a saa mana nanumbu ma naroo sa. Eni fini metoꞌ, onaꞌ are nggandum do, are do, fini laen.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Esa-esaꞌ no matan, tungga Lamatualain hihii-nanaun. Huu Eni mana naꞌetuꞌ basa sela-nggariꞌ ra esa-esaꞌ no mata aon.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Banda ma atahori o onaꞌ naa boe. Esa-esaꞌ no mata aon, tungga Lamatualain hihii-nanaun. Atahori aon, tungga atahori mata aon. Banda ra aon, esa-esaꞌ no mata aon. Mbuiꞌ no mata aon. Uꞌu no mata aon. Laen ra fai ro mata aon.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Hambu sudꞌiꞌ a saa sia lalai a, ma hambu sudꞌiꞌ a saa sia raefafoꞌ. Mana sia lalai a no eni manaselin. Te manaselin, laen no mana sia raefafoꞌ a. Mana sia raefafoꞌ no eni manaselin boe. Te manaselin, laen no mana sia lalai a.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Mete ma sia lalai a, relo manaselin laen; fulan manaselin laen; boe ma nduuꞌ ra manaselin laen-laen. Esa-esaꞌ no mata aon. Esa-esaꞌ no manaselin. Dadꞌi basa se raꞌena manaseliꞌ, to?
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Naa! Mete ma atahori mana mateꞌ ra rasodꞌa baliꞌ, naa onaꞌ fini a faꞌ ra. Huu mete ma neꞌoi atahori mana mateꞌ a ena, eni ao-sisin noe hendi e, to? Te mete ma nasodꞌa baliꞌ, eni nda onaꞌ dalahulun sa ena. Huu mete ma nasodꞌa baliꞌ na, eni nda bisa mate sa ena.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Leleꞌ ata taꞌoi atahori mates a, hita medꞌa naa aon sisiꞌ naa manggenggeoꞌ. Te mete ma atahori naa nasodꞌa baliꞌ, na, eni manaseliꞌ! Huu ana dadꞌi meumareꞌ ena! Atahori mana mateꞌ a nda bisa tao saa sa boe, leleꞌ atahori raꞌoi e. Te leleꞌ nasodꞌa baliꞌ, eni maꞌadꞌeren seli!
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Mete ma atahori feꞌe masodꞌaꞌ na, eni nahine akaꞌ duꞌa ma medꞌaꞌ a, to? Te leleꞌ eni mate, fo nasodꞌa baliꞌ, na, Lamatualain Dula-dalen fee eni masodꞌa ndoo-tetuꞌ a. Boe ma eni nda onaꞌ dalahulun sa ena.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Atahori ka esan mana onaꞌ hita boe, naeni Adam. Tungga Lamatualain Susura Meumaren, nenesuraꞌ oi, “Ana dadꞌi atahori masodꞌaꞌ, mana duꞌa ma medꞌa nahine.” Te atahori fo mata aon onaꞌ Adam mana sia ataꞌ lenaꞌ naa, naeni Kristus. Eni Dula-dalen mana tao atahori nasodꞌa no matetuꞌ.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Ka esan, naeni atahori mana nahineꞌ a duꞌa ma medꞌa, ma ana bisa mate. Te mana nasodꞌa baliꞌ a, naeni atahori mana hambu masodꞌa ndoo-tetuꞌ mia Lamatualain Dula-dalen.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Atahori ka esan mana sia raefafoꞌ a a tao e mia afu rae. Te ka ruan, naeni Kristus, mana nema mia sorga.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Hita mana tasodꞌa sia raefafoꞌ, mata ao tara onaꞌ atahori ka esan, fo Lamatualain tao mia afu rae. Te atahori mana nenepaꞌa no Lamatualain sia sorga, mata aon onaꞌ Kristus mana nema mia sorga.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Leleꞌ ia hita mata aon onaꞌ Adam fo Lamatualain tao mia afu rae. Te dodꞌoo ma hita nggati mata feuꞌ, onaꞌ Kristus mana nema mia sorga.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Toronoo susue nggara e! Au ae ufadꞌe nggi taꞌo ia: hita mana dadꞌi atahori mata-aoꞌ ka esan, hita aon tao mia raaꞌ no ruiꞌ. No taꞌo naa, hita nda bisa simbo hata-hetoꞌ fo dadꞌi Lamatualain anan sia sorga sa. Nda bisa sa! Huu atahori mata onaꞌ naa, dei fo ao nara rambulutu hendi se, de ara nda bisa simbo dalaꞌ fo raꞌatataaꞌ rakandoo sa.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Dadꞌi rena malolole! Te au ae ufadꞌe nggi rasia sa. Dei fo hambu atahori mamahereꞌ ruma nda mate sa. Ma dei fo basa hita nenenggatiꞌ no mata feuꞌ.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 Leleꞌ maꞌoa nalii maꞌabꞌuiꞌ a, basa ia ra aibꞌoiꞌ ma dadꞌi neuꞌ ena. Lai-lai lenaꞌ mia hate-mataꞌ. Huu leleꞌ maꞌoa nalii, leleꞌ naa boe o mana mateꞌ ra rasodꞌa baliꞌ boe. Mete ma rasodꞌa baliꞌ ena, ara nda mate seluꞌ sa, nda rambulutu selu sa boe. Hita mana feꞌe masodꞌaꞌ ra o onaꞌ naa boe. Basa nggita dadꞌi mata feuꞌ.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Hita aon sisin ia bisa nambalutu, nae oba e dadꞌi mata feuꞌ nda bisa nambalutu sa ena. Boe ma hita leleꞌ ia mana bisa mate, nae obaꞌ e dadꞌi mata feuꞌ nda bisa mate sa ena! Naa tao tungga saa fo nenesuraꞌ memaꞌ sia Susura Meumareꞌ a oi, “Lamatualain tao nalutu mamates koasan ena, boe ma nasenggiꞌ e ena! Naeni de ata nda mate sa ena.”
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55 “He, Mamates! Ho koasam sia bee? He, Mamates! Ho koasa mana nisa atahori ma, sia bee?” (Hadēs g86)
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Saa de mamates nendi doidꞌosoꞌ soaꞌ neu hita atahori? Naa huu hita tao salaꞌ. Naeni ena! Saa de sala-kilu tara raꞌena koasa onaꞌ naa? Naa huu Lamatualain Hohoro-lalanen natudꞌu nae, hita sala-kilun nalena-langga neu Eni parendan. Naeni ena!
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Te aleꞌ ia, basaꞌ e dadꞌi laen ena! Ma basa nggita toꞌe makasi nae-nae mbali Lamatualain. Huu Eni mana tao nggita tasenggiꞌ basa dala deꞌulakaꞌ ra, tungga hita Lamatuan Yesus Kristus tataon. Ma Kristus mana nasenggiꞌ tebꞌe!
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Dadꞌi toronoo nggara e! Miꞌitataaꞌ mihereꞌ! Afiꞌ minggongga! Hei ue-tatao mara soaꞌ neu Lamatualain musi boe malole ma namanae. Huu hei bubꞌuluꞌ ena mae, hei tao ues mitaꞌ mamate mara soaꞌ neu hita Lamatuan, nda parsumaꞌ sa.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
